Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Then Zophar, the Naamathite, answered,
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
“Shouldn’t the multitude of words be answered? Should a man full of talk be justified?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Should your boastings make men hold their peace? When you mock, will no man make you ashamed?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
For you say, ‘My doctrine is pure. I am clean in your eyes.’
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
But oh that God would speak, and open his lips against you,
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
that he would show you the secrets of wisdom! For true wisdom has two sides. Know therefore that God exacts of you less than your iniquity deserves.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
“Can you fathom the mystery of God? Or can you probe the limits of the Almighty?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
They are high as heaven. What can you do? They are deeper than Sheol. What can you know? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
Its measure is longer than the earth, and broader than the sea.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
If he passes by, or confines, or convenes a court, then who can oppose him?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
For he knows false men. He sees iniquity also, even though he doesn’t consider it.
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
An empty-headed man becomes wise when a man is born as a wild donkey’s colt.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
“If you set your heart aright, stretch out your hands toward him.
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
If iniquity is in your hand, put it far away. Don’t let unrighteousness dwell in your tents.
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
Surely then you will lift up your face without spot. Yes, you will be steadfast, and will not fear,
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
for you will forget your misery. You will remember it like waters that have passed away.
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
Life will be clearer than the noonday. Though there is darkness, it will be as the morning.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
You will be secure, because there is hope. Yes, you will search, and will take your rest in safety.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
Also you will lie down, and no one will make you afraid. Yes, many will court your favor.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
But the eyes of the wicked will fail. They will have no way to flee. Their hope will be the giving up of the spirit.”
