Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Then answered Zophar the Naamathite, and said:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
Shall not the multitude of words receive an answer? Shall the man of words be justified?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Shall thy boastings make men hold their peace? Shalt thou mock, and none put thee to shame?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
Thou sayest, My speech is pure; I am clean in thine eyes, [[O God!]]
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
But O that God would speak, And open his lips against thee;
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
That he would show thee the secrets of his wisdom, —His wisdom, which is unsearchable! Then shouldst thou know that God forgiveth thee many of thine iniquities.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Canst thou search out the deep things of God? Canst thou find out the Almighty to perfection?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
'Tis high as heaven, what canst thou do? Deeper than hell, what canst thou know? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
The measure thereof is longer than the earth, And broader than the sea.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
If he apprehend, and bind, and bring to trial, Who shall oppose him?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
For he knoweth the unrighteous; He seeth iniquity, when they do not observe it.
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
But vain man is without understanding; Yea, man is born a wild ass's colt.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
If thou direct thy heart, And stretch out thy hands, toward him;
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
If thou put away iniquity from thy hand, And let not wickedness dwell in thy habitation, —
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
Then shalt thou lift up thy face without spot; Yea, thou shalt be steadfast, and have no fear.
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
For thou shalt forget thy misery, Or remember it as waters that have passed away.
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
Thy life shall be brighter than the noon-day; Now thou art in darkness, thou shalt then be as morning.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
Thou shalt be secure, because there is hope; Now thou art disappointed, thou shalt then rest in safety.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
Thou shalt lie down, and none shall make thee afraid; And many shall make suit unto thee.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
But the eyes of the wicked shall be wearied out; They shall find no refuge; Their hope is—the breathing forth of life.
