Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Then answered Zophar the Naamathite, and said,

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

Should not the multitude of words be answered? and should a man full of talk be justified?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Should your lies make men hold their peace? and when you mock, shall no man make you ashamed?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

For you have said, My doctrine is pure, and I am clean in your eyes.

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

But oh that God would speak, and open his lips against you;

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

And that he would show you the secrets of wisdom, that they are double to that which is! Know therefore that God exacts of you less than your iniquity deserves.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Can you by searching find out God? can you find out the Almighty unto perfection?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

It is as high as heaven; what can you do? deeper than hell; what can you know? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

The measure thereof is longer than the earth, and broader than the sea.

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

If he cut off, and shut up, or gather together, then who can hinder him?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

For he knows vain men: he sees wickedness also; will he not then consider it?

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

For vain men would be wise, though man be born like a wild ass's colt.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

If you prepare your heart, and stretch out your hands toward him;

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

If iniquity be in your hand, put it far away, and let not wickedness dwell in your tabernacles.

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

For then shall you lift up your face without spot; yea, you shall be steadfast, and shall not fear:

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Because you shall forget your misery, and remember it as waters that pass away:

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

And your age shall be clearer than the noonday: you shall shine forth, you shall be as the morning.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

And you shall be secure, because there is hope; yea, you shall dig about you, and you shall take your rest in safety.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

Also you shall lie down, and none shall make you afraid; yea, many shall make suit unto you.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

But the eyes of the wicked shall fail, and they shall not escape, and their hope shall be as the giving up of the spirit.