Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Then answered Zophar the Naamathite, and sayde,
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
Should not the multitude of wordes be answered? or should a great talker be iustified?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Should men holde their peace at thy lyes? and when thou mockest others, shall none make thee ashamed?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
For thou hast sayde, My doctrine is pure, and I am cleane in thine eyes.
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
But, oh that God would speake and open his lippes against thee!
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
That he might shewe thee the secretes of wisedome, howe thou hast deserued double, according to right: know therefore that God hath forgotten thee for thine iniquitie.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Canst thou by searching finde out God? canst thou finde out ye Almighty to his perfection?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
The heauens are hie, what canst thou doe? it is deeper then the hell, how canst thou know it? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
The measure thereof is longer then the earth, and it is broader then the sea.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
If hee cut off and shut vp, or gather together, who can turne him backe?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
For hee knoweth vaine men, and seeth iniquitie, and him that vnderstandeth nothing.
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
Yet vaine man would be wise, though man new borne is like a wilde asse colte.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
If thou prepare thine heart, and stretch out thine hands toward him:
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
If iniquitie be in thine hand, put it farre away, and let no wickednesse dwell in thy Tabernacle.
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
The truely shalt thou lift vp thy face without spot, and shalt be stable, and shalt not feare.
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
But thou shalt forget thy miserie, and remember it as waters that are past.
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
Thine age also shall appeare more cleare then the noone day: thou shalt shine and bee as the morning.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
And thou shalt bee bolde, because there is hope: and thou shalt digge pittes, and shalt lye downe safely.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
For when thou takest thy rest, none shall make thee afraide: yea, many shall make sute vnto thee.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
But the eyes of the wicked shall faile, and their refuge shall perish, and their hope shalbe sorow of minde.
