Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Then Sophar the Naamathite answered, and said:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
Shall not he that speaketh much, hear also? or shall a man full of talk be justified?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Shall men hold their peace to thee only? and when thou hast mocked others, shall no man confute thee?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
For thou hast said: My word is pure, and I am clean in thy sight.
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
And I wish that God would speak with thee, and would open his lips to thee,
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
That he might shew thee the secrets of wisdom, and that his law is manifold, and thou mightest understand that he exacteth much less of thee, than thy iniquity deserveth.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Peradventure thou wilt comprehend the steps of God, and wilt find out the Almighty perfectly?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
He is higher than heaven, and what wilt thou do? he is deeper than hell, and how wilt thou know? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
The measure of him is longer than the earth, and broader than the sea.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
If he shall overturn all things, or shall press them together, who shall contradict him?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
For he knoweth the vanity of men, and when he seeth iniquity, doth he not consider it?
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
A vain man is lifted up into pride, and thinketh himself born free like a wild ass’s colt.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
Rut thou hast hardened thy heart, and hast spread thy hands to him.
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
If thou wilt put away from thee the iniquity that is in thy hand, and lot not injustice remain in thy tabernacle:
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
Then mayst thou lift up thy face without spot, and thou shalt be steadfast, and shalt not fear.
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
Thou shalt also forget misery, and remember it only as waters that are passed away.
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
And brightness like that of the noonday, shall arise to thee at evening: and when thou shalt think thyself consumed, thou shalt rise as the day star.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
And thou shalt have confidence, hope being set before thee, and being buried thou shalt sleep secure.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
Thou shalt rest, and there shall be none to make thee afraid: and many shall entreat thy face.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
But the eyes of the wicked shall decay, and the way to escape shall fail them, and their hope the abomination of the soul.
