Job 11

1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

Sofar iz Naama progovori tad i reče:

2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

“Zar na riječi mnoge da se ne odvrati? Zar će se brbljavac još i opravdati?

3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

Zar će tvoje trice ušutkati ljude, zar će ruganje ostat' neizrugano?

4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

Rekao si: 'Nauk moj je neporočan, u očima tvojim čist sam i bez ljage.'

5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

Ali kada bi Bog htio progovorit' i otvorit usta da ti odgovori

6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

kada bi ti tajne mudrosti otkrio koje um nijedan ne može doumit', znao bi da ti za grijehe račun ište.

7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

Možeš li dubine Božje proniknuti, dokučiti savršenstvo Svesilnoga?

8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

Od neba je više: što još da učiniš? Od Šeola dublje: što još da mudruješ? (Sheol h7585)

9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

Duže je od zemlje - šire je od mora!

10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

Ako se povuče, ako te pograbi, ako na sud preda, tko će mu braniti?

11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

Jer on u čovjeku prozire prijevaru, vidi opačinu ako i ne gleda.

12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

Čovjek se bezuman obraća k pameti i divlji magarac uzdi se pokori.

13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

Ako li srce svoje ti uspraviš i ruke svoje pružiš prema njemu,

14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

ako li zloću iz ruku odbaciš i u šatoru svom ne daš zlu stana,

15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

čisto ćeš čelo moći tad podići, čvrst ćeš biti i bojati se nećeš.

16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

Svojih se kušnja nećeš sjećat' više kao ni vode koja je protekla.

17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

Jasnije će tvoj život sjat' no podne, tmina će se obratit' u svanuće.

18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

U uzdanju svom živjet ćeš sigurno i zaštićen počivat ćeš u miru.

19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

Kad legneš, nitko te buniti neće; mnogi će tvoju tražiti naklonost.

20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.

A zlikovcima ugasnut će oči, neće im više biti utočišta: izdahnut', bit će jedina im nada.”