Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Naamathi Zophar loh a doo tih,
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
“Ol cungkuem te a doo moenih a? Hlang he a hmuilai ngawn tah tang dae ta.
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Na olsai te hlang loh ngam vetih na tamdaeng vaengah a hmaithae mahpawt nim?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
Te vaengah, “Ka rhingtuknah he cil tih na mikhmuh ah a caih la ka om,” na ti.
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
Nang taengah aka thui la Pathen loh unim dawk a paek tih a hmuilai ong koinih.
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
Lungming cueihnah he rhaepnit a lo dongah cueihnah olhuep te nang taengah a thui pawn ko. Namah kathaesainah lamloh Pathen loh nang n'hnilh te ming.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Pathen kah khenah na hmuh tih Tlungthang kah a khuetnah hil na hmuh a?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
Vaan la a sang te metlam na saii eh? Saelkhui lakah a dung te metlam na ming eh? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
A himbaidok loh diklai lakah a puet tih tuitunli lakah dangka ngai.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
A hil tih a tlaeng tih a tingtun sak phoeiah tah ulong anih a mael sak.
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
Amah loh a poeyoek hlang rhoek khaw a ming ngawn dae boethae a hmuh vaengah yakming pawh.
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
Tedae tuihong hlang loh hloih koinih kohong marhang neh laak te hlang la a sak khaming.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
Na lungbuei na cikngae tih a taengla na kut na phuel koinih,
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
Na kut dongkah boethae te na lakhla tak tih na dap ah dumlai na khueh pawt atah,
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
A lolhmaih kolla na maelhmai na ludoeng van bitni. Na om vaengah khaw tluektluek na long vetih na rhih om mahpawh.
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
Nang ham tah thakthaenah te na hnilh vetih tui aka long voelh bangla na poek bitni.
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
Na khosak khaw khothun lakah sae vetih, a hmuep khaw mincang bangla om ni.
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
Ngaiuepnah a om dongah na pangtung vetih ngaikhuek la na too phoeiah na yalh bitni.
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
Na kol vaengah na lakueng neh na maelhmai muep thae voel mahpawh.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
Tedae halang kah mik tah kha vetih thuhaelnah khaw amih lamloh bing ni, a ngaiuepnah khaw hinglu polpainah la om ni,” a ti nah.
