Job 10

1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

Mi alma está cansada de la vida; Dejaré que mis tristes pensamientos se liberen en palabras; Mi alma hará un clamor amargo.

2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!

Diré a Dios: No me deseches como a un pecador; Dejame claro lo que tienes contra mi.

3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?

¿Qué beneficio tiene para ti oprimir, renunciar a la obra de tus manos, y resplandecer en él consejo de los impíos?

4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?

¿Tienes ojos de carne, o ves lo que el hombre ve?

5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,

¿Son tus días como los días del hombre, o tus años como los de él?

6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,

Para que tomes nota de mi pecado, buscando mis faltas,

7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?

Aunque veas que no soy malvado; ¿Y no hay nadie que pueda salvarme de tus manos?

8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!

Tus manos me hicieron, y fui formado por ti, pero luego, cambiando tu propósito, me entregaste a la destrucción.

9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!

Oh, ten en cuenta que me hiciste de la tierra; ¿Y me enviarás de nuevo al polvo?

10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?

¿No fui drenado como la leche, endureciendo como el queso?

11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?

Por ti estaba vestido con piel y carne, y unido con huesos y músculos.

12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.

Me has dado favor, y tu gracia ha estado conmigo, y tu cuidado ha mantenido a salvo mi espíritu.

13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:

Pero guardaste estas cosas en el secreto de tu corazón; Estoy seguro de que esto estaba en tus pensamientos:

14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.

Que si me equivocaba, tomarías nota de ello y no me limpiarias del pecado:

15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.

Que si yo fuera malvado, la maldición vendría sobre mí; y si fuera justo, no levantaría mi cabeza, estoy hastiado de deshonra y aflicción.

16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;

Y que si hubiera motivo de orgullo, me seguirías como a un león; Y de nuevo muestras tus maravillas contra mí.

17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.

Enviarias nuevos testigos contra mí, aumentando tu ira contra mí, y enviando nuevos ejércitos.

18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!

¿Por qué entonces me hiciste salir del cuerpo de mi madre? Hubiera sido mejor para mí haber tomado mi último aliento y nadie me hubiera visto.

19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.

Y para mí hubiera sido mejor no haber nacido; haber sido sacado del cuerpo de mi madre directamente a mi sepulcro.

20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,

¿No son los días de mi vida cortos en número? Deja que tus ojos se aparten de mí, para que pueda tener un poco de alegría,

21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

Antes de ir al lugar desde donde no regresaré, a la tierra donde todo es oscuro y negro.

22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.

Una tierra de espeso oscuro, sin orden, donde la luz misma es oscura.