Job 10

1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

¡Odio mi vida! Permíteme hablar libremente de mis quejas; no puedo guardarme mi amargura.

2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!

Le diré a Dios: “No te limites a condenarme; dime qué tienes contra mí.

3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?

¿Te gusta acusarme? ¿Por qué me rechazas a mí, a quien has creado con tus propias manos, y sin embargo te alegras de las maquinaciones de los malvados?

4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?

¿Tienes ojos humanos? ¿Ves como los seres humanos?

5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,

¿Es tu vida tan corta como la de los mortales? ¿Son tus años tan breves como los de la humanidad,

6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,

para que tengas que examinar mis males e investigar mis pecados?

7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?

Aunque sabes que no soy culpable, nadie puede salvarme de ti.

8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!

Me hiciste y me diste forma con tus propias manos, y sin embargo me destruyes.

9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!

Recuerda que me diste forma como a un pedazo de arcilla; ¿vas a volver a convertirme en polvo?

10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?

Me derramaste como la leche, me cuajaste como el queso.

11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?

Me vestiste de piel y carne; tejiste mi cuerpo con huesos y músculos.

12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.

Me diste vida y me mostraste tu bondad; me has cuidado mucho.

13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:

“Pero guardaste estas cosas en tu corazón. Sé que tu propósito era

14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.

vigilarme, y si pecaba, entonces no perdonarías mis males.

15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.

Si soy culpable, estoy en problemas; si soy inocente, no puedo mantener la cabeza en alto porque estoy totalmente deshonrado al ver mis sufrimientos.

16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;

Si mantengo la cabeza alta me persigues como un león, mostrando lo poderoso que eres para herirme.

17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.

Repites tus argumentos contra mí, derramas más y más tu ira contra mí, envías nuevos ejércitos contra mí.

18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!

“¿Por qué me dejaste nacer? Ojalá hubiera muerto y nadie me hubiera visto nunca.

19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.

Hubiera sido mejor que nunca hubiera existido, llevado directamente del vientre a la tumba.

20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,

Sólo me quedan unos días, así que ¿por qué no me dejas en paz para que pueda tener un poco de paz

21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

antes de ir al sitio de donde nunca volveré, la tierra de las tinieblas y la sombra de la muerte?

22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.

La tierra de la oscuridad total donde se encuentra la sombra de la muerte, un lugar de caos donde la luz misma es oscuridad”.