Job 10
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
“Senginengwa yimpilo yami; ngakho sengizasola ngingasathikazi ngithulule ubuhlungu bomphefumulo wami.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
Ngizakuthi kuNkulunkulu: Ungangilahli, kodwa ngitshela ukuthi ungethesa cala bani.
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
Kuyakuthabisa na ukungizwisa ubuhlungu, ukulahla umsebenzi wezandla zakho, ikanti uyahlekelela ngamacebo ababi?
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
Ulamehlo enyama na? Ubona njengokubona kwabantu na?
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
Insuku zakho ziyafanana lezabantu yini, kumbe iminyaka yakho njengeyomuntu yini,
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
osungaze uphenye iziphambeko zami njalo ulandelele isono sami,
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
loba wena ukwazi ukuthi angilacala lokuthi kakho ongangikhulula esandleni sakho?
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
Izandla zakho zangibumba zangenza. Pho usuzaphenduka ungibhidlize na?
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
Khumbula ukuthi wangibumba njengomdaka. Pho usuzabuye ungiphendule uthuli na?
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
Kawungichithanga yini njengochago njalo wangijiyisa njengolaza,
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
wangigqokisa ngesikhumba lenyama, wangithungela ndawonye ngamathambo lemisipha?
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
Wangipha ukuphila wangitshengisa umusa, ukunanza kwakho kwawelusa umoya wami.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
Kodwa lokhu yikho owakufihla enhliziyweni yakho, njalo ngiyazi ukuthi lokhu kwakukhona engqondweni yakho:
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
Nxa ngona, ngabe wawungikhangele wawungeke wekela ukona kwami kungajeziswa.
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
Aluba ngilecala, maye mina! Laloba ngimsulwa, akukho engingakwenza, ngoba ngiyafa ngenhloni njalo ngiyagalula ekuhluphekeni kwami.
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
Nxa ngingathi ngivusa ikhanda ungicwathela njengesilwane uphinde utshengise amandla akho esabekayo kimi.
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
Uletha ofakazi abatsha abangilahlayo, wandise ulaka lwakho kimi; amabutho akho angihlasela amaviyo ngamaviyo.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
Pho kungani wangikhupha esibelethweni na? Ngifisa ukuthi ngabe ngafa ngingakabonwa laloba yiliphi ilihlo.
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
Aluba ngavele ngingabi ngophilayo, loba ngathwalwa ngisuka esibelethweni ngasiwa ethuneni!
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
Insuku zami ezilutshwane kaseziphelile nje? Akungifulathele ukuze ngizuze umzuzwana wentokozo nje
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
ngingakayi lapho okungabuywa khona, elizweni lobumnyama lethunzi elikhulu,
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
elizweni lobusuku obujule ngempela, elethunzi elinzima lengxubevange, lapho lokukhanya kunjengobumnyama.”
