Job 10
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
わが心生命を厭ふ 然ば我わが憂愁を包まず言あらはし わが魂神の苦きによりて語はん
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
われ神に申さん 我を罪ありしとしたまふ勿れ 何故に我とあらそふかを我に示したまへ
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
なんぢ虐遇を爲し 汝の手の作を打棄て惡き者の謀計を照すことを善としたまふや
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
汝は肉眼を有たまふや 汝の觀たまふ所は人の觀るがごとくなるや
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
なんぢの日は人間の日のごとく 汝の年は人の日のごとくなるや
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
何とて汝わが愆を尋ねわが罪をしらべたまふや
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
されども汝はすでに我の罪なきを知たまふ また汝の手より救ひいだし得る者なし
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
汝の手われをいとなみ我をことごとく作れり 然るに汝今われを滅ぼしたまふなり
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
請ふ記念たまへ 汝は土塊をもてすてるがごとくに我を作りたまへり 然るに復われを塵に歸さんとしたまふや
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
汝は我を乳のごとく斟ぎ牛酪のごとくに凝しめたまひしに非ずや
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
汝は皮と肉とを我に着せ骨と筋とをもて我を編み
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
生命と恩惠とをわれに授け我を眷顧てわが魂神を守りたまへり
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
然はあれど汝これらの事を御心に藏しおきたまへり 我この事汝の心にあるを知る
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
我もし罪を犯さば汝われをみとめてわが罪を赦したまはじ
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
我もし行状あしからば禍あらん 假令われ義かるとも我頭を擧じ 其は我は衷に羞耻充ち 眼にわが患難を見ればなり
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
もし頭を擧なば獅子のごとくに汝われを追打ち 我身の上に復なんぢの奇しき能力をあらはしたまはん
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
汝はしばしば證する者を入かへて我を攻め 我にむかひて汝の震怒を増し新手に新手を加へて我を攻めたまふ
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
何とて汝われを胎より出したまひしや 然らずば我は息絶え目に見らるること無く
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
曾て有ざりし如くならん 即ち我は胎より墓に持ゆかれん
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
わが日は幾時も无きに非ずや 願くは彼姑らく息て我を離れ我をして少しく安んぜしめんことを
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
我が往て復返ることなきその先に斯あらしめよ 我は暗き地死の蔭の地に往ん
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
この地は暗くして晦冥に等しく死の蔭にして區分なし 彼處にては光明も黑暗のごとし
