< Job 10 >

1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
« Mon âme est fatiguée de ma vie. Je vais donner libre cours à ma plainte. Je parlerai dans l'amertume de mon âme.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
Je dirai à Dieu: « Ne me condamne pas. Montrez-moi pourquoi vous êtes en désaccord avec moi.
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
Est-il bon pour toi d'opprimer, que vous méprisiez le travail de vos mains, et sourit aux conseils des méchants?
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
Avez-vous des yeux de chair? Ou voyez-vous comme l'homme voit?
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
Tes jours sont comme les jours des mortels, ou vos années comme celles d'un homme,
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
que tu t'enquiers de mon iniquité, et chercher mon péché?
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
Tu sais bien que je ne suis pas méchant, il n'y a personne qui puisse délivrer de ta main.
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
« Tes mains m'ont formé et m'ont entièrement façonné, et pourtant vous me détruisez.
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
Souviens-toi, je t'en prie, que tu m'as façonné comme de l'argile. Me réduiras-tu en poussière?
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
Ne m'as-tu pas versé comme du lait? et m'a fait cailler comme du fromage?
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
Tu m'as revêtu de peau et de chair, et m'a soudé avec des os et des tendons.
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
Tu m'as accordé la vie et la bonté. Votre visite a préservé mon esprit.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
Mais tu as caché ces choses dans ton cœur. Je sais que c'est avec vous:
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
si je pèche, alors tu me marques. Vous ne m'acquitterez pas de mon iniquité.
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
Si je suis méchant, malheur à moi! Si je suis juste, je ne lèverai pas la tête pour autant, être rempli d'opprobre, et conscient de mon affliction.
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
Si je garde la tête haute, vous me chassez comme un lion. Encore une fois, vous vous montrez puissant pour moi.
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
Vous renouvelez vos témoins contre moi, et augmente ton indignation à mon égard. Les changements et la guerre sont avec moi.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
"'Pourquoi donc m'as-tu fait sortir du ventre de ma mère? Je voudrais avoir abandonné l'esprit, et qu'aucun œil ne m'ait vu.
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
J'aurais été comme si je n'avais pas été. J'aurais dû être porté de l'utérus à la tombe.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
Mes jours ne sont-ils pas courts? Arrêtez! Laissez-moi tranquille, que je puisse trouver un peu de réconfort,
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
avant que j'aille là où je ne reviendrai pas, au pays des ténèbres et de l'ombre de la mort;
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
la terre sombre comme minuit, de l'ombre de la mort, sans aucun ordre, où la lumière est comme minuit. »

< Job 10 >