Job 10
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
Yt anoieth my soule of my lijf; Y schal lete my speche ayens me, Y schal speke in the bitternesse of my soule.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
Y schal seie to God, Nyle thou condempne me; schewe thou to me, whi thou demest me so.
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
Whether it semeth good to thee, if thou `falsli chalengist and oppressist me, the werk of thin hondis; and if thou helpist the counsel of wickid men?
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
Whethir fleischli iyen ben to thee, ethir, as a man seeth, also thou schalt se?
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
Whether thi daies ben as the daies of man, and `thi yeeris ben as mannus tymes;
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
that thou enquere my wickidnesse, and enserche my synne?
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
And wite, that Y haue do no `wickid thing; sithen no man is, that may delyuere fro thin hond?
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
Thin hondis han maad me, and han formed me al in cumpas; and thou castist me doun so sodeynli.
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
Y preye, haue thou mynde, that thou madist me as cley, and schalt brynge me ayen in to dust.
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
Whether thou hast not mylkid me as mylk, and hast cruddid me togidere as cheese?
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
Thou clothidist me with skyn and fleisch; thou hast ioyned me togidere with boonys and senewis.
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
Thou hast youe lijf and mercy to me, and thi visiting hath kept my spirit.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
Thouy thou helist these thingis in thin herte, netheles Y woot, that thou hast mynde of alle thingis.
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
If Y dide synne, and thou sparidist me at an our; whi suffrist thou not me to be cleene of my wickidnesse?
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
And if Y was wickid, wo is to me; and if Y was iust, Y fillid with turment and wretchidnesse `schal not reise the heed.
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
And if Y reise `the heed for pride, thou schalt take me as a lionesse; and thou turnest ayen, and turmentist me wondirli.
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
Thou gaderist in store thi witnessis ayens me, and thou multipliest thin yre, `that is, veniaunce, ayens me; and peynes holden knyythod in me.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
Whi hast thou led me out of the wombe? `And Y wolde, that Y were wastid, lest an iye `schulde se me.
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
That Y hadde be, as if Y were not, and `were translatid, ethir borun ouer, fro the wombe to the sepulcre.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
Whether the fewnesse of my daies schal not be endid in schort? Therfor suffre thou me, that Y biweile `a litil my sorewe,
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
bifor that Y go, and turne not ayen, to the derk lond, and hilid with the derknesse of deth, to the lond of wrecchidnesse and of derknessis;
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
where is schadewe of deeth, and noon ordre, but euerlastynge hidousnesse dwellith.
