Job 10
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
I am weary of my life; I will give free expression to my complaint; I will speak in the bitterness of my soul.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
I will say to God, 'Do not merely condemn me; show me why you accuse me.
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
Is it good to you that you should oppress me, to despise the work of your hands while you smile on the plans of the wicked?
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
Do you have eyes of flesh? Do you see like a man sees?
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
Are your days like the days of mankind or your years like the years of people,
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
that you inquire after my iniquity and search after my sin,
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
although you know I am not guilty and there is no one who can rescue me from your hand?
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
Your hands have framed and fashioned me together round about, yet you are destroying me.
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
Call to mind, I beg you, that you have fashioned me like clay; will you bring me into dust again?
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
Have you not poured me out like milk and curdled me like cheese?
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
You have clothed me with skin and flesh and knit me together with bones and sinews.
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
You have granted me life and covenant faithfulness; your help has guarded my spirit.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
Yet these things you hid in your heart— I know that this is what you were thinking:
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
that if I sinned, you would notice it; you would not acquit me of my iniquity.
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
If I have acted wickedly, woe to me; and even if I acted righteously, I could not lift up my head, since I am filled with disgrace— see my affliction!
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
If my head were lifted up, you would stalk me like a lion; and again you would show yourself with marvellous acts of power against me.
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
You bring new witnesses against me and increase your anger against me; you attack me with fresh armies.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
Why, then, have you brought me out of the womb? I wish I had given up my spirit and that no eye had ever seen me.
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
I would have been as though I had never existed; I would have been carried from the womb to the grave.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
Are not my days only a few? Stop then, let me alone, so that I may have a little rest
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
before I go from where I will not return, to the land of darkness and of the shadow of death,
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
the land that is as dark as midnight, the land of the shadow of death, without any order, where the light is like midnight.'”
