Job 10
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
It loathes self my life my I will let loose on myself complaint my I will speak in [the] bitterness of being my.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
I will say to God may not you condemn as guilty me make known to me concerning what? do you contend with me.
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
¿ [is it] good To you - that you will oppress that you will reject [the] product of hands your and on [the] plan of wicked [people] you have shone forth.
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
¿ [do] eyes of Flesh [belong] to you or? as sees a person do you see.
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
¿ Like [the] days of a person [are] days your or? [are] years your like [the] days of a man.
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
That you will seek for iniquity my and for sin my you will search.
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
On knowledge your that not I am guilty and there not from hand your [is] a deliverer.
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
Hands your they formed me and they made me together all around and you have swallowed me.
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
Remember please that like clay you made me and to dust will you turn back? me.
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
¿ Not like milk did you pour out me and like cheese did you curdle? me.
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
Skin and flesh did you clothe? me and with bones and sinews did you weave together? me.
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
Life and loyalty you have done with me and care your it has kept spirit my.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
And these [things] you hid in heart your I know that this [was] with you.
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
If I sinned and you will watch me and from iniquity my not you will acquit me.
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
If I am guilty woe! to me and I have been righteous not I will lift up head my surfeited of shame and see affliction my.
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
So it may rise up like lion you hunt me and you return you show yourself wonderful on me.
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
You renew witnesses your - before me and you increase vexation your with me changes and an army [are] with me.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
And why? from [the] womb did you bring out me I expired and an eye not it saw me.
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
Just as not I had been I was from [the] womb to the grave I was brought.
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
¿ Not few [are] days my (and cease and put *Q(K)*) from me so I may be cheerful a little.
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
Before I will go and not I will return to [the] land of darkness and deep darkness.
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
[the] land of Darkness - like gloom of deep darkness and not order and it shone forth like gloom.
