Job 10
1 Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
Weary in my soul, I will pour my words with groans upon him: I will speak being straitened in the bitterness of my soul.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
And I will say to the Lord, Do not teach me to be impious; and therefore have you thus judged me?
3 Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
Is it good before you if I be unrighteous? for you have disowned the work of your hands, and attended to the counsel of the ungodly.
4 Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
Or do you see as a mortal sees? or will you look as a man sees?
5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
Or is your life human, or your years [the years] of a man,
6 saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
that you have enquired into mine iniquity, and searched out my sins?
7 da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
For you know that I have not committed iniquity: but who is he that can deliver out of your hands?
8 Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
Your hands have formed me and made me; afterwards you did change [your mind], and strike me.
9 Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
Remember that you have made me [as] clay, and you do turn me again to earth.
10 Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
Hast you not poured me out like milk, and curdled me like cheese?
11 Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
And you did clothe me with skin and flesh, and frame me with bones and sinews.
12 du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
And you did bestow upon me life and mercy, and your oversight has preserved my spirit.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
Having these things in yourself, I know that you can do all things; for nothing is impossible with you.
14 Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
And if I should sin, you watch me; and you have not cleared me from iniquity.
15 Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
Or if I should be ungodly, woe is me: and if I should be righteous, I can’t lift myself up, for I am full of dishonor.
16 Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
For I am hunted like a lion for slaughter; for again you have changed and are terribly destroying me;
17 du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
renewing against me my torture: and you have dealt with me in great anger, and you have brought trials upon me.
18 Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
Why then did you bring me out of the womb? and why did I not die, and no eye see me,
19 Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
and I become as if I had not been? for why was I not carried from the womb to the grave?
20 Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
Is not the time of my life short? suffer me to rest a little,
21 før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
before I go whence I shall not return, to a land of darkness and gloominess;
22 et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
to a land of perpetual darkness, where there is no light, neither [can any one] see the life of mortals.
