Jeremias 9

1 Gid mit Hoved var Vand og mit Øje en Taarekilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihjelslagne.

Nga kena insifuk in oana sie lufin kof, Ac mutuk in oana sie unon in sroninmuta, Tuh nga in ku in tung len ac fong Ke mwet luk su anwuki.

2 Gid jeg havde i Ørken et Herberg for vejfarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaa fra dem; thi de ere alle sammen Horkarle, en Forsamling af troløse Folk.

Nga kena in oasr sie acn nga in muta we in acn mwesis Nga in ku in som nu we loes liki mwet luk. Elos nukewa tia pwaye nu sin God, Sie un mwet kutasrik.

3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger Herren.

Elos kurweya lohulos, oana ke mwet uh ulya sukan pisr natulos, in pisrik kas kikiap; Acn uh kolyuk ke kikiap, ac tia ke pwaye. LEUM GOD El fahk, “Mwet luk uh kalwenina in oru ma koluk Ac tiana akilenyu lah nga God lalos.”

4 Forvarer eder hver for sin Ven, forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker.

Kais sie mwet enenu in sismouk ac taranul liki mwet kawuk lal, Ac wangin sie ku in lulalfongi ma lel; Tuh tamulel nukewa kutasrik oana Jacob, Ac mwet nukewa fahk kas kikiap in akkolukye mwet kawuk lalos.

5 Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.

Elos nukewa kiapu mwet tulan lalos, Ac wangin sie kaskas pwaye; Elos pahla in kaskas kikiap; Elos oru na ma koluk nwe toloala in auli.

6 Du bor midt i Bedrageri; i Bedrageri vægre de sig ved at kende mig, siger Herren,

Elos sulallal na sulallal, Ac kutasrik na kutasrik! LEUM GOD El fahk lah mwet lal elos fahsr lukel.

7 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.

Ke sripa inge LEUM GOD Kulana El fahk, “Inge nga fah aknasnasye mwet luk oana ke mwet uh aknasnasye osra ke e, Ac srikelos. Mwet luk uh orekma koluk — Ku mea nga ku in sifil oru nu selos?

8 Deres Tunge er en dræbende Pil, der taler Bedrageri; med sin Mund taler enhver Fred med sin Ven, men i sit Hjerte lægger han Snarer for ham.

Lohulos oana sukan pisr ma uniya mwet. Elos fahk kas kikiap pacl nukewa. Elos nukewa kaskas kulang nu sin mwet tulan lalos, Sruhk elos akoo in srifusrulosi.

9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren; eller skulde min Sjæl ikke hævne sig paa saadant Folk som dette?

Ya nga fah tia kaelos ke ma inge? Ya nga fah tia foloksak nu sin sie mutunfacl su oru ouinge? Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

10 Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne.

Na nga fahk, “Nga fah tungi eol uh Ac arulana asor ke acn musrasra, Mweyen elos pulamlamla, Ac wangin mwet fufahsryesr we. Pusren cow uh tia sifilpa lohngyuk; Won yen engyeng uh ac kosro inimae kaingelik som.”

11 Og jeg vil gøre Jerusalem til en Stenhob, til Dragers Bolig; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ørk, saa at ingen bor der.

LEUM GOD El fahk, “Nga fah oru acn Jerusalem in sie yol in ma musalla, Sie acn in muta lun kosro lemnak uh; Siti in acn Judah fah mwesisla, Acn ma wangin mwet muta we.”

12 Hvo er den Mand, som er viis? han forstaa dette! og til hvem har Herrens Mund talt? han kundgøre det, hvorfor Landet er ødelagt, er forbrændt som en Ørk, saa at ingen gaar igennem det!

Nga siyuk, “LEUM GOD, efu acn inge ku filfilla ac pulamlamla oana yen mwesis uh, pwanang wangin mwet fahsr sasla we? Su lalmwetmet in kalem ke ma se inge? Su kom aketeya nu se tuh elan ku in fahkak nu sin mwet ngia?”

13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg lagde for deres Ansigt, og ikke hørte paa min Røst og ikke vandrede derefter,

LEUM GOD El topuk, “Ma inge sikyak mweyen mwet luk elos sisla mwe luti nga sang nu selos. Elos tiana akosyu, ku oru ma nga fahk nu selos.

14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalerne, som deres Fædre lærte dem:

A elos likkekena, ac alu nu ke ma sruloala lal Baal, oana papa tumalos lotelos in oru.

15 Derfor siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: Se, jeg vil bespise dem, dette Folk med Malurt og give dem besk Vand at drikke.

Ke ma inge, porongo ma nga, LEUM GOD Kulana, God lun Israel, fah oru: Nga ac sang nu sin mwet luk sak mwen elos in kang, ac kof pwasin elos in nim.

16 Og jeg vil adsprede dem iblandt de Hedninger, som hverken de eller deres Fædre kendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faar gjort Ende paa dem.

Nga fah akfahsryeloselik inmasrlon mutunfacl ma elos, ku mwet matu lalos, soenna lohng kac, ac nga fah supwala un mwet mweun in lainulos nwe ke nga kunauselosla nukewa.”

17 Saa siger den Herre Zebaoth: Lægger Mærke dertil og kalder ad Klagekvinder, at de komme, og skikker Bud efter kyndige Kvinder, at de komme;

LEUM GOD Kulana El fahk, “Nunku ke ma sikyak inge! Pangonma mutan mwemelil uh in tuku, Elos in onkakin on in pukmas.”

18 og de skulle skynde sig og opløfte Klagesang over os, og vore Øjne skulle rinde med Graad og vore Øjenlaage strømme med Vand.

Mwet uh fahk, “Fahk nu selos in sulaklak yuk soko on in pukmas nu sesr, Nwe ke mutasr nwanala ke sroninmuta, Ac kufinmutasr sroksroki ke tung.”

19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvor ere vi dog ødelagte! vi ere saare beskæmmede; thi vi have maattet forlade Landet, og de havde omstyrtet vore Boliger.

Porongo pusren tung Zion me: “Kut sikiyukla! Kut arulana aklusrongtenyeyukla! Kut enenu in som liki acn sesr. Lohm sesr uh kunausyukla.”

20 Thi hører, I Kvinder! Herrens Ord, og eders Øre modtage hans Munds Ord; og lærer eders Døtre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal.

Nga fahk, “Kowos mutan, lipsre LEUM GOD, Ac lohang nu ke kas lal. Luti nu sin acn nutuwos elos in etu tung ke mas uh, Ac luti kawuk lowos an in etu yuk on in pukmas.

21 Thi Døden er steget ind igennem vore Vinduer, er kommen ind i vore Paladser til at udrydde de spæde Børn, at de ej findes udenfor, de unge Karle, at de ej findes paa Gaderne.

Misa utyak in winto lasr uh Ac ilyak nu in lohm lulap wowo sesr; El onela tulik srisrik inkanek uh, Ac mukul fusr ke nien kuka uh.

22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers døde Kroppe skulle ligge som Møg paa Marken og som et Neg efter Høstmanden, hvilket ingen sanker op.

Monin mwet misa oaclik yen nukewa, Oana fohkon kosro ke oan inima uh. Oana wheat ma mwet kosrani pakela ac sisla, Wheat ma wangin mwet telani. Pa inge ma LEUM GOD El sapkin ngan fahk.”

23 Saa siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, og den stærke rose sig ikke af sin Styrke, den rige rose sig ikke af sin Rigdom;

LEUM GOD El fahk, “Mwet lalmwetmet in tia konkin ke lalmwetmet lalos, Ac mwet ku in tia pac konkin ke ku lalos. Ac mwet kasrup in tia konkin ke mwe kasrup lalos.

24 men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er Herren, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.

Mwet se fin lungse konkin, Elan konkin lah el eteyu ac el kalem keik. Mweyen lungse luk oan ma pahtpat, Ac nga oru ma suwohs ac pwaye fin faclu. Pa inge ma akinsewowoyeyu. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

25 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil hjemsøge hver omskaaren, som har Forhud:

LEUM GOD El fahk, “Pwayena lah pacl se ac fah tuku ke nga fah kaelos nukewa su kosrala in mano, tusruktu elos tiana moul fal nu ke wuleang lun kosrala.

26 Ægypten og Juda og Edom og Ammohs Børn og Moab og alle dem med rundklippet Haar, som bo i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men Israels hele Hus, de have Forhud paa Hjertet.

Nga fah kai mwet Egypt, mwet Judah, mwet Edom, mwet Amon, mwet Moab, ac elos su muta yen mwesis su koala aunsuf ke likintupalos. Inmasrlon mwet inge, oayapa inmasrlon mwet Israel, wangin sie selos moul fal nu ke wuleang luk.”