Jeremias 9

1 Gid mit Hoved var Vand og mit Øje en Taarekilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihjelslagne.

Hagi nasenifima mago tinkeri megeno navunumo'a navurga kampintima kampu'i tima hanatino eazama hiresina nagri naga'ma zamahe fri'naza nagakura kenage'ene feru'enena zavira tevava huresine.

2 Gid jeg havde i Ørken et Herberg for vejfarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaa fra dem; thi de ere alle sammen Horkarle, en Forsamling af troløse Folk.

Hagi nagra vaheni'a zamatre'na ka'ma kopima vu'na karankama nevaza vahe'mo'zama unemasaza nompinka umanuresina knare hisine hu'na nagesa nentahue. Na'ankure zamagra monko a' kna hu'za vano nehu'za mani fatgoa nosu'za, Anumzamofona ha' renentaza vahe mani'naze.

3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger Herren.

Hagi Ra Anumzamo'a huno, Nagri vahe'mo'za atifi keve erinte'za ahenaku krinkekema hazaza hu'za zamagefu'na eri fagagite'za kevema ahe trazaza hu'za krunagea nehaze. Ana hazageno tamagema hu'zamo'a omanegeno krunagemo ana mopafina zamunekie. Ana nehu'za Nagrikura zamagenekaniza kefo avu'ava zana huvava hu'za nevaze huno Ra Anumzamo'a nehie.

4 Forvarer eder hver for sin Ven, forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker.

Hagi mago mago vahe'moka tvaonka'are'ma nemanisia vahekura kva nehunka kafukaganana antahi omio. Na'ankure zamagra zamagra orevatga arevatga nehanageno, tava'o zamire'ma nemanisaza vahe'mo'za oti'za krunage ohunte ahunte huza zamagra'a zamazeri haviza hugahaze.

5 Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.

Mika vahe'mo'za tava'o zamire'ma nemaniza vahera orevatga arevatga nehu'za, magore hu'za tamagea nosaze. Zamagra karunagema hu' zantera ko rempi hu'za antahi'naze. Ana hu'nazanki'za kumi'ma hazazamo'a zamagrira zamazeri zamasafe nehie.

6 Du bor midt i Bedrageri; i Bedrageri vægre de sig ved at kende mig, siger Herren,

Hagi tamagra karunagema hu' avu'avazamofo amunompi mani'neta, Nagri'ma keta antahitama hu'zankura tamavresra nehaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

7 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.

E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, silvama tevefi krazageno silva'age eri zogiankna hu'na, knazanteti rezamahe'na kegahue. Hagi Nagri vahe'mota kumikura, mago zana naza osu'nesuaza hugahue?

8 Deres Tunge er en dræbende Pil, der taler Bedrageri; med sin Mund taler enhver Fred med sin Ven, men i sit Hjerte lægger han Snarer for ham.

Hagi tamagrama nanekema haza nanekemo'a havigege nehazageno ana nanekemo'a vahe ahefri kevegna hu'ne. Ana nehuta tava'ontmire'ma nemaniza vahera tamarimpa fru naneke nezmasamizanagi, tamagri antahizampina zamagri'ma zamahe frisaza antahi'za retro hu'naze.

9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren; eller skulde min Sjæl ikke hævne sig paa saadant Folk som dette?

Hagi Ra Anumzamo'a huno, E'inahu avu'ava zama nehaza zantera zamazeri haviza hugahue. Ana nehu'na ana avu'ava zantera ama ana vahera Nagrani'a nona huzmantegahue.

10 Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne.

Hagi nagra Jeremaia'na agonaraminku'ene ka'ma kokampima sipisipima kegavama nehaza mopagura nasunkura nehu'na zavira ategahue. Na'ankure anampina mago zana omanegeno vahemo'enena vano osigeno bulimakao afu'mofo agerura omanegeno, namaramimo'zane afi zaga kafamo'zanena maka kore atre'za fre vagare'sagu anara hugahue.

11 Og jeg vil gøre Jerusalem til en Stenhob, til Dragers Bolig; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ørk, saa at ingen bor der.

Hagi Jerusalemi kumara eri haviza hanugeno haveramimo hihi huno megahie. Ana hu'nesanige'za afi kramo'za e'za anampina eme nogi'za manigahaze. Ana nehanage'na Juda mopafima me'nea kumatamina eri haviza hanugeno ana kumatamimpina vahera omanitfa hugahie.

12 Hvo er den Mand, som er viis? han forstaa dette! og til hvem har Herrens Mund talt? han kundgøre det, hvorfor Landet er ødelagt, er forbrændt som en Ørk, saa at ingen gaar igennem det!

Hagi iza knare antahi'zana eri'nesania vahe'mo amama fore'ma nehia zamofona antahi amara hugahie? Hagi Ra Anumzamo'a iza nanekea asmi'nesia vahe'mo, ana nanekea eri amara huno vahera zamasamigahie? Hagi nagafare mopamo'a havizana huno ka'ma kokanknara higeno, anampina vahe'mo'a kana anteno vanoa nosie?

13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg lagde for deres Ansigt, og ikke hørte paa min Røst og ikke vandrede derefter,

Hagi anante Ra Anumzamo'a amanage hu'ne. Amanahu zama fore'ma hu'neana, na'ankure Nagri vahe'mo'za amage'ma anteho hu'na zaminoa kasegeni'a zamefi hunemi'za, Nagrama hua nanekea amagera onte'nazagu anara hu'ne.

14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalerne, som deres Fædre lærte dem:

Hianagi zamagri zamagu'amo'a hankavetige'za, zamagra'a zamavesi'za amage nente'za zamafahe'zama huzamaveri hu'nazaza hu'za, Bali havi anumzamofo amema'are monora hunte'naze.

15 Derfor siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: Se, jeg vil bespise dem, dette Folk med Malurt og give dem besk Vand at drikke.

E'ina hu'nazagu Ra Anumzana Monafi sondia vahe'mofo Anumzama Israeli vahe'mokizmi Anumzamo'a huno, Nagra menina aka ne'za zamisanuge'za nenesage'na, timpina vahe'ma ahe nefriaza antete'na zamisuge'za negahaze.

16 Og jeg vil adsprede dem iblandt de Hedninger, som hverken de eller deres Fædre kendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faar gjort Ende paa dem.

Hagi Nagra zamazeri panani hanuge'za maka ama mopafina zamagehemo'za, ke'za antahi'za osu'nesaza moparega umani emani hugahaze. Ana hu'nesage'na ha' vahe huzmanta'nena anantega vu'za bainati kazinteti ome zamahehana hugahaze.

17 Saa siger den Herre Zebaoth: Lægger Mærke dertil og kalder ad Klagekvinder, at de komme, og skikker Bud efter kyndige Kvinder, at de komme;

Hagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, Ana zantamima tamagrite'ma fore'ma hania zankura tamagesa antahi so'e nehuta, zavi'matesaza a'neramina zamagi hinke'za eho.

18 og de skulle skynde sig og opløfte Klagesang over os, og vore Øjne skulle rinde med Graad og vore Øjenlaage strømme med Vand.

Hagi ana a'nemoza ame hu'za e'za zagamera eme nehu'za zavira netesageno tavunura nehuno, tavunumo'a tavufintira tinkna huno herafiramino.

19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvor ere vi dog ødelagte! vi ere saare beskæmmede; thi vi have maattet forlade Landet, og de havde omstyrtet vore Boliger.

Hagi Jerusalemi kumapi vahe'mo'za zamasu zampi manine'za zavira nete'za amanage nehazanki antahiho. Tagra havizantfa huta mani'neta tagazegu nehunankita mopatia atreta vugahune. Na'ankure ha' vahetimo'za nonkumatia ko tapage hutre'naze.

20 Thi hører, I Kvinder! Herrens Ord, og eders Øre modtage hans Munds Ord; og lærer eders Døtre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal.

Hagi Jerusalemi kumapima nemaniza a'nanemota Ra Anumzamo'a amanage nehianki tamagesa ante so'e hu'neta antahiho. Asunku'ma huno zavi'ma ate'zana mago mago'mota mofa'ne nagatamia rempi huzamitere nehuta tavaontamire'ma nemaniza a'neneraminena rempi huzamitere hiho.

21 Thi Døden er steget ind igennem vore Vinduer, er kommen ind i vore Paladser til at udrydde de spæde Børn, at de ej findes udenfor, de unge Karle, at de ej findes paa Gaderne.

Na'ankure fri'zamo'a nontimofona zaho eri kampinti ko takaureno enefreno, marerisa nontifinena ko efre'ne. Ana nehuno ne'mofatimo'za ra osu'nageno fri'zamo'a zamazeri atrege'za, karampina vanoa nehu'za zokagora ore'naze. Ana nehige'za nahezave naga'mo'za kumamofo amunompima atruma hu'za nemaniza zana hu'za omani'naze.

22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers døde Kroppe skulle ligge som Møg paa Marken og som et Neg efter Høstmanden, hvilket ingen sanker op.

Hagi Ra Anumzamo'a amanage hie hunka zamasamio. Frisaza vahe'mokizmi zamavufagamo'a, mopafina amne zankna hanigeno, afu'rifama hagi'za hozafima antazankna hugahie. Ana nehanigeno hozafinti'ma witima taga hute'za eri tru osu atrazageno, meankna huno fri zamavufagamo'a me'nesanige'za vahe'mo'za eri tru hu'za aseozamantegahaze.

23 Saa siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, og den stærke rose sig ikke af sin Styrke, den rige rose sig ikke af sin Rigdom;

Hagi Ra Anumzamo'a huno, knare antahi'zane vahe'mo'a knare antahi zama'agura avufga rana nosina, hankave vahe'mo'a hankave'agura nentahino avufga rana osino. Ana nehina feno vahe'mo'a fenoma ante'nea zankura nentahino avufga rana osino.

24 men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er Herren, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.

Hianagi avufga rama hunaku'ma hania vahe'mo'a Nagriku'ma Ra Anumzana agrake mani'neno, vaga ore mevava avesi zane fatgoma huno refko'ma hu avu'ava zane, fatgo avu'ava'zanena Agrake nehiema hu'zama ke'za antahi'zama nehaza vahe'mo'za zamavufaga rana hiho. Na'ankure Nagra e'inahu avu'ava zanku musena nehue huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

25 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil hjemsøge hver omskaaren, som har Forhud:

Hagi Nagra Ra Anumzamo'na amanage hu'na nehue, mago kna ne-eankino ana knama esanige'na zamagoza anoma tagama osu'naza vahe'ene tagama hu'naza vahe'enena knaza zami'na zamazeri haviza hugahue.

26 Ægypten og Juda og Edom og Ammohs Børn og Moab og alle dem med rundklippet Haar, som bo i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men Israels hele Hus, de have Forhud paa Hjertet.

E'i ana vahera Isipi vahe'ma, Juda vahe'ma, Idomu vahe'ma, Amoni vahe'ma, Moapu vahe'ene, ka'ma kopima nemani'za zamazoka'ma tagahu atupa'ma nehaza vahe'ene zamazeri haviza hugahue. Na'ankure zamagra zamagaze zamavufagamofo noma'a taga osazageno, maka Israeli vahe'mo'zanena zamagu'a rukrahera osu'naze.