Jeremias 9
1 Gid mit Hoved var Vand og mit Øje en Taarekilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihjelslagne.
No makapaadda laeng koma ti ulok iti danum, ken agbalin dagiti matak a burayok dagiti lulua! Ta kayatko koma nga agsangit iti aldaw ken rabii gapu kadagiti adda iti anak a babai dagiti tattaok, a napapatay.
2 Gid jeg havde i Ørken et Herberg for vejfarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaa fra dem; thi de ere alle sammen Horkarle, en Forsamling af troløse Folk.
No adda laeng koma iti mangted kaniak iti lugar a pagianan dagiti agdaldaliasat idiay let-ang, a mabalinko a papanan tapno panawak dagiti tattaok. No mabalinko laeng koma ida a panawan, agsipud ta mannakikamalalada amin, bunggoy dagiti mangliliput!
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger Herren.
Imbaga ni Yahweh, “Agibagbagada kadagiti palso a banbanag babaen kadagiti dilada, nga isu dagiti manangallilaw a baida, ngem saanda a nabileg iti kinapudno iti rabaw ti daga. Agtultuloy ti panagtignayda iti dinadangkes. Saandak nga am-ammo.”
4 Forvarer eder hver for sin Ven, forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker.
Tunggal maysa kadakayo, agannadkayo iti kaarrubayo ken saankayo nga agtalek iti siasinoman a kabsat. Ta tunggal kabsat ket maysa a manangallilaw ken tunggal kaarruba ket mamarpardaya.
5 Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.
Laisen ti tunggal lalaki ti kaarrubana ken saan nga agsao iti pudno. Mangisuro dagiti dilada kadagiti makaallilaw a banbanag. Nabannogda manipud iti panagaramid iti nakaro a basol.
6 Du bor midt i Bedrageri; i Bedrageri vægre de sig ved at kende mig, siger Herren,
Agbibiagka iti tengnga ti panangallilaw; iti panangallilawda ket agkedkedda a mangbigbig kaniak— kastoy ti pakaammo ni Yahweh.”
7 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.
Isu a kastoy ti kuna ni Yahweh a Mannakabalin amin, “Kitaem, dandanikon ida a suboken. Sukimatek ida. Kasano pay ti rumbeng a panagtignayko para kadagiti annak a babai dagiti tattaok?
8 Deres Tunge er en dræbende Pil, der taler Bedrageri; med sin Mund taler enhver Fred med sin Ven, men i sit Hjerte lægger han Snarer for ham.
Dagiti dilada ket kasla natiradan a pana; saan a pudno dagiti ibagbagada. Kadagiti ngiwatda ket iwaragawagda ti kappia kadagiti kaarrubada, ngem kadagiti pusoda ket padpadaananda ida.
9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren; eller skulde min Sjæl ikke hævne sig paa saadant Folk som dette?
Saan kadi a rumbeng a dusaek ida gapu kadagitoy a banbanag— kastoy ti pakaammo ni Yahweh— ken saan kadi a rumbeng a balsek ti nasion a kas iti daytoy?
10 Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne.
Agkantaak iti kanta a panagladingit ken panagdung-aw para kadagiti banbantay, ken maikantanto ti kanta a pangdung-aw para kadagiti pagaraban. Ta napuoran dagitoy isu nga awan iti mabalin a lumasat kadagitoy. Saandanto a mangngeg ti emmak ti aniaman a baka. Pimmanaw amin dagiti billit iti tangatang ken dagiti ayup.
11 Og jeg vil gøre Jerusalem til en Stenhob, til Dragers Bolig; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ørk, saa at ingen bor der.
Isu a pagbalinekto ti Jerusalem a gabsuon iti pannakadadael, a pagnaedan dagiti atap nga aso. Pagbalinek dagiti siudad ti Juda a nadadael a lugar nga awan iti agnanaed.
12 Hvo er den Mand, som er viis? han forstaa dette! og til hvem har Herrens Mund talt? han kundgøre det, hvorfor Landet er ødelagt, er forbrændt som en Ørk, saa at ingen gaar igennem det!
Siasino ti masirib a tao a makaawat iti daytoy? Ania ti iwaragawag kenkuana ti ngiwat ni Yahweh tapno mabalinna nga ipadamag daytoy? Apay a nadadael ti daga? Nadadael daytoy a kas iti let-ang, nga awan iti siasinoman a mabalin a lumasat iti daytoy.
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg lagde for deres Ansigt, og ikke hørte paa min Røst og ikke vandrede derefter,
Kuna ni Yahweh, “Daytoy ket gapu ta tinallikudanda dagiti lintegko nga intedko a tungpalenda, gapu ta saanda a dumngeg iti timekko wenno agbiag babaen iti daytoy.
14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalerne, som deres Fædre lærte dem:
Daytoy ket gapu ta nagbiagda a sinurotda dagiti nasukir a pusoda ken nagdayawda kadagiti Baal a kas insuro kadakuada dagiti ammada nga aramidenda.
15 Derfor siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: Se, jeg vil bespise dem, dette Folk med Malurt og give dem besk Vand at drikke.
Isu a kastoy ti kuna ni Yahweh a Mannakabalin amin a Dios ti Israel, 'Kitaem, dandanikon pakanen dagitoy a tattao iti ajenjo ken painumen iti nasabidongan a danum.
16 Og jeg vil adsprede dem iblandt de Hedninger, som hverken de eller deres Fædre kendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faar gjort Ende paa dem.
Kalpasanna, iwaraskonto ida kadagiti nasion a saanda nga ammo, saanda nga ammo ken saan met nga ammo dagiti kapuonanda. Mangibaonakto iti kampilan a mangkamat kadakuada agingga a madadaelko ida a naan-anay.”
17 Saa siger den Herre Zebaoth: Lægger Mærke dertil og kalder ad Klagekvinder, at de komme, og skikker Bud efter kyndige Kvinder, at de komme;
Kastoy ti kuna ni Yahweh a Mannakabalin amin, “Panunotenyo ti maipapan iti daytoy: Mangayabkayo kadagiti kumakanta iti pangdung-aw; paumayenyo ida. Mangibaonkayo iti mapan mangayab kadagiti babbai a nalaing nga agdung-aw; paumayenyo ida.
18 og de skulle skynde sig og opløfte Klagesang over os, og vore Øjne skulle rinde med Graad og vore Øjenlaage strømme med Vand.
Apuraenyo ida ket agkantada iti naladingit a kanta kadatayo, tapno agtedted dagiti lua kadagiti matatayo ken agayus ti danum kadagiti kalub iti matatayo.
19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvor ere vi dog ødelagte! vi ere saare beskæmmede; thi vi have maattet forlade Landet, og de havde omstyrtet vore Boliger.
Ta ti ikkis ti panagdung-aw ket mangngeg idiay Zion, 'No kasano a nadadaeltayo. Naibabaintayo iti napalalo, ta pinanawantayo ti daga agsipud ta rinebbada dagiti babbalaytayo.'
20 Thi hører, I Kvinder! Herrens Ord, og eders Øre modtage hans Munds Ord; og lærer eders Døtre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal.
Isu a dakayo a babbai, denggenyo ti sao ni Yahweh; ipangagyo dagiti mensahe nga aggapu iti ngiwatna. Kalpasanna, suroanyo dagiti annakyo a babbai iti naladingit a kanta, ken pangdung-aw a kanta iti tunggal kaarruba a babai.
21 Thi Døden er steget ind igennem vore Vinduer, er kommen ind i vore Paladser til at udrydde de spæde Børn, at de ej findes udenfor, de unge Karle, at de ej findes paa Gaderne.
Ta simrek ti patay kadagiti tawatayo; umuneg daytoy kadagiti palasiotayo. Dadaelenna daytoy dagiti ubbing iti ruar, ken dagiti agtutubo kadagiti kalkalsada ti siudad.
22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers døde Kroppe skulle ligge som Møg paa Marken og som et Neg efter Høstmanden, hvilket ingen sanker op.
Ipakaammom daytoy, 'Kastoy ti pakaammo ni Yahweh— dagiti bangkay dagiti lallaki ket maiwara a kasla rugit kadagiti tay-ak, ken kasla garami a nabati kalpasan dagiti agan-ani, ket awanto ti siasinoman a mangurnong kadakuada.'”
23 Saa siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, og den stærke rose sig ikke af sin Styrke, den rige rose sig ikke af sin Rigdom;
Kastoy ti kuna ni Yahweh, “Saan koma ipannakkel ti nasirib a tao ti kinasiribna, wenno ti mannakigubat ti bilegna. Saan koma ipannakkel ti nabaknang a tao iti kinabaknangna.
24 men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er Herren, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.
Ta no ipannakkel ti maysa a tao iti aniaman a banag, daytoy koma ti ipannakkelna, ti pannakaaddana iti kinasaririt ken pannakaammo kaniak. Ta siak ni Yahweh, nga agtigtignay nga addaan iti kinapudno iti tulag, hustisia ken kinalinteg iti daga. Ta daytoy dagiti pakaragsakak— kastoy ti pakaammo ni Yahweh.”
25 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil hjemsøge hver omskaaren, som har Forhud:
“Kitaem, umadanin dagiti aldaw— kastoy ti pakaammo ni Yahweh— inton dusaek amin dagiti nakugit nga iti laeng bagida.
26 Ægypten og Juda og Edom og Ammohs Børn og Moab og alle dem med rundklippet Haar, som bo i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men Israels hele Hus, de have Forhud paa Hjertet.
Dusaekto ti Egipto ken ti Juda, ti Edom, dagiti tattao ti Ammon, ti Moab, ken dagiti amin a tattao a mangpukpukis kadagiti buokda, nga agnanaed idiay disierto. Ta amin dagitoy a nasion ket saan a nakugit, ken amin dagiti balay ti Israel ket addaan iti saan a nakugit a puso.”
