Jeremias 9
1 Gid mit Hoved var Vand og mit Øje en Taarekilde! da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihjelslagne.
Ka lu kah tui neh ka mik dongkah thunsih mikphi he unim aka pae? Te dongah ka pilnam nu kah rhok te khoyin khothaih ka rhah mai eh.
2 Gid jeg havde i Ørken et Herberg for vejfarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaa fra dem; thi de ere alle sammen Horkarle, en Forsamling af troløse Folk.
Khosoek kah yincet rhaehim te u long nim kai m'paek ve? Te nen ni ka pilnam he ka hnoo vetih amih taeng lamloh ka cet laeh mako. A pum la samphaih uh tih pahong nen tah hnukpoh uh coeng.
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og ikke ved Troskab ere de blevne vældige i Landet; men de gaa fra det ene Onde til det andet; og mig kende de ikke, siger Herren.
A lai te laithae lii la a phuk uh. Uepomnah loh a na pawt dongah diklai ah he boethae lamloh boethae la cet uh tih kai he m'ming uh pawh. BOEIPA kah olphong ni he.
4 Forvarer eder hver for sin Ven, forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder er fuld af List, og hver Ven vandrer om som en Bagvadsker.
Hlang loh a hui taengah ngaithuen saeh lamtah manuca takuem dongah khaw pangtung uh boeh. Manuca boeih long khaw a tuengkhuep la a tuengkhuep tih paya boeih long khaw caemtuh lamni a caeh.
5 Og de handle bedragelig hver imod sin Ven og tale ikke Sandhed, de have lært deres Tunge at tale Løgn, de have trættet sig med at handle forvendt.
Hlang loh a hui taengah omsaa tih oltak te thui uh pawh. A lai te a honghi thui ham a cang uh tih paihaeh la a ngak uh.
6 Du bor midt i Bedrageri; i Bedrageri vægre de sig ved at kende mig, siger Herren,
Hlangthai palat khuikah hlangthai palat lakli ah na hing tih kai ming ham a aal uh. BOEIPA kah olphong ni he.
7 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg handle over for mit Folks Datter.
Te dongah caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Kai loh amih te ka rhoh tih ka loepdak ni he. Ka pilnam nu kah mikhmuh ah banim ka saii eh.
8 Deres Tunge er en dræbende Pil, der taler Bedrageri; med sin Mund taler enhver Fred med sin Ven, men i sit Hjerte lægger han Snarer for ham.
A lai loh thaltang bangla a ngawn la a ngawn coeng. A ka dongah hlangthai palat la cal. A hui taengah rhoepnah a thui dae a kotak ah a sulbung a khueh pah.
9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren; eller skulde min Sjæl ikke hævne sig paa saadant Folk som dette?
Te dongah amih te ka cawh mah pawt nim. BOEIPA kah olphong ni. Te namtom soah khaw he tlam he ka hinglu loh phulo mahpawt nim?
10 Jeg vil opløfte Graad og Klage paa Bjergene og Klagemaal over Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa ingen gaar over dem, og man ikke hører Lyd af Kvæg, baade Himmelens Fugle og Dyrene de ere bortfløjne, de ere bortgangne.
Tlang rhoek ham te rhahnah neh rhathinah, khosoek toitlim ham rhahlung ka phueih mai bitni. Amih a hlup parhi te hlang loh pongpa voel pawt tih boiva ol ya uh voel pawh. Vaan kah vaa neh rhamsa taeng lamloh yong uh tih cet uh coeng.
11 Og jeg vil gøre Jerusalem til en Stenhob, til Dragers Bolig; og jeg vil gøre Judas Stæder til en Ørk, saa at ingen bor der.
Jerusalem te pongui kah khuirhung lungkuk la ka khueh ni. Judah khopuei rhoek te khaw khopong la ka khueh vetih khosa om mahpawh.
12 Hvo er den Mand, som er viis? han forstaa dette! og til hvem har Herrens Mund talt? han kundgøre det, hvorfor Landet er ødelagt, er forbrændt som en Ørk, saa at ingen gaar igennem det!
He he aka yakming ham u hlang nim aka cueih? BOEIPA kah a ka loh a taengah unim a thui pah te aka puen eh. Diklai he balae tih a paltham, khosoek bangla ungtlai tih pongpa uh pawh.
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg lagde for deres Ansigt, og ikke hørte paa min Røst og ikke vandrede derefter,
Amih mikhmuh ah ka khueh ka olkhueng te a hnoo uh dongah ni BOEIPA loh a thui. Ka ol te hnatun uh pawt tih a khuiah khaw pongpa uh pawh.
14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalerne, som deres Fædre lærte dem:
Tedae a napa rhoek kah a tukkil bangla a lungbuei mangkhak hnuk neh Baal hnukah pongpa uh.
15 Derfor siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: Se, jeg vil bespise dem, dette Folk med Malurt og give dem besk Vand at drikke.
Te dongah ni Israel Pathen caempuei BOEIPA loh he a thui tangloeng. Amih pilnam he kai loh pantong ka cah tih anrhat tui ni amih ka tul eh he.
16 Og jeg vil adsprede dem iblandt de Hedninger, som hverken de eller deres Fædre kendte, og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg faar gjort Ende paa dem.
Amih te amamih neh a napa rhoek loh a ming pawh namtom taengah ka taekyak bal ni. Te vaengah amih te a milh duela cunghang neh ka tueih ni.
17 Saa siger den Herre Zebaoth: Lægger Mærke dertil og kalder ad Klagekvinder, at de komme, og skikker Bud efter kyndige Kvinder, at de komme;
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Na yakming uh phoeiah rhaengsae nu te khue uh lamtah ha pawk uh saeh. Aka cueih te khaw tah lamtah ha pawk uh saeh.
18 og de skulle skynde sig og opløfte Klagesang over os, og vore Øjne skulle rinde med Graad og vore Øjenlaage strømme med Vand.
Te vaengah rhathinah tah mamih ah tokthuet saeh lamtah n'nan saeh. Mikphi loh mamih mik ah suntla saeh lamtah mamih mikkhu ah tui sih saeh.
19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvor ere vi dog ødelagte! vi ere saare beskæmmede; thi vi have maattet forlade Landet, og de havde omstyrtet vore Boliger.
rhathinah ol te Zion lamloh a yaak coeng. Khohmuen n'hnoo uh tih mah tolhmuen a yoe uh vaengah balae tih a rhoelrhak neh mat n'yah uh.
20 Thi hører, I Kvinder! Herrens Ord, og eders Øre modtage hans Munds Ord; og lærer eders Døtre Klagesang, og hver Kvinde lære sin Veninde Klagemaal.
Huta rhoek, BOEIPA ol te ya uh laeh lamtah na hna loha ka dongkah ol te doe saeh. Na tanu te rhathinah neh, a hui huta te rhahlung neh tukkil saeh.
21 Thi Døden er steget ind igennem vore Vinduer, er kommen ind i vore Paladser til at udrydde de spæde Børn, at de ej findes udenfor, de unge Karle, at de ej findes paa Gaderne.
Mamih kah bangbuet longah dueknah ha yoeng tih, vongvoel lamkah camoe, toltung lamkah tongpang te saii ham mamih kah impuei la ha pawk coeng.
22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers døde Kroppe skulle ligge som Møg paa Marken og som et Neg efter Høstmanden, hvilket ingen sanker op.
BOEIPA kah olphong loh he ni a thui. Te dongah hlang rhok he diklai hman ah aek bangla hmoeng vetih cang at hnuk kah cangpa bangla coi mahpawh.
23 Saa siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, og den stærke rose sig ikke af sin Styrke, den rige rose sig ikke af sin Rigdom;
BOEIPA loh he ni a thui. Aka cueih khaw a cueihnah neh yan uh boel saeh. Hlangrhalh te a thayung thamal neh yan uh boel saeh. Hlanglen loh a khuehtawn dongah yan uh boel saeh.
24 men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er Herren, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.
Tedae he dongah a yan uh lakah tah kai n'cangbam ham neh m'ming ham mah yan uh saeh. Kai BOEIPA loh tiktamnah neh duengnah he diklai dongah sitlohnah nen ni ka saii. Te dongah ka hmae he khaw BOEIPA kah olphong coeng ni.
25 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil hjemsøge hver omskaaren, som har Forhud:
BOEIPA kah olphong ha pawk khohnin vaengah tah hmuicue ah aka rhet boeih te ka cawh ni he.
26 Ægypten og Juda og Edom og Ammohs Børn og Moab og alle dem med rundklippet Haar, som bo i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men Israels hele Hus, de have Forhud paa Hjertet.
Egypt taeng neh Judah taengah khaw, Edom taeng neh Ammon ca rhoek taengah khaw, Moab taeng neh baengki aka kuet tih khosoek kah khosa rhoek boeih taengah khaw, namtom pumdul boeih neh Israel imkhui tom kah lungbuei pumdul taengah khaw ka muk ni.
