< Jeremias 8 >

1 Paa den Tid, siger Herren, skulle de kaste Judas Kongers Ben og hans Fyrsters Ben og Præsternes Ben og Profeternes Ben og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave,
"At that time," says Jehovah, "they shall bring out the bones of the kings of Judah, and the bones of his officials, and the bones of the priests, and the bones of the prophets, and the bones of the inhabitants of Jerusalem, out of their graves;
2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes op og ej begraves, men vorde til Møg oven paa Jorden.
and they shall spread them before the sun, and the moon, and all the host of heaven, which they have loved, and which they have served, and after which they have walked, and which they have sought, and which they have worshiped: they shall not be gathered, nor be buried, they shall be for dung on the surface of the earth.
3 Og Død skal foretrækkes for Liv af hver den, som er tilovers af de overblevne af denne onde Slægt; de, som ere overblevne i alle de Stæder, hvor jeg har drevet dem hen, siger den Herre Zebaoth.
Death shall be chosen rather than life by all the residue that remain of this evil family, that remain in all the places where I have driven them," says Jehovah of hosts.
4 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Mon man falder og staar ikke op? mon man vender sig bort og vender ikke tilbage?
"Moreover you shall tell them, 'Thus says Jehovah: Shall men fall, and not rise up again? Shall one turn away, and not return?
5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de vægre sig ved at vende om.
Why then do these people of Jerusalem turn away in perpetual backsliding? They hold fast deceit; they refuse to return.
6 Jeg gav Agt og hørte til, de tale ikke Ret, der er ingen, som angrer sin Ondskab og siger: Hvad har jeg gjort? de have alle sammen vendt sig bort, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.
I listened and heard, but they did not speak what is right: no man repents him of his wickedness, saying, "What have I done?" Everyone turns to his course, as a horse that rushes headlong in the battle.
7 Selv Storken under Himmelen kender sine bestemte Tider, og en Turteldue og en Trane og en Svale tage Vare paa den Tid, de skulle komme; men mit Folk, de kende ikke Herrens Ret.
Yes, the stork in the sky knows her appointed times; and the turtledove and the swallow and the crane observe the time of their coming; but my people do not know Jehovah's law.
8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? men se, Skrivernes Løgnepen har arbejdet for Løgnen.
How can you say, "We are wise, and the law of Jehovah is with us?" But, look, the lying pen of the scribes has worked falsehood.
9 De vise skulle blive til Skamme, forfærdes og besnæres; se, de have forkastet Herrens Ord, hvad for Visdom skulde de have?
The wise men are disappointed, they are dismayed and taken: look, they have rejected the word of Jehovah; and what kind of wisdom is in them?
10 Derfor vil jeg give deres Hustruer til andre og deres Agre til dem, som skulle eje dem; thi fra den mindste til den største tragter enhver efter Vinding, fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.
therefore I will give their wives to others, and their fields to those who shall possess them: for everyone from the least even to the greatest is given to covetousness; from the prophet even to the priest every one deals falsely.
11 Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
They have healed the hurt of the daughter of my people superficially, saying, "Peace, peace;" when there is no peace.
12 De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; i den Tid, naar de hjemsøges skulle de snuble, siger Herren.
Were they ashamed when they had committed abomination? No. They were not at all ashamed, neither could they blush: therefore shall they fall among those who fall; in the time of their visitation they shall be cast down, says Jehovah.
13 Jeg vil helt rive dem bort, siger Herren; der er ikke Druer paa Vintræet og ej Figen paa Figentræet, og Bladene ere visne, og jeg gav dem til Pris for dem, der drage hen over dem.
I will utterly consume them, says Jehovah: no grapes shall be on the vine, nor figs on the fig tree, and the leaf shall fade; and the things that I have given them shall pass away from them.'"
14 Hvorfor sidde vi stiller samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder og omkomme der; thi Herren vor Gud har ladet os omkomme og givet os besk Vand at drikke; thi vi have syndet imod Herren.
"Why do we sit still? Assemble yourselves, and let us enter into the fortified cities, and let us be silent there; for Jehovah our God has put us to silence, and given us water of gall to drink, because we have sinned against Jehovah.
15 Man venter paa Fred, og det bliver ikke godt; paa Lægedoms Tid, og se, Forfærdelse kommer.
We looked for peace, but no good came; and for a time of healing, and look, dismay.
16 Fra Dan høres hans Hestes Fnysen, for Lyden af hans vældige Hestes Vrinsken ryster det ganske Land; og de komme og fortære Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.
The snorting of his horses is heard from Dan: at the sound of the neighing of his strong ones the whole land trembles; for they have come, and have devoured the land and all that is in it; the city and those who dwell in it.
17 Thi se, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke lade sig besværge, og de skulle bide eder, siger Herren.
For, look, I will send serpents, adders, among you, which will not be charmed; and they shall bite you," says Jehovah.
18 Hvor finder jeg Vederkvægelse for Sorgen! mit Hjerte er sygt i mig.
"My joy for me is sorrow. My heart is faint within me.
19 Se, mit Folks Datters Raab lyder fra et langt bortliggende Land: Er da Herren ikke i Zion? eller er dets Konge ikke der? Hvorfor have de fortørnet mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed Folks Afguder?
Look, the voice of the cry of the daughter of my people from a land that is very far off: 'Isn't Jehovah in Zion? Isn't her King in her?'" "Why have they provoked me to anger with their engraved images, and with foreign vanities?"
20 Høsten er forbi, Sommeren er til Ende, og vi ere ikke frelste.
"'The harvest is past, the summer is ended, and we are not saved.'
21 Jeg er sønderknust over mit Folks Datters Sønderknuselse, jeg gaar i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.
For the hurt of the daughter of my people am I hurt: I mourn; dismay has taken hold on me.
22 Er der da ingen Balsam i Gilead? eller er der ingen Læge der? thi hvorfor er der ikke lagt Forbinding paa mit Folks Datter?
Is there no balm in Gilead? Is there no physician there? Why then isn't the health of the daughter of my people recovered?

< Jeremias 8 >