< Jeremias 8 >

1 Paa den Tid, siger Herren, skulle de kaste Judas Kongers Ben og hans Fyrsters Ben og Præsternes Ben og Profeternes Ben og Jerusalems Indbyggeres Ben ud af deres Grave,
“‘Jehova Nyasaye wacho ni e kindego, choke mag ruodhi kod jotelo mag Juda, choke mag jodolo kod jonabi, kendo choke mag jo-Jerusalem nogol oko e liete mag-gi.
2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes op og ej begraves, men vorde til Møg oven paa Jorden.
Chokego noyar oko e nyim chiengʼ gi dwe kod sulwe duto manie polo mane gihero kendo tiyonegi ma bende negiluwo bangʼ-gi ka gipenjo rieko kendo lamogi. Ok nochokgi kata ikgi, to ginichal ka owuoyo manie lowo.
3 Og Død skal foretrækkes for Liv af hver den, som er tilovers af de overblevne af denne onde Slægt; de, som ere overblevne i alle de Stæder, hvor jeg har drevet dem hen, siger den Herre Zebaoth.
Kamoro amora ma ariembogi ka aterogie, to jogo duto motony mar oganda marachni noher tho kar ngima, Jehova Nyasaye Maratego owacho kamano.’
4 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Mon man falder og staar ikke op? mon man vender sig bort og vender ikke tilbage?
“Wachnegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “‘Ka ji opodho mogore piny donge gia malo? Ka ngʼato oa, donge odwogo?
5 Hvorfor er dette Folk i Jerusalem da afveget med en evig Afvigelse? de holde fast ved Svig, de vægre sig ved at vende om.
Marangʼo jogi ongʼanyo oa? Angʼo momiyo Jerusalem siko ringo? Gimoko kuom miriambo; gitamore duogo.
6 Jeg gav Agt og hørte til, de tale ikke Ret, der er ingen, som angrer sin Ondskab og siger: Hvad har jeg gjort? de have alle sammen vendt sig bort, hver til sit Løb, som en Hest, der render i Krigen.
Asechiko ita malongʼo, to ok giwach gima adier. Onge ngʼama lokore weyo kuom timbegi mamono, kopenjo niya, “En angʼo ma asetimo?” Moro ka moro luwo yore owuon ka faras madhi e lweny.
7 Selv Storken under Himmelen kender sine bestemte Tider, og en Turteldue og en Trane og en Svale tage Vare paa den Tid, de skulle komme; men mit Folk, de kende ikke Herrens Ret.
Kata mana nyamnaha manie kor polo ongʼeyo kindene moketne, kendo akuch odugla, opija gi ongo-wangʼ bende ongʼeyo ndalo mar dargi. To joga ok ongʼeyo dwach Jehova Nyasaye.
8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? men se, Skrivernes Løgnepen har arbejdet for Løgnen.
“‘Ere kaka inyalo wacho niya, “Wariek, nimar wan gi chik mar Jehova Nyasaye,” ka gadiera kalamb miriambo mar jondiko osetiyo kode e yor miriambo?
9 De vise skulle blive til Skamme, forfærdes og besnæres; se, de have forkastet Herrens Ord, hvad for Visdom skulde de have?
Jomariek nokuod wigi; ginibed gi luoro mangʼeny kendo enomakgi. Nimar gisedagi wach Jehova Nyasaye, en rieko manade ma gin godo?
10 Derfor vil jeg give deres Hustruer til andre og deres Agre til dem, som skulle eje dem; thi fra den mindste til den største tragter enhver efter Vinding, fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.
Emomiyo anachiw mondegi ne joma moko kendo puothegi ne jomanyien. Kochakore kuom ngʼat matin nyaka ngʼat maduongʼ, giduto giwuor ne yudo ohala; jonabi gi jodolo machalre, giduto gitimo timbe wuondruok.
11 Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
Githiedho adhonde mag joga mana ka gima ok en gima lich. Giwacho niya, “Kwe, kwe,” kata kwe onge.
12 De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde; i den Tid, naar de hjemsøges skulle de snuble, siger Herren.
Donge wigi kuot gi timbegi mamono? Ooyo, gionge wichkuot kata matin; bende gionge leny kata wichkuot. Omiyo ginipodhi e dier joma opodho; enolwargi piny ka ikumogi, Jehova Nyasaye owacho.
13 Jeg vil helt rive dem bort, siger Herren; der er ikke Druer paa Vintræet og ej Figen paa Figentræet, og Bladene ere visne, og jeg gav dem til Pris for dem, der drage hen over dem.
“‘Anakaw nyak mag-gi. Onge olemo manobedi e mzabibu. Onge olemb ngʼowu manobedi ewi yath, kendo itgi noner. Gima asemiyogi nomagi.’” An Jehova Nyasaye ema asewacho kamano.
14 Hvorfor sidde vi stiller samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder og omkomme der; thi Herren vor Gud har ladet os omkomme og givet os besk Vand at drikke; thi vi have syndet imod Herren.
Angʼo momiyo wabet ka? Chokreuru kaachiel! Waringuru wadhi e mier madongo mochiel motegno gohinga kendo watho kuno! Nimar Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa osejwangʼowa mondo watho, kendo osemiyowa pi moketie sum mondo wamodhi, nikech wasetimo richo e nyime.
15 Man venter paa Fred, og det bliver ikke godt; paa Lægedoms Tid, og se, Forfærdelse kommer.
Ne wageno kwe to onge ber mosebiro, bende ne wageno kinde mag chang, to ne nitie mana thagruok.
16 Fra Dan høres hans Hestes Fnysen, for Lyden af hans vældige Hestes Vrinsken ryster det ganske Land; og de komme og fortære Landet og dets Fylde, Staden og Indbyggerne derudi.
Giro mar farese mag wasigu iwinjo koa Dan; kendo ywak farese mathuondi miyo piny tetni. Gibiro tieko piny duto kod gik moko manie iye, dala maduongʼ kod ji duto modak kanyo.
17 Thi se, jeg sender iblandt eder Slanger, Basilisker, som ikke lade sig besværge, og de skulle bide eder, siger Herren.
“Ne, anaor thuol man-gi kwiri e dieru, thuonde mager ma ok bo, kendo gini kau.” Jehova Nyasaye owacho.
18 Hvor finder jeg Vederkvægelse for Sorgen! mit Hjerte er sygt i mig.
Yaye Jahochna e lit, chunya ool.
19 Se, mit Folks Datters Raab lyder fra et langt bortliggende Land: Er da Herren ikke i Zion? eller er dets Konge ikke der? Hvorfor have de fortørnet mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed Folks Afguder?
Winj ywak joga koa e piny man mabor: “Donge Jehova Nyasaye ni Sayun? Ruodhe bende pod ni kuno adier?” “Angʼo momiyo gisemiya ich wangʼ gigigo ma giloso, kod nyisechegi mag pinje mamoko?”
20 Høsten er forbi, Sommeren er til Ende, og vi ere ikke frelste.
“Ndalo keyo kod ndalo oro osekalo, to ok wakonyore.”
21 Jeg er sønderknust over mit Folks Datters Sønderknuselse, jeg gaar i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.
Nimar joga osehiny, an bende ahinyora; aywak kendo luoro omaka.
22 Er der da ingen Balsam i Gilead? eller er der ingen Læge der? thi hvorfor er der ikke lagt Forbinding paa mit Folks Datter?
Yath tinde orumo Gilead koso? Jathieth tinde onge kanyo koso? Kare ere gima omiyo adhond joga ok nyal chango?

< Jeremias 8 >