Jeremias 7
1 Det Ord, som kom fra Herren til Jeremias, der han sagde:
Ma e wach mane obirone Jeremia koa kuom Jehova Nyasaye:
2 Stil dig i Herrens Hus's Port, og du skal udraabe der dette Ord og sige: Hører Herrens Ord, alle I af Juda! I, som gaa ind ad disse Porte, for at tilbede Herren!
“Chungi e dhorangach mar od Jehova Nyasaye kendo kanyo land wachni: “‘Winjuru wach Jehova Nyasaye, un jo-Juda duto madonjo gie dhorangeyegi mondo olam Jehova Nyasaye.
3 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Bedrer eders Veje og eders Idrætter, saa vil jeg lade eder bo paa dette Sted.
Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, Nyasach jo-Israel, wacho: Lok yoreu kod timbeu, to anami udagi kaye.
4 Forlader eder ikke paa løgnagtige Ord, naar de sige: Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel er her!
Kik ugen kuom weche mag miriambo ka uwacho niya, “Ma en hekalu mar Jehova Nyasaye, hekalu mar Jehova Nyasaye, hekalu mar Jehova Nyasaye!”
5 Men dersom I alvorligt bedre eders Veje og eders Idrætter, og dersom I gøre Ret imellem Mand og hans Næste,
Ka uloko yoreu gi timbeu adier kendo ungʼadone ngʼato ka ngʼato bura makare,
6 og I ej gøre den fremmede, den faderløse og Enken Vold og ej udøse uskyldigt Blod paa dette Sted og ej vandre efter andre Guder, eder til Ulykke:
kendo ka ok umayo jadak, kiye kata mon ma chwogi otho kendo ok uchwero remb joma onge ketho, kendo ka ok uluwo bangʼ nyiseche manono ma dihinyu un uwegi,
7 Da vil jeg lade eder bo paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, altid og evindelig.
to anami udag kae, e piny mane amiyo kwereu mondo odagie manyaka chiengʼ.
8 Se, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som intet gavne.
To neuru, ugeno kuom weche mag miriambo maonge tich.
9 Skulde I stjæle, slaa ihjel og bedrive Hor og sværge falskelig og gøre Røgelse for Baal og vandre efter fremmede Guder, som I ikke kende,
“‘Jehova Nyasaye wacho niya, Bende unukwal kendo uneki, uterru kendo ukwongʼru gi miriambo, uwangʼ ubani ni Baal kendo ulu bangʼ nyiseche manono ma pod ok ungʼeyo,
10 og saa komme og staa for mit Ansigt i dette Hus, som er kaldet efter mit Navn, og sige: Vi ere frelste for at kunne gøre alle disse Vederstyggeligheder?
to bangʼe ubiro kendo uchungʼ e nyima e odni, ma Nyinga nitie, kendo uwacho ni, “Wasetony” utony mondo utim gik mamonogi?
11 Mon dette Hus, som er kaldet efter mit Navn, i eders Øjne er blevet en Røverhule? ja, jeg, se, jeg har set det, siger Herren.
Dibedi ni odni, ma iluongogo Nyinga, osebedonu kar pondo mar jomecho? To neuru arange! An Jehova Nyasaye ema asewacho kamano.
12 Thi gaar dog til mit Sted, som var i Silo, hvor jeg lod mit Navn bo i Begyndelsen, og ser, hvad jeg har gjort ved det for mit Folk Israels Ondskabs Skyld.
“‘Koro dhi sani kama iluongo ni Shilo kama ne akwongo alosoe kar dak mar Nyinga, kendo mondo ine gima ne atimone nikech timbe mamono mag joga Israel.
13 Og nu, fordi I gøre alle disse Gerninger, siger Herren, og jeg talte til eder tidligt og ideligt, og I hørte ikke, og jeg kaldte ad eder, og I svarede ikke:
E sa ma ne utimo gigi duto, Jehova Nyasaye wacho, ne awuoyo kodu anwoya, to ne ok uchiko itu; ne aluongou, to ne ok udwoka.
14 Saa vil jeg gøre ved dette Hus, som er kaldet efter mit Navn, og paa hvilket I forlade eder, og ved det Sted, som jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg har gjort ved Silo.
Emomiyo, gima ne atimone Shilo koro abiro timo ne ot miluongogo Nyinga, hekalu ma ugeno kuomeno, kama ne amiyou kod wuoneu.
15 Og jeg vil bortkaste eder fra mit Ansigt, ligesom jeg bortkastede alle eders Brødre, Efraims hele Sæd.
Anadaru e nyima, mana kaka ne atimone oweteu duto, ma jo-Efraim.’
16 Og du, du maa ikke bede for dette Folk og ikke opløfte Skrig eller Bøn for dem og ikke trænge ind paa mig med Forbøn; thi jeg hører dig ikke.
“Omiyo kik ilamne jogi kata chiwo kwayo moro amora kata kwayonegi lamo; kik isaya, nimar ok anawinji.
17 Ser du ikke, hvad de gøre i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader?
Bende ineno gima gitimo e mier mag Juda kod yore mag Jerusalem?
18 Børnene sanke Træ og Fædrene tænde Ilden, og Kvinderne ælte Dejg for at lave Kager til Himmelens Dronning, og de udøse Drikoffer for andre Guder for at gøre mig Fortræd.
Nyithindo choko yien, wuone moko mach, to mon dwalo mogo mondo gilos godo makati ne Ruoth ma Dhako mar Polo. Gichiwo misango miolo piny ne nyiseche manono mondo ochwanya ma mi iya wangʼ.
19 Monne de gøre mig Fortræd dermed? siger Herren; monne de ikke gøre sig selv Fortræd, til deres Ansigters Bluelse?
To uparo ni An ema gichwanyo? Jehova Nyasaye penjo. Donge gihinyore kendgi, kendo gikelo wichkuot ne gin giwegi?
20 Derfor siger den Herre, Herre saaledes: Se, min Vrede og min Harme er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr og over Træer paa Marken og over Landets Frugt; og den skal brænde og ikke udslukkes.
“‘Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Ich wangʼ mara kod mirimba nool kaeni, kuom dhano kod le, kuom yiende manie puothe kod kuom olembe mag lowo, kendo nowangʼ ma ok nyal neg majno.
21 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lægger eders Brændofre til eders Slagtofre, og æder Kødet!
“‘Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel wacho: Dhiuru nyime, meduru chiwo magu mag misengini miwangʼo pep e misengini magu mamoko kendo ucham ringʼogo un uwegi!
22 Thi jeg har ikke talt med eders Fædre, ej heller befalet dem paa den Dag, jeg udførte dem af Ægyptens Land, angaaende Brændoffer og Slagtoffer.
Nimar kane agolo kwereu Misri kendo awuoyo kodgi, ne ok amiyogi mana chike kuom misango miwangʼo pep kod misengini mamoko,
23 Men denne Ting har jeg befalet dem og sagt: Hører paa min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I skulle være mit Folk; og I skulle vandre paa hver en Vej, som jeg befaler eder, at det maa gaa eder vel.
to ne achiwo chikni: Luorauru, to anabed Nyasachu kendo unubed joga. Wuothuru e yore duto machikou, mondo duto odhi kodu maber.
24 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men de vandrede i deres Raad, i deres onde Hjertes Stivhed; og de gik tilbage og ikke fremad.
To ne ok gichiko itgi kata winja; makmana, negiluwo timbegi mag tok teko mag chunjegi maricho. Negidok chien ma ok gidhi nyime.
25 Fra den Dag, der eders Fædre udgik af Ægyptens Land, indtil denne Dag sendte jeg til eder alle mine Tjenere, Profeterne, dagligt, tidligt og ideligt.
Kochakore e kinde mane kwereu oa Misri nyaka sani, odiechiengʼ ka odiechiengʼ, ne asiko aoronegi jotich ma jonabi.
26 Men de hørte mig ikke og bøjede ikke deres Øre; men de forhærdede deres Nakke; de gjorde det værre end deres Fædre.
To ne ok gichiko itgi kata winja. Tokgi ne tek ta kendo negitimo gik maricho moloyo mag kweregi.’
27 Og du skal tale til dem alle disse Ord, men de skulle ikke høre dig; og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.
“Ka inyisogi magi duto, ok giniwinji; ka iluongogi, ok gini miyi dwoko.
28 Og du skal sige til dem: Dette er det Folk, som ikke hører paa Herrens, deres Guds Røst og ej annammer Tugt; Troskaben er gaaet til Grunde og forsvunden af deres Mund.
Emomiyo wachnegi ni, ‘Ma en oganda mapok omiyo Jehova Nyasaye ma Nyasache luor kata ok giwinj puonj. Adiera oselalnigi; kendo osea e dhogi.
29 Afklip din Haarprydelse og kast den bort, og opløft et Klagemaal paa de nøgne Høje; thi Herren har forkastet og forladt den Slægt, som hans Fortørnelse er imod.
“‘Lieluru yie wiyeu oko kendo uwitgi; ywaguru e kuonde motingʼore malo motwo, nimar Jehova Nyasaye osekwedo kendo osejwangʼo tiengʼni mantiere e bwo mirimbe.
30 Thi Judas Børn have gjort det, som er ondt for mine Øjne, siger Herren; de have sat deres Vederstyggeligheder i det Hus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.
“‘Jehova Nyasaye wacho ni jo-Juda osetimo timbe maricho e nyima. Giseketo nyisechegi manono e ot ma Nyinga nitiere kendo gisenjawe.
31 Og de have bygget Tofeths Høje, som ere i Ben-Hinnoms Dal, for at opbrænde deres Sønner og Døtre i Ilden, hvilket jeg ikke har budet, og hvad ej heller er kommet mig i Tanke.
Gisegero kuonde motingʼore malo mar Tofeth e Holo mar Ben Hinom mondo gi wangʼ yawuotgi kod nyigi e mach ma en gima ne ok achiko, kata ne ok odonjo e pacha.
32 Derfor se, de Dage komme, siger Herren, at man ikke skal kalde det mere Tofeth og Ben-Hinnoms Dal, men Morderdal; og de skulle begrave i Tofeth af Mangel paa Plads.
Omiyo bed motangʼ, ndalo biro, Jehova Nyasaye owacho, ma ji ok nochak oluonge ni Tofeth kata Holo mar Ben Hinom, to ni Holo mar Yengʼo, nimar giniyik joma otho ei Tofeth maonge thuolo modongʼ.
33 Og dette Folks døde Kroppe skulle være til Føde for Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden, og der skal ingen skræmme dem bort.
Eka ringre jogi nobed chiemo mar winy mafuyo e kor polo kod le mag bungu manie piny, kendo onge ngʼama nobwog-gi mondo gia.
34 Og jeg vil lade Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst ophøre fra Judas Stæder og fra Gaderne i Jerusalem; thi Landet skal være øde.
Anatieki koko mar ilo gi mor kendo gi dwond miaha kod wuon kisera e dala Juda kod yore mag Jerusalem, nimar piny nodongʼ gunda.
