Jeremias 6

1 Flyr, I Benjamins Børn! midt ud af Jerusalem, og blæser i Trompeten i Tekoa, og oprejser en Bavn over Beth-Kerem; thi en Ulykke lader sig se af Norden og en stor Forstyrrelse.

Birukenyo ti pagtalgedanyo, tattao ti Benjamin, babaen iti panangpanawyo iti Jerusalem. Mangpaunikayo iti tangguyob idiay Tekoa. Mangipangatokayo iti pagilasinan idiay Bet-Hakerem, agsipud ta agparparang ti kinadangkes manipud amianan; sumungsungaden ti dakkel a pannakadadael.

2 Den dejlige, den yppige, Zions Datter ødelægger jeg.

Ti anak a babai ti Sion, ti napintas ken makaay-ayo a balasang, ket madadaelto.

3 Til hende skulle Hyrder og deres Hjorde komme; de slaa Telte op trindt omkring imod hende; hver afgræsser sit Stykke.

Mapanto kadakuada dagiti agpaspastor agraman dagiti arbanda; agpatakderdanto kadagiti tolda iti aglawlaw daytoy; agpastorto ti tunggal tao baben iti bukodna nga ima.

4 Helliger en Krig imod hende! staar op, og lader os drage op om Middagen; ve os! thi Dagen hælder, og Aftenens Skygger udstrække sig.

Kunanto dagiti ari, “Idatonyo dagiti bagbagiyo kadagiti dios para iti gubat. Tumakderkayo, rumauttayo iti tengnga ti aldaw. Saan a nasayaat a lumneken ti init ket sumipngeten.

5 Staar op, og lader os drage op om Natten og ødelægge hendes Paladser.

Ngem rumauttayo iti rabii ket dadaelentayo dagiti sarikedkedna.''

6 Thi saa sigen den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne, og opkaster en Vold imod Jerusalem; dette er den Stad, som bliver hjemsøgt, der er Undertrykkelse i den overalt.

Ta kastoy ti kuna ni Yahweh a Mannakabalin-amin: Pukanenyo dagiti kayo ti Jerusalem, ken pagtutuonenyo a panglakub iti Jerusalem. Daytoy ti umisu a siudad a rautentayo, gapu ta napnoan daytoy iti panangidadanes.

7 Som en Brønd lader sit Vand udvælde, saa lader hun sin Ondskab udvælde; Vold og Ødelæggelse høres i den, for mit Ansigt er der stedse Saar og Slag.

Kas iti bubon nga agtultuloy a mangmangted iti danum, kasta met ti panangparparnuay daytoy a siudad iti kinadakes. Kinaranggas ken riribuk ket mangmangngeg kenkuana. Agtultuloy ti panagsagaba ken didigra iti sangoanak.

8 Lad dig advare, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal rive sig løs fra dig; at jeg ikke skal gøre dig til en Ødelæggelse, et Land, som ingen bor udi.

Awatem ti panangiwanwan, Jerusalem, ta no saan, tallikudanka ket dadaelenka, pagbalinenka a maysa a langalang a daga.'”

9 Saa siger den Herre Zebaoth: Som paa Vinstokken skulle de holde Efterhøst paa det overblevne af Israel; før din Haand tilbage som den, der afplukker Vindruer til Kurvene.

Kastoy ti kuna ni Yahweh a Manakabalin-amin, “Awan duadua nga umayda tudtoden a kas iti kaubasan dagiti nabatbati iti Israel. Igaw-atyo manen ti imayo a mangpuros iti bunga ti ubas manipud kadagiti sanga ti ubas.

10 For hvem skal jeg tale og vidne, saa at de høre? se, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt; se, Herrens Ord blev dem til Spot, de have ikke Lyst til det.

Siasino ti rumbeng a pangipakaammoak ken pangiballaagak tapno dumngegda? Kitaem! Saan a nakugit dagiti lapayagda; saanda a kabaelan ti mangipangag! Kitaem! Immay ti sao ni Yahweh kadakuada a mangiwanwan kadakuada, ngem saanda a kayat daytoy.”

11 Men af Herrens Vrede er jeg fuld, jeg er træt af at holde den tilbage: Udøs den over de spæde Børn paa Gaden og over alle de unge Karles lønlige Forsamling; thi baade Mand og Kvinde, den gamle og den, som har fyldt sine Dage, skulle gribes.

Ngem napnoanak iti pungtot ni Yahweh, Nabannogakon a mangib-ibtur iti daytoy. Kinunana kaniak, “Ibuyatmo daytoy kadagiti ubbing kadagiti kalsada ken kadagiti bunggoy dagiti agtutubo a lallaki. Ta maipanaw ti tunggal lalaki a kadduana ti asawana; ken tunggal nataengan a tao kasta met dagiti adun iti tawenna.

12 Og deres Huse skulle tilfalde andre, Agre og Kvinder til Hobe; thi jeg vil udrække min Haand over Landets Indbyggere, siger Herren.

Maitedto iti sabali dagiti balayda, agraman dagiti taltalonda ken dagiti assawada. Ta rautekto dagiti agnanaed iti daga babaen iti imak-daytoy ket pakaammo ni Yahweh-

13 Thi fra den mindste af dem indtil den største af dem tragter enhver efter Vinding, og fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.

ta manipud iti kanunumoan kadakuada agingga kadagiti katatan-okan – agar-aramid ti tunggal maysa kadakuada iti saan a nalinteg a pamusmusan tapno makakuarta. Manipud iti profeta agingga iti padi- manangallilaw ti tunggal maysa kadakuada.

14 Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

Ngem agasanda dagiti sugsugat dagiti tattaok iti parparawpaw laeng, no kasta a kunaenda, ‘Kappia! Kappia!' idinto nga awan iti kappia.

15 De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de snuble, siger Herren.

Nagbainda kadi idi nagaramidda kadagiti makarimon? Saanda a pulos a nagbain; saanda a napadasan ti nagpakumbaba. Isu a matnagdanto a kadua dagiti matnag iti tiempo a dusaek ida. Maabakdanto,” kuna ni Yahweh.

16 Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa.

Kastoy ti kuna ni Yahweh, “Agtakderkayo iti nagsangaan ti dalan ket kitaenyo; damagenyo dagiti nagkauna a pagnaan. Sadino ditoy ti nasayaat a dalan?' Ket mapankayo iti daytoy ket mangsapulkayo iti lugar a paginanaanyo. Ngem kuna dagiti tattao, Saankami a mapan.'

17 Jeg har og sat Vægtere over eder, giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.

Nangdutokak kadakayo kadagiti agbantay a mangdengngeg iti tangguyob. Ngem kinunada, ' Saankaminto nga agdengngeg.

18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ske iblandt dem.

Ngarud, dumngegkayo, dakayo a nasion! Kitaenyo, dakayo a saksi, no anianto ti mapasamak kadakuada.

19 Hør, du Jord! se, jeg fører Ulykke over dette Folk, deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.

Denggem, daga! Kitaem, dandanikon iyeg ti didigra kadagitoy a tattao- ti bunga dagiti panpanunotda. Saanda nga impangag ti saok wenno ti paglintegak, ngem ketdi, linaksidda daytoy.”

20 Hvortil skal der bringes mig Virak fra Seba og den gode Kalmus fra et langt bortliggende Land? eders Brændofre ere ikke behagelige, og eders Slagtofre tækkes mig ikke.

Ania ti serbina kaniak daytoy nga insenso a mapupuoran manipud idiay Seba? Wenno dagitoy a nasam-it nga ayamuom manipud iti adayo a daga? Saan a makaay-ayo kaniak dagiti datonyo a maipuor, uray pay dagiti sagutyo.

21 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil sætte Stød for dette Folk; og Fædre og Børn til Hobe skulle støde sig paa dem, Naboen og hans Ven skulle omkomme.

Isu a kastoy ti kuna ni Yahweh, 'Kitaem, dandaniakon a mangikabil iti maysa a pakaitibkolan a bato kadagitoy a tattao. Maitibkoldanto iti daytoy- dagiti amma ken dagiti annak a lallaki. Mapukawto met dagiti agnanaed ken dagiti kaarrubada.

22 Saa siger Herren: Se, der skal komme et Folk af et Land imod Nord, og et stort Folk skal rejses Ira det yderste af Jorden.

Kastoy ti kuna ni Yahweh, ‘Kitaem, adda tattao nga aggapu iti akin-amianan a daga nga umay. Ta nakasaganan nga umay ti dakkel a nasion manipud iti adayo a daga.

23 De skulle føre Bue og Glavind, det er et grumt Folk, og de skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle komme ridende paa Heste, rustede, som en Mand til Krig, imod dig, du Zions Datter!

Pidutendanto dagiti pana ken gayangda. Naulpit ken awan asida. Kasla daranudor ti baybay ti ariwawada, ken nakasakayda kadagiti kabalio a nakasagana a kas kadagiti makiranget a lallaki, dakayo nga annak a babbai ti Sion.”'

24 Vi have hørt Rygtet derom, vore Hænder ere blevne slappe; Angest har betaget os, ja, en Smerte som hendes, der føder.

Nangngegmi dagiti damag maipanggep kadakuada. Kimmapsut dagiti imami gapu iti tuok. Nakariknakami ti ut-ot a kas iti ut-ot ti agpaspasikal a babai.

25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke ad Vejen; thi Fjenden har sit Sværd, der er Rædsel; trindt omkring.

Saankayo a rummuar kadagiti kataltalunan, ken saankayo a magna kadagiti kalsada, ta kampilan ti kabusor ken nakabutbuteng ti adda iti aglawlaw.

26 O, mit Folks Datter! ombind dig med Sæk, og vælt dig i Asken, anstil Sorg, som for den eneste Søn, en saare bitter Klage; thi Ødelæggeren skal komme hastelig over os.

Anak a babai dagiti tattaok, agkaweska iti nakersang a lupot ket agtulidka iti katapukan gapu iti pannakaitabon iti bugbugtong nga anak. Agunnoyka iti nasaem a panagunnoy, ta kellaatto nga umay kadatayo ti mangdadael.

27 Jeg har sat dig til et Vagttaarn iblandt mit Folk, til en Befæstning, at du skal kende og prøve deres Vej.

”Pinagbalinka, Jeremias, a mangsubok kadagiti tattaok a kas maysa a manggugor iti landok, isu a sukimaten ken subokemto dagiti wagasda.

28 De ere alle aldeles modvillige og vandre om som Bagvadskere, de ere Kobber og Jern; de ere alle sammen fordærvede.

Isuda amin ket kasukiran kadagiti tattao, a mangparpardaya kadagiti dadduma. Isuda amin ket gambang ken landok, nga agtigtignay a sidadangkes.

29 Pusteren blæser, Blyet er fortæret af Ild, man har forgæves smeltet og smeltet; thi de onde ere ikke udskilte.

Napigsa ti yuboyuban tapno maparubruban ti apuy a mangguggugor kadakuada; mapupuoran ti buli iti darang. Agtultuloy ti pananggugor kadagitoy, ngem awan serserbina, gapu ta saan a naikkat ti kinadakes.

30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren har forkastet dem.

Maawagandanto a naibelleng a pirak, ta imbelleng ida ni Yahweh.”