Jeremias 6
1 Flyr, I Benjamins Børn! midt ud af Jerusalem, og blæser i Trompeten i Tekoa, og oprejser en Bavn over Beth-Kerem; thi en Ulykke lader sig se af Norden og en stor Forstyrrelse.
E NA mamo a Beniamina, e hoakoakoa oukou e holo aku mawaho o Ierusalema; a e puhi i ka pu ma Tekoa, a e kau hoi i ka hoailona o ke ahi ma Betehakerema. No ka mea, aneane mai ka hewa, a me ka make nui, mai ke kukulu akau mai.
2 Den dejlige, den yppige, Zions Datter ødelægger jeg.
Ua hoopau no au i ke kaikamahine o Ziona, i ka mea puloku, a palupalu.
3 Til hende skulle Hyrder og deres Hjorde komme; de slaa Telte op trindt omkring imod hende; hver afgræsser sit Stykke.
E hele mai no io na la na kahu hipa, me ko lakou poe hipa, e kukulu no lakou i na halelewa a puni ia wahi; e ai no kela mea keia mea i kona wahi iho.
4 Helliger en Krig imod hende! staar op, og lader os drage op om Middagen; ve os! thi Dagen hælder, og Aftenens Skygger udstrække sig.
E hoomakaukau oukou e kaua ia ia; e ku mai, e pii ku e kakou ia ia i ke awakea. Auwe kakou! no ka mea, e pau ana ka la; ua hohola ae ka molehulehu o ke ahiahi.
5 Staar op, og lader os drage op om Natten og ødelægge hendes Paladser.
E ku mai, e hele hoi kakou i ka po, a e wawahi i kona mau hale alii.
6 Thi saa sigen den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne, og opkaster en Vold imod Jerusalem; dette er den Stad, som bliver hjemsøgt, der er Undertrykkelse i den overalt.
No ka mea, ua olelo mai o Iehova o na kaua penei, E kua oukou ilalo i mau laau, a e hana hoi i puu ku e ia Ierusalema; oia ke kulanakauhale e hoopaiia'i; o ka hooluhi wale no ko loko ona.
7 Som en Brønd lader sit Vand udvælde, saa lader hun sin Ondskab udvælde; Vold og Ødelæggelse høres i den, for mit Ansigt er der stedse Saar og Slag.
A like me ka punawai i puai mai i kona mau wai, pela no oia i puai mai i kona hewa. Ua loheia ka lawe wale a me ka hao ana maloko ona; imua o ko'u alo, ua mau loa no ke kaumaha a me ka palapu.
8 Lad dig advare, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal rive sig løs fra dig; at jeg ikke skal gøre dig til en Ødelæggelse, et Land, som ingen bor udi.
E aoia oe, e Ierusalema, o haalele kuu uhane ia oe, a hooneoneo aku hoi au ia oe, he aina noho ole ia.
9 Saa siger den Herre Zebaoth: Som paa Vinstokken skulle de holde Efterhøst paa det overblevne af Israel; før din Haand tilbage som den, der afplukker Vindruer til Kurvene.
Ke olelo mai nei o Iehova o na kaua penei, E hoiliili no lakou i ke koena a pau o ka Iseraela, e like me ke kumu waina; e hoihoi i kou lima, e like me ka mea hoiliili i ka huawaina iloko o na hinai.
10 For hvem skal jeg tale og vidne, saa at de høre? se, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt; se, Herrens Ord blev dem til Spot, de have ikke Lyst til det.
Ia wai la wau e olelo aim ai, a e ao aku hoi, i lohe lakou? Aia hoi, ua okipoepoe ole ia ko lakou pepeiao, aole hiki ia lakou ke hoolohe: aia hoi, he mea hoowahawaha ka olelo a ke Akua ia lakou, aohe o lakou lealea iloko o ia mea.
11 Men af Herrens Vrede er jeg fuld, jeg er træt af at holde den tilbage: Udøs den over de spæde Børn paa Gaden og over alle de unge Karles lønlige Forsamling; thi baade Mand og Kvinde, den gamle og den, som har fyldt sine Dage, skulle gribes.
Nolaila, ua piha au i ka inaina o Iehova; ua auka au i ka uumi ana. E ninini aku au ia maluna o na kamalii mawaho, maluna pu no me ka ahakanaka ui; no ka mea, e lawe pio pu ia no ke kane me ka wahine, o ka mea elemakule me ka mea i nui kona mau la.
12 Og deres Huse skulle tilfalde andre, Agre og Kvinder til Hobe; thi jeg vil udrække min Haand over Landets Indbyggere, siger Herren.
A e hooliloia ko lakou hale no na kanaka e, a me na mahinaai, a me na wahine pu; no ka mea, e kikoo aku no au i ko'u lima, maluna o ka poe e noho ana ma ka aina, wahi a Iehova.
13 Thi fra den mindste af dem indtil den største af dem tragter enhver efter Vinding, og fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.
No ka mea, mai ka mea uuku o lakou a ka mea nui o lakou, ua makee waiwai lakou a pau; a mai ke kaula mai a ke kahuna, hana ma ka wahahee kela mea keia mea.
14 Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
Ua hoola hapa lakou i ka eha o ko'u poe kanaka, me ka olelo iho, He malu, he malu; aole hoi he malu.
15 De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de snuble, siger Herren.
Ua hilahila anei lakou ia lakou i hana'i i ka mea e hoopailua ai? Ole, aole lakou i hilahila iki, aole hoi i ike i ka hoopalaimaka; nolaila lakou e haule ai iwaena o ka poe haule; a hoopai aku au ia lakou, alaila lakou e kulaina'i, wahi a Iehova.
16 Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa.
Ke i mai nei o Iehova penei, E ku mai oukou ma na alanui, a nana, a e ninau hoi no na kuamoo kahiko. Auhea ka aoao maikai? E hele oukou maloko olaila, a e loaa no ia oukou ka hoomaha no ko oukou poe uhane. Aka, olelo mai la lakou, Aole makou e hele.
17 Jeg har og sat Vægtere over eder, giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
A hoonoho iho la au i poe kiai maluna o oukou, nana i olelo, E hoolohe oukou i ke kani ana o ka pu. Aka, olelo mai la lakou, Aole makou e hoolohe.
18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ske iblandt dem.
Nolaila, e hoolohe mai oukou, e na aina, a e ike hoi, e ka ahakanaka, i ka mea mawaenao lakou.
19 Hør, du Jord! se, jeg fører Ulykke over dette Folk, deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.
E hoolohe mai, e ka honua! aia hoi, e lawe mai ana no wau i ka hewa maluna o keia poe kanaka, i ka hua hoi o ko lakou manao iho; no ka mea, aole lakou i hoolohe mai i ka'u mau olelo, aole hoi i ko'u kanawai, aka, hoole lakou ia.
20 Hvortil skal der bringes mig Virak fra Seba og den gode Kalmus fra et langt bortliggende Land? eders Brændofre ere ikke behagelige, og eders Slagtofre tækkes mig ikke.
No ke aha la e hele mai ai ka mea ala mai Seba mai no'u? A me ka ohe ala mai ka aina mamao aku mai? Aole i makemakeia e a'u ko oukou mohaikuni, aole hoi i oluolu ko oukou alana.
21 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil sætte Stød for dette Folk; og Fædre og Børn til Hobe skulle støde sig paa dem, Naboen og hans Ven skulle omkomme.
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova penei, Aia hoi, e waiho aku au i mau mea e hina'i imua o keia poe kanaka, a e haule pu maluna o ia mau mea na makuakane, a me na keikikane. E make pu no ka hoalauna, a me kona hoa.
22 Saa siger Herren: Se, der skal komme et Folk af et Land imod Nord, og et stort Folk skal rejses Ira det yderste af Jorden.
Ke i mai nei o Iehova penei, Aia hoi, he poe kanaka e hele mai la, mai ka aina akau mai; a e hoalaia mai ka lahuikanaka nui, mai na aoao mai o ka honua.
23 De skulle føre Bue og Glavind, det er et grumt Folk, og de skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle komme ridende paa Heste, rustede, som en Mand til Krig, imod dig, du Zions Datter!
E lalau no lakou i ke kakaka, a me ka ihe: he poe lokoino lakou, aohe o lakou lokomaikai; halulu ko lakou leo, e like me ke kai; a holo no lakou maluna o na lio i hoomakaukauia e like me na kanaka kaua e ku e aku ia oe, e ke kaikamahine o Ziona.
24 Vi have hørt Rygtet derom, vore Hænder ere blevne slappe; Angest har betaget os, ja, en Smerte som hendes, der føder.
Ua lohe makou i kona kaulana, ua nawaliwali hoi ko makou mau lima; ua loohia makou i ka haalulu, a me ke kuakoko e like me ko ka wahine hanau keiki.
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke ad Vejen; thi Fjenden har sit Sværd, der er Rædsel; trindt omkring.
Mai hele aku iloko o ke kula, mai hele hoi ma na alanui; no ka mea, aia no ka pahikaua o ka enemi, a me ka makau ma na aoao a pau.
26 O, mit Folks Datter! ombind dig med Sæk, og vælt dig i Asken, anstil Sorg, som for den eneste Søn, en saare bitter Klage; thi Ødelæggeren skal komme hastelig over os.
E ke kaikamahine o ko'u poe kanaka, e hoaahu oe i kapa Kumakena, a e lulu i ka lehu maluna ou; a e kumakena hoi oe, e like me ia no ka hanaukahi, he kumakena ino loa; no ka mea, e hele hoohikilele mai ana ka mea anai ia kakou.
27 Jeg har sat dig til et Vagttaarn iblandt mit Folk, til en Befæstning, at du skal kende og prøve deres Vej.
Ua hoonoho wau ia oe, i hale kiai, a i pakaua mawaena o ko'u poe kanaka, i ike oe, a e hoao i ko lakou aoao.
28 De ere alle aldeles modvillige og vandre om som Bagvadskere, de ere Kobber og Jern; de ere alle sammen fordærvede.
He poe hoihope ino lakou a pau, e hele ana me ka ahiahi; he keleawe lakou, a he hao hoi; he poe hoohaumia lakou a pau.
29 Pusteren blæser, Blyet er fortæret af Ild, man har forgæves smeltet og smeltet; thi de onde ere ikke udskilte.
Ua wela na upamakani, ua pau i ke ahi ke kepau; o ka mea hoohehee, hoohehee makehewa no oia: no ka mea, aole i laweia'ku ka poe hewa.
30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren har forkastet dem.
E kapaia no lakou, he kala i haaleleia, no ka mea, ua haalele o Iehova ia lakou.
