Jeremias 6
1 Flyr, I Benjamins Børn! midt ud af Jerusalem, og blæser i Trompeten i Tekoa, og oprejser en Bavn over Beth-Kerem; thi en Ulykke lader sig se af Norden og en stor Forstyrrelse.
“Un jo-Benjamin, ringuru utony! Ringuru ua Jerusalem! Gouru turumbete Tekoa! Keturu ranyisi ewi Beth Hakerem! Nimar masira aa yo nyandwat, kod kethruok malich.
2 Den dejlige, den yppige, Zions Datter ødelægger jeg.
Anatiek nyar Sayun, ma ber neno kendo ma dende yom.
3 Til hende skulle Hyrder og deres Hjorde komme; de slaa Telte op trindt omkring imod hende; hver afgræsser sit Stykke.
Jokwath kod jambgi noked kode; ginigur hembegi molwore, ka moro ka moro rito kare owuon.”
4 Helliger en Krig imod hende! staar op, og lader os drage op om Middagen; ve os! thi Dagen hælder, og Aftenens Skygger udstrække sig.
“Ikri mar kedo kode! Wuoguru, wadhi wamonjgi e dier odiechiengʼ! To mano kaka ler mar odiechiengʼ bedo ma dimdim, kendo tipo mag odhiambo yware.
5 Staar op, og lader os drage op om Natten og ødelægge hendes Paladser.
Omiyo aa malo, wamonjgi gotieno kendo waketh ohingane motegno!”
6 Thi saa sigen den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne, og opkaster en Vold imod Jerusalem; dette er den Stad, som bliver hjemsøgt, der er Undertrykkelse i den overalt.
Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho: “Ngʼad yiende kendo iger pidhe mondo wamonj Jerusalem. Dala maduongʼni nyaka kum; nikech opongʼ gi joma hinyo jowadgi.
7 Som en Brønd lader sit Vand udvælde, saa lader hun sin Ondskab udvælde; Vold og Ødelæggelse høres i den, for mit Ansigt er der stedse Saar og Slag.
Kaka soko olo pige oko, e kaka en bende oolo timbene mamono. Lweny kod kethruok mor e iye; tuone kod adhondene osiko e nyima.
8 Lad dig advare, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal rive sig løs fra dig; at jeg ikke skal gøre dig til en Ødelæggelse, et Land, som ingen bor udi.
Winj siem, yaye Jerusalem, ka ok kamano to abiro weyi, mi awe pinyi nono, ma ngʼato angʼata ok nyal dak e iye.”
9 Saa siger den Herre Zebaoth: Som paa Vinstokken skulle de holde Efterhøst paa det overblevne af Israel; før din Haand tilbage som den, der afplukker Vindruer til Kurvene.
Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego wacho: “Mad gidwog jo-Israel modongʼ kaka jochok olemb mzabibu; ngʼauru bedeu e bede yath, mana kaka ngʼama pono olemo.”
10 For hvem skal jeg tale og vidne, saa at de høre? se, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt; se, Herrens Ord blev dem til Spot, de have ikke Lyst til det.
En ngʼa ma anyalo wuoyogo kendo miyo siemni? En ngʼa manyalo winja? Itgi odino omiyo ok ginyal winjo wach. Wach Jehova Nyasaye chwanyogi; ok gine gima ber kuome.
11 Men af Herrens Vrede er jeg fuld, jeg er træt af at holde den tilbage: Udøs den over de spæde Børn paa Gaden og over alle de unge Karles lønlige Forsamling; thi baade Mand og Kvinde, den gamle og den, som har fyldt sine Dage, skulle gribes.
To apongʼ gi mirima mar Jehova Nyasaye, kendo ok anyal lingʼ kode. “Ole oko kuom nyithindo manie yore, kendo kuom yawuowi mochokore kanyakla; dichwo kaachiel gi dhako gini nomaki, kod joma oti, jogo mahikgi oniangʼ.
12 Og deres Huse skulle tilfalde andre, Agre og Kvinder til Hobe; thi jeg vil udrække min Haand over Landets Indbyggere, siger Herren.
Utegi ibiro miyo joma moko, kaachiel gi puothegi kod mondegi, ka arieyo lweta kuom jogo modak e piny,” Jehova Nyasaye owacho.
13 Thi fra den mindste af dem indtil den største af dem tragter enhver efter Vinding, og fra Profet og indtil Præst lægge de alle Vind paa Løgn.
“Chakre ngʼama tin nyaka ngʼama duongʼ, giduto girikni ka gidwaro mwandu e yor miganga; jonabi kod jodolo chalre, giduto gin jo-miriambo.
14 Og de lægede mit Folks Datters Brøst, som om det var en let Sag, idet de sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
Githiedho adhonde mag joga mana ka gima ok en gima lich. Giwacho niya, ‘Kwe, kwe,’ kata mana ka kwe onge.
15 De ere blevne til Skamme; thi de gjorde Vederstyggelighed; dog skamme de sig aldeles ikke og vide ikke at være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de snuble, siger Herren.
Bende gin-gi wichkuot kuom timbegi makwero? Ooyo, gionge wichkuot kata mana matin; ok gingʼeyo kata kaka ginyalo wuondore. Omiyo gibiro podho mana kaka joma moko mopodho; kendo ibiro dwokgi piny kakumogi,” Jehova Nyasaye owacho.
16 Saa sagde Herren: Staar paa Vejene og ser til, og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer paa den, og I skulle finde Rolighed for eders Sjæl; men de sagde: Vi ville ikke gaa.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Chunguru e akek yore kendo urang wangʼ yore machon; penjuru kuma yo maber nitie, mondo uwuothie, kendo unuyud yweyo e chunyu. To ne uwacho ni, ‘Ok wanaluwe.’
17 Jeg har og sat Vægtere over eder, giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
Ne aketonu jorito kendo awacho, ‘Chikuru itu ne turumbete!’ To ne uwacho, ‘Ok wanachik itwa.’
18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ske iblandt dem.
Omiyo winjuru, yaye un ogendini; ranguru malongʼo, yaye un joneno, gima biro timore negi.
19 Hør, du Jord! se, jeg fører Ulykke over dette Folk, deres Tankers Frugt; thi de gave ikke Agt paa mine Ord, og min Lov, den forkastede de.
Winji, yaye piny: Akelo masira ne jogi, ma en olemo mar pachgi maricho, nikech gitamore winjo wechena, kendo gisedagi chikna.
20 Hvortil skal der bringes mig Virak fra Seba og den gode Kalmus fra et langt bortliggende Land? eders Brændofre ere ikke behagelige, og eders Slagtofre tækkes mig ikke.
Ere tiend ubani mangʼwe ngʼar moa kuom Sheba kata niangʼ ma milimili moa e piny mabor? Chiwo magu mag misengini miwangʼo pep ok ayiego; misango magu ok mora.”
21 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil sætte Stød for dette Folk; og Fædre og Børn til Hobe skulle støde sig paa dem, Naboen og hans Ven skulle omkomme.
Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Anaket rachwany e nyim jogi. Wuone kod yawuowi nochwanyre kuomgi; jogo modak mokiewo kodgi kod osiepe nolal nono.”
22 Saa siger Herren: Se, der skal komme et Folk af et Land imod Nord, og et stort Folk skal rejses Ira det yderste af Jorden.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Neuru, jolweny biro koa e piny man yo nyandwat; oganda maduongʼ itugo koa e tunge piny.
23 De skulle føre Bue og Glavind, det er et grumt Folk, og de skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle komme ridende paa Heste, rustede, som en Mand til Krig, imod dig, du Zions Datter!
Gimanore gi atungʼ kod tongʼ; giger kendo gionge ngʼwono. Gimor ka nam mogingore ka giriembo faresegi; gibiro ka ji mochanore komanore gi gige lweny mondo gimonju, yaye Nyar Sayun.”
24 Vi have hørt Rygtet derom, vore Hænder ere blevne slappe; Angest har betaget os, ja, en Smerte som hendes, der føder.
Wasewinjo humbgi, kendo bedewa onge gi teko. Rem malich osemakowa, ka rem mar dhako mamuoch kayo.
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke ad Vejen; thi Fjenden har sit Sværd, der er Rædsel; trindt omkring.
Kik udhi e puothe kata uwuothie yore, nimar jasigu nigi ligangla, kendo nitie luoro kamoro amora.
26 O, mit Folks Datter! ombind dig med Sæk, og vælt dig i Asken, anstil Sorg, som for den eneste Søn, en saare bitter Klage; thi Ødelæggeren skal komme hastelig over os.
Yaye joga, rwakuru lepu mag ywak kendo ngʼielreuru e buru; gouru nduru ka udengo malit mana ka ngʼama ywago wuode achiel kende, nimar apoya nono jaketh gik moko biro podho kuomwa.
27 Jeg har sat dig til et Vagttaarn iblandt mit Folk, til en Befæstning, at du skal kende og prøve deres Vej.
“Aseketi rapim mipimogo chumbe to joga kama ikunye chumbe, mondo mi ingʼi kendo ipim yoregi.
28 De ere alle aldeles modvillige og vandre om som Bagvadskere, de ere Kobber og Jern; de ere alle sammen fordærvede.
Giduto gin jongʼanyo ma tokgi tek ta, ka gidhi ka gi kacha mar kuotho. Gin nyinyo kod chuma; giduto gin jomecho.
29 Pusteren blæser, Blyet er fortæret af Ild, man har forgæves smeltet og smeltet; thi de onde ere ikke udskilte.
Kata obedo ni jotheth moko mach matek mondo oleny fedha, kendo opwodhi, to mano en mana kayiem nono; kamano bende joma richo ok nyal pwodhore.
30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren har forkastet dem.
Iluongogi ni fedha mojwangʼ, nikech Jehova Nyasaye osejwangʼogi.”
