Jeremias 52
1 Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias's Datter fra Libna.
Zedekiah teh siangpahrang a tawknae kum 21 touh a pha. Jerusalem vah kum 11 touh a uk, a manu min teh Hamutal, Libnah kho e Jeremiah e canu doeh.
2 Og han havde gjort det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som Jojakim gjorde.
Jehoiakim ni ouk a sak e patetlah BAWIPA e mithmu vah hawihoehnae a sak.
3 Men det gik efter Herrens Vrede i Jerusalem og Juda, indtil han forkastede dem for sit Ansigt; og Zedekias faldt fra Kongen af Babel.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA a lungkhuek teh a hmalah hoi he takhoe e totouh Jerusalem hoi Judah ram dawk hete hnonaw a pha. Hattoteh Zedekiah teh Babilon siangpahrang taranlahoi taran a thaw.
4 Og det skete i hans Regerings niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og lejrede sig imod den, og de byggede et Bolværk imod den trindt omkring.
A uknae kum 9, thapa yung hra, hnin 10 nah Babilon siangpahrang Nebukhadnezar hoi a ransanaw pueng Jerusalem tuk hanlah a tho awh. A roe sin awh teh tengpam petkâkalup lah a tungpup awh.
5 Saa blev. Staden belejret indtil Kong Zedekias's ellevte Aar.
Hottelah siangpahrang Zedekiah abawinae kum 11 totouh khopui hah king a ven awh.
6 I den fjerde Maaned, paa den niende Dag i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet.
Thapa yung pali, hnin 9 nah khopui dawk takang ka patawpoung lah a tho sak teh, ram thung rangpuinaw ca hane banghai awm hoeh toe.
7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad Vejen igennem Porten imellem de to Mure, hvilken gaar til Kongens Have, medens Kaldæerne laa trindt omkring Staden; og de droge hen ad Vejen til den slette Mark.
Hat toteh, khopui kalupnae tapang a thuk awh teh, ransanaw pueng a yawng awh. Siangpahrang takha koe e tapang kahni rahak e longkha koehoi a tâco awh teh, tangmin vah khopui thung hoi a yawng awh. Khaldean taminaw khopui tengpam ao awh eiteh, a yawng lam lah a cei awh.
8 Men Kaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa den slette Mark ved Jeriko; og hele hans Hær blev adspredt fra ham.
Hatei, Khaldean ransanaw ni siangpahrang hah a pâlei awh teh, Jeriko yawn dawk rek a pha awh. A ransanaw pueng ahni koehoi a kâkapek awh.
9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel, til Ribla i Hamaths Land; og han holdt Ret over ham.
Zedekiah a man awh teh Babilon siangpahrang koe Hamath ram e Riblah kho dawk a ceikhai awh teh, ahni ni ama kong dawk lawk a ceng.
10 Og Kongen af Babel lod Zedekias's Sønner nedhugge for hans Øjne; og han lod ogsaa alle Judas Fyrster nedhugge i Ribla.
Babilon siangpahrang ni Zedekiah capa hah a mithmu roeroe vah a thei. Ribah vah Judah kahrawikungnaw pueng a thei.
11 Og man blindede Zedekias's Øjne og bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og satte ham i Straffehuset indtil hans Dødsdag.
Zedekiah e mitmu hai a cawngkhawi pouh. Babilon siangpahrang ni sumbawtarui hoi a pâkhi teh, Babilon lah a ceikhai, a due totouh thongim vah a paung.
12 Og i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden (det Aar var Kong Nebukadnezars, Kongen af Babels, nittende Aar), kom Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem.
Hahoi Babilon siangpahrang Nebukhadnezar abawinae kum 19, thapa yung panga, hnin hra nah siangpahrang karingkungnaw kahrawikung, Babilon siangpahrang hmalah ouk kangdout e Nebuzaradan teh Jerusalem vah a kâen.
13 Og han opbrændte Herrens Hus og Kongens Hus og alle Husene i Jerusalem, ja, alle store Huse opbrændte han med Ud.
BAWIPA e im hoi siangpahrang im hah hmai a sawi. Jerusalem e im kalenpoungnaw pueng hmai koung a sawi.
14 Og hele Kaldæernes Hær, som var med Øversten for Livvagten, nedbrød alle Jerusalems Mure trindt omkring.
Khaldean ransa, siangpahrang karingkungnaw thung kaawmnaw pueng ni Jerusalem kalupnae teh a tengpam hoi he a raphoe awh.
15 Og nogle af de ringeste af Folket og det øvrige Folk, de overblevne i Staden og de frafaldne, som vare gaaede over til Kongen af Babel, og de Haandværksmænd, som vare blevne tilbage, førte Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, bort.
Hat toteh, karingkungnaw kahrawikung Nebuzaradan ni tami ka roedeng tangawn hoi, khopui thung kaawm rae tami pueng hoi Babilon siangpahrang koe ka kâhmoun tangcoungnaw hoi kacawirae kutsakkathoumnaw pueng hah san lah a ceikhai.
16 Og Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, lod nogle af de ringeste i Landet blive tilbage til Vingaardsmænd og til Agerdyrkere.
Hatei, karingkungnaw kahrawikung Nebuzaradan ni ram dawk e ka roedeng tangawn hah takhakatawkkungnaw lah a hruek.
17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Hus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Hus, sønderbrøde Kaldæerne; og de førte alt Kobberet af dem til Babel.
Hahoi BAWIPA im dawk e rahum khom, hoi BAWIPA im dawk e rahum tuiim hoi kawlungnaw hah Khaldean taminaw ni koung a kâbawng sak teh rahumnaw pueng Babilon lah a ceikhai awh.
18 Og Gryderne og Skufferne og Knivene og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som brugtes til Tjenesten, toge de bort,
Hlaam hoi hraba kawnnae, paitei, ampaikei, sumpacen, ouk a hro awh e rahum hnopai pueng he a la awh.
19 og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Bægerne, hvad som var helt Guld, og hvad som var helt Sølv, tog den øverste for Livvagten.
Manang hoi hrabakawnnae, tongben, hlaam, hmaiimkhoknaw, sumpacen, sui hoi sak e hoi, ngun hoi sak e pueng teh, karingkungnaw kahrawikung ni he a la.
20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøksne, som vare derunder, samt Stolene, som Kong Salomo havde gjort til Herrens Hus: Der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Ting.
Rahum hoi sak e khom kahni touh, maitotan hlaikahni touh, rahum tuiim pâhungnae, Solomon siangpahrang ni BAWIPA im hanelah a sak e naw hah, hete rahum pacen tawngben pueng teh boeba hai khing leklak hoeh.
21 Og hvad Støtterne angaar, da var Højden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen lang, gik omkring den, og denne var fire Fingre tyk og hul.
Hahoi khom buet touh dong 18 touh a rasang teh, petkâtue lah dong 12 touh a pha. A tha e dek pali touh a pha teh, a lungui vuk kâko.
22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Højde var fem Alen, og Nettet og Granatæblerne trindt omkring paa Kronen var alt sammen af Kobber, og paa samme Maade var den anden Støtte og Granatæblerne.
A som dawk rahum kaco e ao. A lû kacoum e teh dong panga touh a pha. A lû ka coum e petkâkalup lah rahum hoi pathoup e lah ao teh, talepawmei hai ao. Khom apâhni e dawk kaawm e talepaw hoi a kâvan.
23 Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler efter Vindene; alle Granatæblerne paa Nettet trindt omkring vare hundrede.
Khom vang lah talepaw 96 touh ao. Petkâkalup lah pathoupnae talepaw teh 100 touh a pha.
24 Og Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, og Zefanja, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare paa Dørtærskelen.
Hahoi, karingkungnaw kahrawikung ni vaihma bawi Seraiah hoi vaihma apâhni e Zephaniah hoi hmaiim khenyawnkung kathum touh hai a man.
25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saa Kongens Ansigt, og som fandtes i Staden, og Skriveren, som var hos Stridshøvedsmanden, og som udskrev Folket i Landet, og tresindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden.
Tarankatuknaw e thung kahrawikung lah ta e naw tami sari touh siangpahrang ouk kahmawt e khopui vah kaawm e hoi ransa ka hrawi e cakathutkung, ram dawk e tami minnaw ouk ka pâkuem e hoi ram dawk e taminaw thung hoi 60 touh khopui dawk kaawmnaw hah khopui thung hoi a tâcokhai.
26 Og Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, tog dem og førte dem til Kongen af Babel, til Ribla.
Karingkungnaw kahrawikung Nebuzaradan ni ahnimouh a ceikhai teh, Riblah e Babilon siangpahrang koevah, a ceikhai.
27 Og Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; saa blev Juda bortført fra sit Land.
Babilon siangpahrang ni Hamath ram e Riblah vah ahnimouh a tuk awh teh a thei, hat toteh, Judah teh a ram dawk hoi san lah ceikhai lah ao.
28 Dette er det Folk, som Nebukadnezar bortførte: I det syvende Aar tre Tusinde og tre og tyve af Juda;
Hetnaw teh Nebukhadnezar ni tamimaya san lah a hrawi e naw doeh. Kum 7 nae dawk Judahnaw 3023,
29 i Nebukadnezars attende Aar: Af Jerusalem otte Hundrede og to og tredive Sjæle;
Nebukhadnezar abawinae kum 18 nae dawk Jerusalem hoi tami 832 touh san lah a hrawi.
30 i Nebukadnezars tre og tyvende Aar bortførte Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, af Jøderne syv Hundrede og fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare tilsammen fire Tusinde og seks Hundrede.
Nebukhadnezar abawinae kum 23 nae dawk karingkungnaw kahrawikung Nebuzaradan ni 745 touh san lah a hrawi. Abuemlahoi tami 4600 touh a pha.
31 Og det skete i det syv og tredivte Aar, efter at Jojakin, Judas Konge, var bortført, i den tolvte Maaned paa den fem og tyvende Dag i Maaneden, da opløftede Evil-Merodak, Kongen af Babel, i det Aar han blev Konge, Jojakins, Judas Konges, Hoved og førte ham ud af Fængselets Hus.
Hahoi Judah siangpahrang Jehoiakhin abawinae kum 37, thapa yung 12, hnin 25 nah, Babilon siangpahrang Evilmerodak ni abawinae kum kum touh nah, Judah siangpahrang Jehoiakhin teh a rasa awh teh, thongim hoi a tâco sak awh.
32 Og han talte gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.
Kahawicalah a kâpankhai awh teh, Babilon hoi ahni koe kaawm e siangpahrangnaw e tungkhung hlak ka rasanghnawn lah tungkhung a ta pouh awh.
33 Og han omskiftede sine Fængsels Klæder, og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sine Livsdage.
Hottelah, Jehoiakhin thongim dawk khohna a kâthung teh, a hringyung thung siangpahrang hmalah bu ouk a ca.
34 Og angaaende hans Underholdning, da gaves ham stadig Underholdning af Kongen i Babel, hver Dag, hvad han behøvede for den Dag indtil hans Dødsdag alle hans Livsdage.
Hnintangkuem a ham hah Babilon siangpahrang ni kawkhik nahanlah a hringyung pueng, a due hnin totouh hnintangkuem a ham hah a poe.
