< Jeremias 52 >

1 Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias's Datter fra Libna.
Zedekiah siangpahrang ah oh naah, saning pumphaeto oh boeh, anih mah saning hathlaito thung Jerusalem to uk. Amno ih ahmin loe Libnah vangpui ih Jeremiah canu Hamutal.
2 Og han havde gjort det, som var ondt for Herrens Øjne, efter alt det, som Jojakim gjorde.
Jehoiakim mah Angraeng mikhnuk ah sak ih kahoih ai hmuennawk baktih toengah, anih mah doeh sak.
3 Men det gik efter Herrens Vrede i Jerusalem og Juda, indtil han forkastede dem for sit Ansigt; og Zedekias faldt fra Kongen af Babel.
Jerusalem hoi Judah ih kaminawk angmah hmaa hoi va ving ai karoek to nihcae nuiah Angraeng palungphui. Hnukkhuem ah Zedekiah mah Babylon siangpahrang ih lok to aek.
4 Og det skete i hans Regerings niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom Nebukadnezar, Kongen af Babel, han og al hans Hær, imod Jerusalem, og lejrede sig imod den, og de byggede et Bolværk imod den trindt omkring.
To pongah Zedekiah ukhaih saning takawtto haih, khrah hato hoi ni hato naah, Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar loe Jerusalem tuk hanah, angmah ih misatuh kaminawk boih hoiah angzoh o, vangpui to takui o moe, misa buephaih long khaw to takaeh o.
5 Saa blev. Staden belejret indtil Kong Zedekias's ellevte Aar.
Zedekiah siangpahrang ah ohhaih saning hathlai karoek to nihcae mah vangpui to takui o.
6 I den fjerde Maaned, paa den niende Dag i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet.
Khrah palito haih, ni takawtto naah loe vangpui thungah caaknaek kha parai moe, prae kaminawk buhcaak han tawn o ai.
7 Og man brød ind i Staden, og alle Krigsmænd flyede og droge ud af Staden om Natten, ad Vejen igennem Porten imellem de to Mure, hvilken gaar til Kongens Have, medens Kaldæerne laa trindt omkring Staden; og de droge hen ad Vejen til den slette Mark.
Khaldian kaminawk mah vangpui to muk o moe, takui o khoep pongah misatuh kaminawk loe aqum ah cawnh o king; vangpui tapang hnetto salak, siangpahrang takha taeng ih khongkha hoiah tacawt o moe, tangtling bangah a cawnh o.
8 Men Kaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa den slette Mark ved Jeriko; og hele hans Hær blev adspredt fra ham.
Toe Khaldian misatuh kaminawk mah siangpahrang Zedekiah to patom o moe, Jeriko azawn ah kae o; to naah anih ih misatuh kaminawk loe cawnh o king.
9 Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel, til Ribla i Hamaths Land; og han holdt Ret over ham.
Siangpahrang to naeh o moe, Hamath prae ih Riblah ah, Babylon siangpahrang khaeah hoih o; to ah anih to lokcaek o.
10 Og Kongen af Babel lod Zedekias's Sønner nedhugge for hans Øjne; og han lod ogsaa alle Judas Fyrster nedhugge i Ribla.
Babylon siangpahrang mah Zedekiah capanawk to a mikhnuk ah hum pae; Judah angraengnawk boih doeh Riblah ah hum pae.
11 Og man blindede Zedekias's Øjne og bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og satte ham i Straffehuset indtil hans Dødsdag.
To pacoengah Babylon siangpahrang mah Zedekiah ih mik to taprok pae moe, sumqui hoi taoengh paoengah, Babylon ah caeh haih, anih to dueh ai karoek to thongim thungah pakhrak.
12 Og i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden (det Aar var Kong Nebukadnezars, Kongen af Babels, nittende Aar), kom Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, som stod for Kongen af Babels Ansigt, til Jerusalem.
Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai takawt, khrah pangato haih, ni hato naah Babylon siangpahrang toepkung, misatuh angraeng Nebuzaradan Jerusalem ah angzoh moe,
13 Og han opbrændte Herrens Hus og Kongens Hus og alle Husene i Jerusalem, ja, alle store Huse opbrændte han med Ud.
Angraeng ih im hoi siangpahrang im to hmai hoiah thlaek; Jerusalem ih imnawk, angraengnawk ih im doeh hmai hoiah thlaek pae boih.
14 Og hele Kaldæernes Hær, som var med Øversten for Livvagten, nedbrød alle Jerusalems Mure trindt omkring.
Siangpahrang toepkung misatuh angraeng hoi nawnto kaom, Khaldian kaminawk ih misatuh kaminawk boih mah, Jerusalem taeng ih sipaenawk to phraek pae o king.
15 Og nogle af de ringeste af Folket og det øvrige Folk, de overblevne i Staden og de frafaldne, som vare gaaede over til Kongen af Babel, og de Haandværksmænd, som vare blevne tilbage, førte Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, bort.
Misatuh angraeng Nebuzaradan mah amtang kaminawk, vangpui thungah kanghmat kaminawk, ban tok sah kop kaminawk, Babylon siangpahrang khaeah kacawn kaminawk hoi anghmat kaminawk to misong ah caeh haih boih.
16 Og Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, lod nogle af de ringeste i Landet blive tilbage til Vingaardsmænd og til Agerdyrkere.
Toe Siangpahrang toepkung misatuh angraeng Nebuzaradan mah misur takha thungah toksah kami hoi misurtui pasaw amtang kaminawk to caehtaak sut.
17 Og Kobberstøtterne, som vare i Herrens Hus, og Stolene og Kobberhavet, som var i Herrens Hus, sønderbrøde Kaldæerne; og de førte alt Kobberet af dem til Babel.
Khaldian kaminawk loe sum hoi sak ih tungnawk, angthui thaih im tungnawk hoi Angraeng ih im thungah kaom okduk tuili hoi sumnawk to Babylon ah phawh o.
18 Og Gryderne og Skufferne og Knivene og Skaalerne og Røgelseskaalerne og alle Kobberkarrene, som brugtes til Tjenesten, toge de bort,
Long laomnawk, maiphu sohhaih hmuennawk, hmai kamngaeh ataephaih taitaehnawk, kathuk sabaenawk, kathlahnawk hoi Sithaw hmaa ah toksak naah patoh ih laom sabaenawk to nihcae mah lak o boih.
19 og Bækkenerne og Ildkarrene og Skaalerne og Gryderne og Lysestagerne og Røgelseskaalerne og Bægerne, hvad som var helt Guld, og hvad som var helt Sølv, tog den øverste for Livvagten.
Sui hoi sumkanglung hoiah sak ih kathuk sabaenawk, hmuihoih thlaekhaih sabaenawk, laom sabaenawk, long laomnawk, hmaithawk paaanghaih tungnawk, kathlahnawk hoi boengloengnawk to siangpahrang toepkung misatuh angraeng mah lak boih.
20 De to Støtter, det ene Hav og de tolv Kobberøksne, som vare derunder, samt Stolene, som Kong Salomo havde gjort til Herrens Hus: Der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Ting.
Solomon siangpahrang mah sak ih Angraeng im thungah, tung hnetto, okduk tuili maeto, tuili tlim ah kaom sumkamling hoi sak ih maitaw tae hathlai hnetto, sumkamling hoi sak ih laom sabenawk loe coi tah thai ai khoek to pop.
21 Og hvad Støtterne angaar, da var Højden af een Støtte atten Alen, og en Traad, tolv Alen lang, gik omkring den, og denne var fire Fingre tyk og hul.
Tung maeto naah, dong hathlai tazetto sang moe, kalen kangkui ah tah naah dong hathlai hnetto oh; kathah baek palito oh moe, akhaw oh boih.
22 Og Kronen derpaa var af Kobber, og een Krones Højde var fem Alen, og Nettet og Granatæblerne trindt omkring paa Kronen var alt sammen af Kobber, og paa samme Maade var den anden Støtte og Granatæblerne.
Tung nuiah kaom sumkamling hoi sak ih ranui khukhaih loe, dong pangato sang, imphu nuiah kaom palok baktih kaom soi ih krang hoi pomegranat thingthai krang loe sumkamling hoiah sak o; kalah thnetto haih tung doeh pomegranat thingthai hoiah anghmong.
23 Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler efter Vindene; alle Granatæblerne paa Nettet trindt omkring vare hundrede.
Tung taengah soi ih pomegranat thingthai krang loe qui takawt, tarukto oh; palok baktih kaom imphu nuiah ahnuk ahma soi ih pomegranat thingthai krang loe sangqum boih ah cumvaito oh.
24 Og Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, og Zefanja, Præsten af anden Rang, og tre, som toge Vare paa Dørtærskelen.
Siangpahrang toepkung misatuh angraeng mah kalen koek qaima Seraiah, araengh hnetto haih qaima Zephaniah hoi thok toepkung kami thumtonawk to thongim pakhrak hanah naeh.
25 Og af Staden tog han een Hofbetjent, som var Befalingsmand over Krigsmændene, og syv Mænd af dem, som saa Kongens Ansigt, og som fandtes i Staden, og Skriveren, som var hos Stridshøvedsmanden, og som udskrev Folket i Landet, og tresindstyve Mænd af Folket i Landet, som fandtes i Staden.
Vangpui thungah hnuk ih kaminawk, misatuh kaminawk zaehoikung angraeng, siangpahrang poekhaih paekkungnawk to naeh moe, vangpui thungah hnuk ih, prae kaminawk thungah ca tarik kami lu koek hoi vangpui thungah kaom misatuh kami qui taruktonawk doeh a naeh.
26 Og Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, tog dem og førte dem til Kongen af Babel, til Ribla.
Misatuh angraeng Nebuzaradan mah to kaminawk to hoih moe, Babylon siangpahrang khaeah Riblah ah caeh haih.
27 Og Kongen af Babel slog dem ihjel og dræbte dem i Ribla, i Hamaths Land; saa blev Juda bortført fra sit Land.
Hamath prae, Riblah vanpui ah Babylon siangpahrang mah, nihcae to hum. To tiah Judah loe a prae thung hoiah misong ah caeh haih ving.
28 Dette er det Folk, som Nebukadnezar bortførte: I det syvende Aar tre Tusinde og tre og tyve af Juda;
Nebuchadnezzar mah misong ah caeh haih ih kaminawk loe saning sarihto thungah Judah kami sang thum, pumphae thumto oh o;
29 i Nebukadnezars attende Aar: Af Jerusalem otte Hundrede og to og tredive Sjæle;
Nebuchadnezzar angraenghaih saning hathlai tazetto naah, Jerusalem ih kaminawk cumvai tazet, qui thumto, hnetto oh o;
30 i Nebukadnezars tre og tyvende Aar bortførte Nebusar-Adan, den øverste for Livvagten, af Jøderne syv Hundrede og fem og fyrretyve Sjæle; alle Sjæle vare tilsammen fire Tusinde og seks Hundrede.
saning pumphae thumto naah, siangpahrang Nebuchadnezzar toepkung misatuh angraeng Nebuzaradan mah misong ah hoih ih Judah kaminawk loe cumvai sarih, qui pali, pangato oh; sangqum boih ah kami sang pali, cumvai tarukto phak o.
31 Og det skete i det syv og tredivte Aar, efter at Jojakin, Judas Konge, var bortført, i den tolvte Maaned paa den fem og tyvende Dag i Maaneden, da opløftede Evil-Merodak, Kongen af Babel, i det Aar han blev Konge, Jojakins, Judas Konges, Hoved og førte ham ud af Fængselets Hus.
Judah siangpahrang Jehoiachin misong ah ohhaih saning qui thum, sarih, khrah hathlai hnet, ni pumphae pangato haih, Babylon prae ah Evil-Merodak siangpahrang toksak tangsuekhaih saning ah, anih mah Judah siangpahrang Jehoiachin to prawt moe, thongim thung hoiah loisak.
32 Og han talte gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.
Anih to kahoihah lok a thuih pae moe, Babylon ah kaom kalah siangpahrangnawk boih ranui ah anghnuthaih angraeng tangkhang to a paek,
33 Og han omskiftede sine Fængsels Klæder, og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sine Livsdage.
Jehoiachin loe thongkrakhaih khukbuennawk to angkhring moe, a hing thung siangpahrang hmaa ah buh a caak.
34 Og angaaende hans Underholdning, da gaves ham stadig Underholdning af Kongen i Babel, hver Dag, hvad han behøvede for den Dag indtil hans Dødsdag alle hans Livsdage.
Babylon siangpahrang mah, anih hanah hing thung, nito pacoeng nito, a duek khoek to caaknaek to paek.

< Jeremias 52 >