Jeremias 51
1 Saa siger Herren: Se, jeg rejser imod Babel og imod Indbyggerne i mine Modstanderes Midte et ødelæggende Vejr.
Hiche hi Pakaiyin aseiye: “Keiman Babylon mite douna mi sumangpa katil doh ding ahi.”
2 Og jeg vil sende tremmede til Babel, og de skulle kaste den som med Kasteskovl og gøre deres Land tomt; thi de skulle være imod den trindt omkring paa Ulykkens Dag.
Gamchom mite hunguva huisin changpol alhoh manjel bang a, gimna nikhoa amanu doudia jet le veiya kona ahindel khum diu ahi.
3 Imod den, som spænder Bue, spænde Buespænderen sin Bue, og imod den, som ophøjer sig i sit Panser; og sparer ikke dens unge Karle, ødelægger al dens Hær!
Galvon kivon manlouvin lhauvin, ahilou le thalpi kap thempa jong chun athalpi kamda henlang; galsat mi phalai ho hing hoi dauvin! Sepai jouse sugam hel’ un
4 Og der skal falde saarede i Kaldæernes Land og gennemstungne paa dens Gader.
Babylon mite gamsung le lamlen ho-a akithat ho lhuchap ding ahiuve.
5 Thi Israel og Juda ere ikke efterladte i Enkestand af deres Gud, af den Herre Zebaoth; thi hines Land er fuldt af Skyld imod Israels Hellige.
Van Sepai Pakai in Israel leh Judah adalha poi. Ama chu a Pathen-u ahijing in, agamsung-u chonsetna le Israel mithengpa douna adim jeng vang uvin.
6 Flyr midt ud af Babel og redder hver sit Liv, at I ikke omkomme for dens Misgernings Skyld! thi dette er Herrens Hævns Tid, han betaler den efter Fortjeneste.
Babylon na konin jam un! Kihinsona din lhaiyun! Amanu talen kipehnaa chun kisat lhah thasah hih-uvin! Pakai phulah phat ahin lethuhna lhingset ding ahi.
7 Babel var et Guldbæger i Herrens Haand, den har gjort hele Verden drukken; Folkene have drukket af dens Vin, derfor tabte Folkene Besindelsen.
Babylon hi Pakai khut’a sana khon tobang chu ahin, vannoi pumpi kidon khamsah ahi, namtin vaipin Babylon lengpitwiya kham ahin, chule hichea chu ngolgam a ahitauve.
8 Babel er hastelig falden og knust; hyler over den, henter Balsam til dens Saar; maaske kunde den læges.
Hetman louvin Babylon alhun Amanu din kap’uvin. Amanu ding damdoi peuvin. Ijemtia adam kitthei a ahi le.
9 Vi vilde have lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage hver til sit Land; thi dens Dom naar til Himmelen og hæver sig til Skyerne.
Kithopi ding kanom in, ahinlah tun huhdoh thei ahitapoi. Amanu dalhauvin, chetau hite igamcheh uva. Ajeh chu athu kitan lhah na-in van asun, anasa behseh in akitepi abeihel e.
10 Herren har udført vor retfærdige Sag; kommer og lader os i Zion fortælle Herrens, vor Guds, Gerning.
Pakaiyin idihna aphongdoh tai. Hungun, Pakai i-Pathen’u thilbol Zion a seichoi juhite.
11 Skærper Pilene, samler Tallet af Skjolde fuldt; Herren har opvakt Mediens Kongers Aand; thi hans Tanke imod Babel staar til at ødelægge den; thi det er Herrens Hævn, Hævnen for hans Tempel.
Thalchang ho notval un! lumho domsang un, Pakaiyin Medes lengte lung asuthoutai. Ajeh chu atup chu Babylon a suhmang ding chu ahi, ajeh chu hiche Pakai phulah, a-hou in phulahna ahi.
12 Opløfter Banner imod Babels Mure, holder stærk Vagt, sætter Vagtposter ud, beskikker Baghold; thi Herren har baade besluttet og udført det, som han har talt imod Babels Indbyggere.
Babylon kulbang vum'a gal ponlap tungdoh-un, khongah hatsah-un, khongah ho tungdoh-un, ajeh chu Babylon mite douna’a Pakaiyin asei chu agongtoh in, atong tai.
13 Du, som bor ved de store Vande, og som er mægtig ved Liggendefæ! din Ende er kommen, din Gerrigheds Maal.
Hiche gamsung’a hin vadung tampi along in. Kiveina manlu tahtah aum e, ahivangin aphat akichaina ahunglhun tai.
14 Den Herre Zebaoth har svoret ved sig selv: Jeg skal visselig fylde dig med Mennesker, som var det Græshopper, og de skulle indbyrdes synge Frydesang over dig.
Pakai Sepai chu amatah akihahsel e, ama min in, “Nakhopi sung’u nagal mite hungdim din, khaokho ho tobang hela mihem kahindip teitei ding nahi, amahon nangma douna’a hung ao-doh diu ahi.”
15 Han er den, som skabte Jorden ved sin Kraft, beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himmelen ved sin Forstand.
Pakai in leiset hi Amathahatna asem ahin, asetlouna dinga achihnaa akoi, ahetchetnaa kona jong Aman van aphajal ahitai.
16 Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer.
Ama a-aw asodoh teng, van hoa twipi tamtah ahung umjin van monga konin meilhang asemkhom e. Gojuh teng kol aphetsah-in, akholmuna kon khohui anunsah e.
17 Hvert Menneske bliver ufornuftigt og uden Forstand, hver Guldsmed er beskæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billeder ere Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.
Hiche amuteng ule mitin a ngolden jiuve chule hetthemna anei pove! Mikhut thiem takip semthu milim a kijumso ahiuve. Ajeh chu amilim semthu uchu joubulom ahin, amaho – a haitheina hu le thilboltheina aumpoi.
18 De ere Forfængelighed, et bedragerisk Værk; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de gaa til Grunde.
Hiche milim semthu hochu mohseh, athu aki kholtoh phatteng ule mangthah cheh diu ahi.
19 Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og [Israel er] hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
Ahinlah Israel Pathen vang chu milim semthu ahipoi! Thil ijakai Sempa le ahung konna ahin, ama amite ama goulo ahi. Van Pakai sepai janel chu Ama min ahi.
20 Du har været mig en Hammer og Krigsvaaben; og jeg har knust Folkefærd ved dig og ødelagt Riger ved dig.
Pakaiyin aseiyin, nangma kagal heicha le chemjam nahin, “Namtin vaipi le lenggam jouse suhmangna kaman nahi.”
21 Og jeg har knust Hesten og dens Rytter ved dig; og jeg har knust Vognene og deres Styrere ved dig.
Chule nangma’a sakolte le achunga toupa kasuh chip ding, kangtalaiho le atolte jong mangthah ding ahi.
22 Og jeg har knust Mand og Kvinde ved dig og knust gammel og ung ved dig og knust Ungkarl og Jomfru ved dig.
Nangma’a pasal le numei jong kasuchip ding, tehse le chate jong kasuchip ding ahi; Chule nangma’a nungah le gollhang jong kasuchip ding ahi.
23 Og jeg har knust Hyrde og hans Hjord ved dig og knust Agerdyrker og hans Spand Øksne ved dig og knust Statholdere og Fogeder ved dig.
Nangma’a kelngoichingpa le akelngoihon jong kasuchip ding, nangma’a loubolpa le abongchal ho, chule agal lamkaiho le vaihom ho jong kasuchip ding ahi.
24 Men jeg vil betale Babel og alle Kaldæas Indbyggere al deres Ondskab, som de have gjort i Zion, for eders Øjne, siger Herren.
Pakaiyin aseiyin, “Keima in Jerusalem a kamite chun thilse abol chengseu Babylon mite kale thuhding ahi,” ati.
25 Se, jeg vil imod dig, du ødelæggende Bjerg, siger Herren, du, som ødelægger al Jorden! og jeg vil udrække min Haand over dig og vælte dig ned ad Klipperne og vil gøre et udbrændt Bjerg af dig;
Pakayin aseiyin “Ven, thahat mollentah leiset pumpi sumang! Keima nakidoupi kahi.” Nachung a kakhut kalhan doh a, munsang’a kona kasuh lhah’a, nangma ima hilou akavamsa mol kaso ding nahi.
26 og man skal ikke tage en Sten til et Hjørne eller en Sten til en Grundvold fra dig; men du skal blive til evigt øde Stæder, siger Herren.
Nangma tonsot’a dalpeia umdin nanga kona in – ning song ding le inbul song dia alah lou diu ahitan, nangma hi pampei hel’a um ding nahitai, tin Pakaiyin aseije.
27 Opløfter Banner i Landet, blæser i Trompeten iblandt Folkene, vier Folkene til Kamp imod den, kalder Ararats, Minnis og Askenas's Riger frem imod den; beskikker Høvedsmænd imod den, fører Heste op som surrende Græshopper!
Namtin din ponlap khat tahdoh unlang, namtin vaipi lah’a sumkon gintoh kigotsah un kisat ding! Ararat sepaite hinpuidoh un, Minni, chule Ashkenaz gal lamkai semun lang, khao khoho bang in sakol ho hungtousah – un.
28 Vier Folkefærd til Kamp imod den, Kongerne af Medien, dets Fyrster og alle dets Fogeder og hele dets Herredømmes Land.
Amanu douding namtin vaipi hinpui un, lamkai ding Medes lengte chule a vaihom ho jouse toh,
29 Og Landet bævede og vaandede sig i Smerte; thi fast imod Babel staa Herrens Tanker om at gøre Babels Land til en Ørk, at ingen skal bo der.
agam chu akithing thing jeng in anasalheh jeng e. Pakaiyin Babylon dounaa thil agon jouse kikhel lou ding ahi. Babylon gamsung ahomkeova umsah ding aching beihel’a koi ding ahi.
30 De vældige i Babel lode af at stride, de bleve i Befæstningerne, deres Styrke svandt bort, de bleve til Kvinder; man opbrændte dens Boliger, dens Portstænger bleve sønderbrudte.
Amanu galhat ho, galsat ahaiyun. Akul sunga aumden tauve ahatnau adailhan numei toh abang tauve. Achen nau ahallha uvin chule khopi kelkot jouse atumkeh – un ahi.
31 Løber løber imod Løber og Bud imod Bud for at forkynde Kongen i Babel, at hans Stad er indtagen fra alle Sider,
Thusep khat chu achomto kisuto ding, thangkou khat chu achom khattoh kisuto – a, akhopi chu among khatna konin akilatai ti hil dingin.
32 og at Færgestederne ere besatte, og at man har afbrændt Sivene med Ild, og at Krigsmændene ere forfærdede.
Jam na diu lampi ho akikhah in pumpeng aneihou meiya akihal lhan, sepaite akicha gam tauve.
33 Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Babels Datter er ligesom et Logulv til den Tid, man træder det fast; endnu en liden Stund, og dens Høsts Tid skal komme.
Ijeh-inem itileh thaneipen Pakai, Israel Pathen in hitin aseiye, “Babylon chanu chu kengto chotpha akinei tengleh changpol tobang ahin, Ahivang in phat chomkhat nung leh achang –at phat hung lhung ding ahitai,’’ ati.
34 Nebukadnezar, Kongen af Babel, aad os, sønderknuste os, stillede os hen som et tomt Kar, opslugte os som en Drage, fyldte sin Bug med vore kostelige Retter; han fordrev os.
“Babylon lengpa Nebuchadnezzar in keima eival lhum in, aman eisuchip in; kathahat jouse asugoitan ahi. Hing ne bangin keima eivel lhum tai, ka haosatna oiva set in eine peh tan. Aman kagam sunga kon in eipei doh tai.
35 „Den Vold, mig er sket og mit Kød, komme over Babel‟, sige Zions Indbyggere, og „mit Blod komme over Kaldæas Indbyggere‟, siger Jerusalem.
Keima chungle kaphunggol mite chunga pum hat jinga thil kibol chu Babylon khopi chunga chujeng hen,’’ ati. Zion cheng mite chun seiju hen, “Keima thisan man chu Babylon mite gam'a chengte chung a chu jeng hen,’’ tin Jerusalem in jong seihen.
36 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil udføre din Sag og fuldkomme din Hævn, og jeg vil gøre dens Hav tørt og dens Kilde vandløs.
Jerusalem mite koma Pakaiyin aseiyin, “Nakhan khou gel’ing ting, namelma teuvin nabolnau chu kale ditsah ding ahi. Babylon twikul kansah ingting chule avadung jouse kangsoh ding ahi.”
37 Og Babel skal blive til Stenhobe, Dragers Bolig, Forfærdelse og Spot, at ingen skal bo der.
Chuteng Babylon chu ingem jeng kisechop ding, gamsa chenna soh ding; chule koima chenna hitalouva, gamsa jengseh chenna hiding ahi.
38 De brøle til Hobe som unge Løver; de knurre som Løveunger.
Amaho abonchauvin keipi bahkai hon banga kitum tum diu, sakei noute banga ngih ngih jeng diu ahi.
39 Jeg vil gøre dem et Gæstebud, naar de ere blevne hede, og jeg vil gøre dem drukne, paa det de skulle fryde sig; men de skulle sove den evige Søvn og ikke opvaagne, siger Herren.
Amaho nei-yin ahul sat pet tah’a keiman golvah kagonpeh ding, ju kadon sah a; aitih chan geiya ihmu mu jeng diu, kithoukit louva thidiu ahi, tin Pakainyin aseiye.
40 Jeg vil føre dem ned som Lam til at slagtes som Vædre med Bukke.
Keiman amaho thuhi kelngoi nou akitha na ding le kel ngoichal ho kelcha ho banga kilhainaa ki that bang hi ding ahiuve.
41 Hvorledes er Sesak indtaget, og den, som var hele Jordens Pris, erobret! hvorledes er Babel bleven til en Forfærdelse iblandt Folkene!
Itidan a Babylon chu lhujeng hi tam vannoi pumpi in apachat khopi chu tua hi, amanu namtin a dingin kichat umta thil ahidohtai.
42 Havet er gaaet op over Babel; den er skjult af dets brusende Bølger.
Babylon chu twikhanglen in achup tan, amanu achunga twipi aki deldel e.
43 Dens Stæder ere blevne til en Forfærdelse, et tørt Land og en øde Mark; et Land, i hvilket ingen Mand bor, og hvor intet Menneskebarn gaar over.
Akhopi hochu akam hel in, gamgo, gamthip, mikhat cha chennalou gam, mihem chapa khatchan ajotpa louhel asoh tai.
44 Og jeg vil hjemsøge Bel i Babel og uddrage det, som han har opslugt, af hans Mund, og Folkene skulle ikke mere strømme til ham; ogsaa Babels Mur er falden.
Keiman Babylon Pathen bel chu talent kapeh ding, aval lhumsa chu akam sunga kona kalah doh peh ding ahi. Namtin vaipi ho Amahou dinga aheng a hung kitol tol lou hel ding ahi. Ajeh chu Babylon khopi pal chu chim ahitai.
45 Drager midt ud deraf, mit Folk! og redder hver sit Liv for Herrens brændende Vrede;
Hung potdoh'un, kamite, Babylon khopi akon in jam doh loiyun nangma kihuhhing cheh un! Pakai lunghan na kon in jam un.
46 og ser til, at eders Hjerte ikke forsager, og at I ikke frygte ved det Rygte, som høres i Landet, og naar der kommer et Rygte i det ene Aar og derefter et Rygte i det andet Aar, og der er Vold i Landet, Hersker imod Hersker.
Nalungthim lhahsam sah hih-uvin, Gamsunga thu kithang jeh hin kicha hih uvin; kum khat sunga thu thang khat hung lhung ji ahin, khonung teng akum kit’a chu thu thang khatma hung lhung jia ahiye; Gamsunga pumhat jeng aumtan, Vaihom khat chu vaihom khat dou umcheh ahitai.
47 Derfor se, de Dage komme, da jeg vil hjemsøge de udskaarne Billeder i Babel, og dens hele Land skal blive til Skamme, og alle dens saarede skulle falde i dens Midte.
Hijeh chun vetan, keiman Babylon khopia pathen lim sem thuho talent kapeh na ding nikho ho chu ahung lhunge. Agam sung pumpi hi kijum so ding, alam len dunga amite ki that jouse ki jam dan ding ahiuve.
48 Og Himmelen og Jorden og alt, hver, der er i dem, skal synge med Fryd over Babel; thi fra Norden skulle dens Ødelæggere komme, siger Herren.
Chujou teng le van le leiset chule asung a umjousen, Babylon khopi chunga kipa la asah diu ahi. Ijeh-inam itileh amaho dou dinga Misumang ho chu Sah lam gamkaiya kona hung kondoh ding ahitauve, tin Pakaiyin seiye.
49 Ligesom Babel var Aarsag til, at der faldt ihjelslagne i Israel, saa skal der af Babel falde saarede i det ganske Land.
Babylon in Israel mite athagam banga, chuleh leiset pumpi kitha gam jeh a amanu lhu a ahitai.
50 I, som ere undkomne fra Sværdet, drager bort, staar ikke stille; kommer Herren i Hu fra det fjerne, og lader Jerusalem ligge eder paa Hjerte.
Pohdoh un, nangho chemjam’a kona houidoh ho! ding den hih un chule ve hih un – jam thei ahi pat in! Pakai chu geldoh jing un kholgam lhatah a naum vang un, chule na gam lang u Jerusalem gel doh jing un.
51 „Vi vare beskæmmede, thi vi maatte høre Forhaanelse; Skam bedækkede vore Ansigter, thi fremmede vare komne over Herrens Hus's Helligdomme‟.
Jumsona kachang un ahi, ijeh-inem itileh houset kachan u-ahitai. Kamai jengu jong jabolna akilah tapoi, ajeh chu Pakai munthenga gamdang miho ahunglut tauve, tia nasei diu ahi.
52 Derfor se, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil hjemsøge dens udskaarne Billeder, og de saarede skulle jamre sig i hele dens Land.
Hijeh chun ven, hiche nikho ho chu ahung lhung tai, tin Pakaiyin aseije; milim semthu ho chunga thu katan ding, agam pumpi lung leng ding chule maha pua peng ding ahi.
53 Vilde Babel end stige op i Himmelen og gøre sin Magts høje Bolig utilgængelig, skal der fra mig dog komme Ødelæggere over den, siger Herren.
Babylon chu vanlam sanga kaltou ding hihen, akulpi jeng jong sangtah'a aget ding hijongleh, kamite ama sumang dinga achunga hung lhung ding ahi.
54 Et Skrig høres fra Babel og en stor Forstyrrelse fra Kaldæernes Land.
Babylon awgin kithong leh Chaldea mite gam'a manthahna awgin akithong e.
55 Thi Herren ødelægger Babel og lader dens høje Røst høre op; og deres Bølger skulle bruse som store Vande, og Bulderet af deres Røst skal lyde højt.
Ijeh-inem itileh Pakaiyin Babylon hi akeosah a aumsah ahitan, husa gin beihel a alhaa; acheh chaunau gin jong twi kinong tobang'in aging in, a awgin husan ujong agimnei cheh cheh in ahi.
56 Thi der er kommen en Ødelægger over den, over Babel, og dens vældige ere fangne, deres Buer ere brudte; thi Herren er Gengældelsens Gud, som visselig betaler.
Misumangpa Babylon chunga achutan, agal hang sepai ho jong akhomtup soh tai. Athalpi jouse jong abang abaijin aum gam in, ajeh chu Pakai chu milethuh Pakai ahin, thon louhel’a lethuhna apehji ahi.
57 Og jeg vil gøre dens Høvedsmænd og dens vise, dens Statholdere og dens Fogeder og dens Helte drukne, og de skulle sove den evige Søvn og ikke vaagne op, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
Aleng chapate ahin, ami ching ho jouse jaona ju ka-khamsah soh hel ding, chule agam vaipo ahin asepai lah’a thunei vaihom ho, agal hang ho jouse jong khamsoh hel diu ahi. Thabeiya imu lhu diu, kithou talou diu ahitai, tin thaneipen Pakaiyin aseiye.
58 Saa siger den Herre Zebaoth: Babels brede Mur skal sløjfes aldeles, og dens høje Porte opbrændes med Ild; og Folkestammer skulle have arbejdet for intet, og Folkefærd for intet, og de skulle være blevne matte.
Hatchungnung Pakaiyin hiti hin aseiye, Babylon in pal nasatah akai chu tollham a
59 Det Ord, som Profeten Jeremias befalede Seraja, Nerias Søn, Mahasejas Sønnesøn, der han drog til Babel med Zedekias, Judas Konge, i hans Regerings fjerde Aar; thi Seraja var Hofmester ved Kongens Rejser.
Judah lengpa Zedekiah leng ahikal kumli alhing in, Jeremiah themgaovin Babylon mun’a ana kilhonp’n Mahseiah chapa, Neriah chapa Seraiah thu anapen hiti hin anaseiyin ahi. Saraiah kitipa hi thil ijakai chingtup dinga ngensena ana chang ahi.
60 Og Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en særskilt Bog, alle disse Ord, som vare skrevne om Babel.
Hiti chun Jeremiah chun Babylon mun’a lhung ding thil abonchan anajih lut’in, Babylon thudol in thu hijatpi chu ana kijihlut tan ahi.
61 Og Jeremias sagde til Seraja; Naar du kommer til Babel, da se til, og læs alle disse Ord,
Chuin Jeremiah in Saraiah henga hiti hin aseiyin, “Babylon mun nalhung teng thu hichengse hi nasim doh tei ding ahi, phatah in vephan,” atin,
62 og sig: Herre! du har talt imod dette Sted, om at udslette det, at der ikke skal være nogen, som bor der, hverken Menneske eller Dyr; thi det skal blive til evige Ørkener.
hiti hin aseiyin, ‘Pakai nangman hiche mun chungchang thudol’a hin seiyin, hiche mun hi kisu mang ding, asung hi chenna hita lou ding; mihem ahin chule gamsa jeng jong aitih channa chenna hilouding ahom keu jeng hiding ahi.’
63 Og det skal ske, naar du er færdig med at oplæse denne Bog, da skal du binde en Sten ved den og kaste den midt i Eufrat.
Hiche lekha hi nasim chai teng songkhat toh nakan beh ding, hichu vadung lailunga nase lut ding ahi.
64 Og du skal sige: Saa skal Babel synke og ikke komme op formedelst den Ulykke, som jeg lader komme over den; og de skulle blive matte. — Hertil gaa Jeremias's Ord.
Chuteng keiman hiche mun’a kahin lhut ding thilse jal’a hi Babylon jong kidodoh kit talou ding, hitia chu mangthah hel ding ahitai, tin seiyin,” ati. Hichengse hi Jeremiah thusei dohho ahi.
