Jeremias 50
1 Det Ord, som Herren talte imod Babel, imod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.
Beseda, ki jo je Gospod govoril zoper Babilon in zoper deželo Kaldejcev po preroku Jeremiju.
2 Kundgører det iblandt Folkene, og lader det høres, og opløfter Banner, lader det høres, dølger det ej! siger: Babel er indtaget, Bel er beskæmmet, Merodak er knust, dens Billeder ere beskæmmede, dens Afguder ere knuste.
Razglašajte med narodi in objavite in postavite prapor; objavite in ne prikrivajte. Recite: ›Babilon je zajet, Bel je zbegan, Merodáh je zlomljen na koščke; njegovi maliki so zbegani, njegove podobe so zlomljene na koščke.
3 Thi et Folk fra Norden er draget op imod den, dette skal gøre dens Lande øde, og der skal ikke være nogen, som bor deri; baade Mennesker og Kvæg ere blevne flygtige, ere dragne bort.
Kajti iz severa prihaja narod zoper njega, ki bo njegovo deželo naredil zapuščeno in nihče ne bo prebival tam. Odstranjeni bodo, odšli bodo, tako človek kakor žival.
4 I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judas Børn med hverandre; de skulle gaa frem med Graad og søge Herren deres Gud.
V tistih dneh in v tistem času, ‹ govori Gospod, ›bodo prišli Izraelovi otroci, oni in Judovi otroci skupaj, šli bodo in jokali. Šli bodo in iskali Gospoda, svojega Boga.
5 De skulle spørge efter Zion, ad Vejen did ere deres Ansigter vendte: Kommer og slutter eder til Herren med en evig Pagt, som ikke skal glemmes.
Povpraševali bodo o poti na Sion, s svojimi obrazi tja, rekoč: ›Pridite, pridružimo se Gospodu z večno zavezo, ki ne bo pozabljena.‹
6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde drevet dem bort til Bjergene; de droge fra Bjerge til Høje, de glemte, hvor de havde haft Leje.
Moje ljudstvo so bile izgubljene ovce. Njihovi pastirji so jim povzročili, da zaidejo, obrnili so jih proč na gore. Tavali so od gore do hriba, pozabili so svoj kraj počitka.
7 Alle de, som fandt dem, aade dem op, og deres Fjender sagde: Vi have ingen Skyld; fordi de have syndet imod Herren, Retfærdigheds Bolig, ja, imod Herren, deres Fædres Forhaabning.
Vsi, ki so jih našli, so jih požrli, in njihovi nasprotniki so rekli: ›Ne delamo prestopka, ker so grešili zoper Gospoda, prebivališče pravice, celo Gospoda, upanje njihovih očetov.
8 Flyr midt ud af Babel, og drager ud af Kaldæernes Land, og værer som Bukke foran en Hjord!
Odstranite se iz srede Babilona in pojdite naprej, ven iz dežele Kaldejcev in bodite kakor kozli pred tropi.
9 Thi se, jeg opvækker og fører op imod Babel en Samling af store Folkeslag fra Nordenland, og de skulle ruste sig imod den; ved dem skal den indtages; deres Pile ere som en forstandig Helt, der ikke vender tilbage med uforrettet Sag.
Kajti glejte, vzdignil se bom in povzročim, da pride proti Babilonu zbor velikih narodov iz severne dežele, in postrojili se bodo zoper njega; od tam bo zavzet. Njihove puščice bodo kakor od mogočnega, izkušenega človeka; nihče se ne bo vračal zaman.
10 Og Kaldæa skal blive til Rov; alle, som der tage Rov, skulle mættes, siger Herren.
In Kaldeja bo plen; vsi, ki jo plenijo, bodo nasičeni, ‹ ›govori Gospod.
11 Thi I glædede eder; thi I frydede eder, da I plyndrede min Arv; thi I sprang omkring som en Kalv, der tærsker, og vrinskede som de vælige Heste.
›Ker ste bili veseli, ker ste se razveseljevali, oh vi uničevalci moje dediščine, ker ste postali debeli kakor telica ob travi in mukate kakor biki;
12 Eders Møder er saare beskæmmet, hun, som fødte eder, er bleven til Skamme; se, hun er bleven det sidste af Folkene, en Ørk, et tørt Sted og en øde Mark.
vaša mati bo silno zbegana; tista, ki vas je nosila, bo osramočena. Glejte, najbolj zadnji izmed narodov bodo divjina, suha dežela in puščava.
13 For Herrens Vredes Skyld skal den ikke være beboet, men helt vorde øde; alle, som gaa forbi Babel, skulle forskrækkes og spotte over alle dens Plager.
Zaradi Gospodovega besa ta ne bo naseljena, temveč bo v celoti zapuščena. Vsak, kdor gre mimo Babilona, bo osupel in sikal bo ob vseh njegovih nadlogah.
14 Ruster eder imod Babel trindt omkring den, skyder imod den, alle I, som spænde Bue! sparer ikke paa Pile; thi den har syndet imod Herren.
Postrojite se naokrog zoper Babilon. Vsi vi, ki upogibate lok, streljajte nanj. Ne varčujte puščic, kajti grešil je zoper Gospoda.
15 Raaber med Glæde over den trindt omkring, den har overgivet sig, dens Grundpiller ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi dette er Herrens Hævn, hævner eder paa den; som den har gjort, saa gører ved den!
Vpijte zoper njega vsenaokrog. Dal je svojo roko. Njegovi temelji so padli, njegovi zidovi so zrušeni, kajti to je maščevanje od Gospoda. Maščujte se nad njim, kajti kakor je storil on, storite njemu.
16 Udrydder Sædemanden af Babel og den, som fører Seglen i Høstens Tid! de skulle vende sig om, hver til sit Folk, for Ødelæggelsens Sværd, og fly hver til sit Land.
Iztrebi sejalca iz Babilona in tistega, ki ravna s srpom ob času žetve. Zaradi strahu pred zatiralskim mečem se bodo obrnili vsakdo k svojemu ljudstvu in bežali bodo vsakdo k svoji lastni deželi.
17 Israel er som adspredte Lam, Løver have fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og til sidst har Nebukadnezar, Kongen af Babel, afgnavet hans Ben.
Izrael je razkropljena ovca; levi so jo odgnali proč. Najprej jo je požrl kralj Asirije in nazadnje je ta babilonski kralj Nebukadnezar zlomil njene kosti.‹
18 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg har hjemsøgt Kongen af Assyrien.
Zato tako govori Gospod nad bojevniki, Izraelov Bog: ›Glej, kaznoval bom babilonskega kralja in njegovo deželo, kakor sem kaznoval asirskega kralja.
19 Og jeg vil føre Israel tilbage til hans Græsgang, og han skal græsse paa Karmel og Basan; og hans Sjæl skal mættes paa Efraims Bjerg og i Gilead.
Izrael bom ponovno privedel k njegovemu prebivališču in pasel se bo na Karmelu in Bašánu in njegova duša bo nasičena na gori Efrájim in Gileád.
20 I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skal Israels Misgerning søges, men ikke være mere, og Judas Synder, men de skulle ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader blive tilbage.
V tistih dneh in v tistem času, ‹ govori Gospod, ›bo iskana krivičnost Izraela, tam pa ne bo nobene; in Judovi grehi in le-ti ne bodo najdeni, kajti jaz bom oprostil tiste, ki sem jih prihranil.
21 Drag op imod Landet „Dobbelgenstridighed‟, og imod Indbyggerne i „Hjemsøgelsens‟ Stad; ødelæg og lys i Band efter dem, siger Herren, og gør efter alt det, som jeg har budt dig!
Pojdi gor zoper deželo Meratájim, celó zoper njo in zoper prebivalce Pekóda. Pustoši in popolnoma uniči za njimi, ‹ govori Gospod ›in stori glede na vse, kar sem ti zapovedal.
22 Der er Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.
Zvok bitke in velikega uničenja je v deželi.
23 Hvorledes er hele Jordens Hammer afhugget og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Forfærdelse iblandt Folkene?
Kako je kladivo celotne zemlje razklano in zlomljeno! Kako je Babilon postal opustošenje med narodi!
24 Jeg stillede Snare for dig, og du er ogsaa fanget, Babel! og du vidste det ikke; du er funden, ja greben, thi imod Herren har du indladt dig i Strid.
Zate sem položil zanko in ti si prav tako zajet, oh Babilon in se nisi zavedal. Najden si in prav tako ujet, ker si se prepiral zoper Gospoda.
25 Herren har opladt sit Rustkammer og udtaget sin Vredes Vaaben; thi en Gerning i Kaldæernes Land er der for Herren, den Herre Zebaoth.
Gospod je odprl svojo orožarno in privedel orožja svojega ogorčenja, kajti to je delo od Gospoda Boga nad bojevniki v deželi Kaldejcev.
26 Kommer imod den, alle til Hobe, oplader dens Kornhuse, kaster, hvad der er, op i Dynger, og lyser det i Band; intet blive tilovers for den!
Pridite zoper njega od skrajne meje, odprite njegova skladišča. Nagrmadite ga kakor kupe in ga popolnoma uničite. Nič naj ne ostane od njega.
27 Myrder alle dens Okser; de stige ned til Slagtning! ve dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid.
Zakoljite vse njegove bikce; naj gredo dol k zakolu. Gorje jim! Kajti prišel je njihov dan, čas njihovega obiskanja.
28 Man hører Røsten af dem, som fly og ere undkomne fra Babels Land for at kundgøre udi Zion Herrens, vor Guds, Hævn, Hævnen for hans Tempel.
Glas tistih, ki bežijo in pobegnejo iz babilonske dežele, da razglasijo na Sionu maščevanje Gospoda, našega Boga, maščevanje njegovega templja.
29 Kalder de vældige, alle dem, som spænde Bue, frem imod Babel, slaar Lejr om den trindt omkring, lader ingen undkomme, betaler den efter dens Gerning, gører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den har handlet hovmodigt imod Herren, imod Israels Hellige.
Skliči skupaj lokostrelce zoper Babilon in vse, ki upogibajo lok, utabori se zoper njega vsenaokrog; naj nihče od njega ne pobegne. Poplačajte mu glede na njegovo delo; glede na vse, kar je storil, storite vi njemu; kajti ponosen je bil zoper Gospoda, zoper Svetega Izraelovega.
30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den Dag, siger Herren.
Zato bodo njegovi mladeniči padli na ulicah in vsi njegovi bojevniki bodo na tisti dan odrezani, ‹ govori Gospod.
31 Se, jeg vil imod dig, „dit Hovmod!‟ siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, paa hvilken jeg vil hjemsøge dig.
›Glej, jaz sem zoper tebe, oh ti, najponosnejši, govori Gospod Bog nad bojevniki, kajti tvoj dan je prišel, čas, da te obiščem.
32 Og „Hovmod‟ skal snuble og falde, og ingen skal oprejse det; og jeg vil antænde en Ild i dets Stæder, og den skal fortære alt, hvad der er trindt omkring det.
Najponosnejši se bo spotaknil in padel in nihče ga ne bo dvignil. Prižgal bom ogenj v njegovih mestih in ta bo požrl vse naokoli njega.‹
33 Saa siger den Herre Zebaoth: Fortrykte ere Israels Børn og Judas Børn tilsammen; og alle de, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig ved at lade dem fare.
Tako govori Gospod nad bojevniki: ›Izraelovi otroci in Judovi otroci so bili skupaj zatirani, in vsi, ki so jih vzeli [za] ujetnike, so jih trdno držali; odklonili so, da jih izpustijo.
34 Men deres Genløser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn; han skal visselig udføre deres Sag, paa det han kan bringe Jorden Ro, men Indbyggerne i Babel Uro.
Njihov Odkupitelj je močan; Gospod nad bojevniki je njegovo ime. Temeljito bo zagovarjal njihovo pravdo, da bi lahko dal počitek deželi in vznemiril babilonske prebivalce.
35 Sværd! frem imod Kaldæerne, siger Herren, og imod Indbyggerne i Babel og imod dens Fyrster og imod dens vise!
Meč je nad Kaldejci, ‹ govori Gospod ›in nad prebivalci Babilona in nad njegovimi princi in nad njegovimi modrimi možmi.
36 Sværd! frem imod Løgnerne, og de maa blive til Daarer! Sværd! frem imod dens vældige, at de maa knuses!
Meč je na lažnivcih; in oni bodo nori. Meč je nad njegovimi mogočnimi možmi; in oni bodo zaprepadeni.
37 Sværd! frem ifnod dens Heste og imod dens Vogne og imod hele den Hob af alle Haande Folk, som er midt udi den, at de maa blive til Kvinder! Sværd! frem imod dens Skatte, at de maa røves!
Meč je nad njihovimi konji in nad njihovimi bojnimi vozovi in nad vsemi pomešanimi ljudstvi, ki so v njegovi sredi; in postali bodo kakor ženske. Meč je nad njegovimi zakladi; in oni bodo oropani.
38 Tørke I kom imod dens Vande, at de maa borttørres! thi det er de udskaarne Billeders Land, og de rose sig som afsindige af deres Skræmmebilleder.
Suša je nad njegovimi vodami; in posušene bodo, kajti to je dežela rezanih podob in oni so usekani na svoje malike.
39 Derfor skulle Ørkenens Vildt og Ulve bo der og Strudser bo derudi; og den skal ikke ydermere bebos evindelig, og ingen skal bo i den fra Slægt til Slægt.
Zato bodo tam živele divje živali iz puščave z divjimi živalmi z otokov in sove bodo prebivale tam, in ta ne bo več naseljen na veke; niti ne bo od roda do roda naseljen.
40 Ligesom Gud har omstyrtet Sodoma og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, saa skal ingen bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.
Kakor je Bog razdejal Sódomo in Gomóro in njuna sosednja mesta, ‹ govori Gospod; › tako noben človek ne bo ostajal tam niti človeški sin ne bo prebival tam.
41 Se, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle rejse sig fra det yderste af Jorden.
Glej, ljudstvo bo prišlo iz severa in velik narod in številni kralji bodo vzdignjeni od obal zemlje.
42 De skulle føre Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle komme ridende paa Heste, rustede som en Mand til Krig, imod dig, Babels Datter!
Držali bodo lok in sulico. Kruti so in ne bodo pokazali usmiljenja. Njihov glas bo rjovel kakor morje in jahali bodo na konjih, vsakdo postrojen, kakor mož k bitki, zoper tebe, oh babilonska hči.
43 Kongen af Babel har hørt Rygtet om dem, og hans Hænder ere blevne slappe; Angest har betaget ham, en Smerte som hendes, der føder.
Babilonski kralj je slišal poročilo o njih in njegovi roki sta oslabeli. Tesnoba se ga je polastila in ostre bolečine, kakor žensko v porodnih mukah.
44 Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte, som jeg vil beskikke over den? thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt?
Glej, prišel bo gor kakor lev iz naraščanja Jordana k prebivališču močnega, toda storil bom, da bodo nenadoma pobegnili proč pred njim. In kdo je izbran mož, da bi ga lahko določil čezenj? Kajti kdo je podoben meni? In kdo mi bo določil čas? In kdo je tisti pastir, ki bo stal pred menoj?
45 Derfor, hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Babel, og hans Tanker, som han har tænkt imod Kaldæernes Land: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Jorden, og Græsgangen skal forfærdes over dem.
Zato prisluhnite Gospodovemu nasvetu, ki ga je sprejel zoper Babilon; in njegovim namenom, ki jih je namenil zoper deželo Kaldejcev: ›Zagotovo bodo najmanjše izmed tropa potegnili ven. Zagotovo bo njihovo prebivališče naredil zapuščeno.
46 Ved Rygtet, at Babel er indtaget, bæver Jorden, og et Skrig høres iblandt Folkene.
Ob hrupu zajetja Babilona je zemlja stresena in krik je slišati med narodi.‹«
