Jeremias 50
1 Det Ord, som Herren talte imod Babel, imod Kaldæernes Land, ved Profeten Jeremias.
Chaldea gam Babylon thudol, Pakaiyin Jeremiah themgao henga hiti hin thu aseiyin ahi.
2 Kundgører det iblandt Folkene, og lader det høres, og opløfter Banner, lader det høres, dølger det ej! siger: Babel er indtaget, Bel er beskæmmet, Merodak er knust, dens Billeder ere beskæmmede, dens Afguder ere knuste.
“Namtin chunga phongjal un seichoi jun, ponlap khaisang un chule akisel guh beijin samphong un; ajeh chu Babylon chu akijousoh hel in, Bel in jumna atoh in chule Marduk alung lhada lheh jeng tai. Khopi sung milim semthu ho abonchan akithe cheh gamtan, pathen lim semthu jouse jong pannabei asohgam tai,” tin seiyun.
3 Thi et Folk fra Norden er draget op imod den, dette skal gøre dens Lande øde, og der skal ikke være nogen, som bor deri; baade Mennesker og Kvæg ere blevne flygtige, ere dragne bort.
“Ijeh-inem itileh khopi toh kidou din sahlam gamkaiya pat nam mite khat ahung tauvin, hiche nam mite chun agam sung pumpi asuh manghel diu; avel’a koima kilah kit talou ding ahi. Chule mihem ahin, gamsa jeng jong anitah a jam mang ding ahi.”
4 I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judas Børn med hverandre; de skulle gaa frem med Graad og søge Herren deres Gud.
Pakaiyin hiti hin aseiye, “Hiche nikho leh phatlai hin Israel chate ahin, Judah chate in lam jon’a hung kile diu ahi. Kap pum pum’a hung diu, Pakai Pathen ahin hol diu ahi.”
5 De skulle spørge efter Zion, ad Vejen did ere deres Ansigter vendte: Kommer og slutter eder til Herren med en evig Pagt, som ikke skal glemmes.
Chuteng amahon Zion jotna lampi mi ahin doh diu, hiche lam chu ahin ngaidiu, “Hung un a-itih a isuhmil lou diu le atonsot’a kinepna chu Pakai henga eima cheh’in kitepna sem u-hite,” tia asei diu ahi.
6 Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de havde drevet dem bort til Bjergene; de droge fra Bjerge til Høje, de glemte, hvor de havde haft Leje.
“Chule keima mite chu kelngoi vah-mangsa ahiuve, kelngoi chin’a ching hochun amaho ana puimang gam tauvin ahi. Molchung holah’a ana hoidoh un, molchunga pat’in thinglhang lam jon in acheu vin, hiti chun abitnau asumil gam-tauve.”
7 Alle de, som fandt dem, aade dem op, og deres Fjender sagde: Vi have ingen Skyld; fordi de have syndet imod Herren, Retfærdigheds Bolig, ja, imod Herren, deres Fædres Forhaabning.
Chuin amaho toh-kha chan chun asugep hel ji tauvin, amaho douva pang hon jong aseiyun, “Eiho themmona aum poi, ijeh-inem itileh a-Pakaiyu, achennau dihtah Pakai, apu apateu khanga pat akinep nau dounan chonset abol’un ahi,” atiuve.
8 Flyr midt ud af Babel, og drager ud af Kaldæernes Land, og værer som Bukke foran en Hjord!
“Hijeh chun Babylon khopi sunga kon’in jamdoh tauvin, chule Chaldea mite henga kon’in chedoh tauvin; kelngoi hon lah’a kelchal ho tobang'in um uvin.
9 Thi se, jeg opvækker og fører op imod Babel en Samling af store Folkeslag fra Nordenland, og de skulle ruste sig imod den; ved dem skal den indtages; deres Pile ere som en forstandig Helt, der ikke vender tilbage med uforrettet Sag.
Ajeh chu keiman Babylon dounan sahlam gamkaiya pat’in nam gim neitah khat kahin sol luttai, amaho hiche khopi douna dinga chu hung kigong diu, chuteng akhopi alah diu ahi. Athal chang’u jong khutgoh keuva kile lou gal-hang tah jeng ahiuve.
10 Og Kaldæa skal blive til Rov; alle, som der tage Rov, skulle mættes, siger Herren.
Pakaiyin, “Chaldea mite jong abonchauva kiman soh keiya, chuteng amaho mangam’a pangho haodoh soh kei diu ahi,” tin aseiye.
11 Thi I glædede eder; thi I frydede eder, da I plyndrede min Arv; thi I sprang omkring som en Kalv, der tærsker, og vrinskede som de vælige Heste.
“Chule nangho nakipa diu naki choisang diu ahi. Hinlah kagoulo ho mangam’a pang holeh hamhing lah’a chom lele ho; sakol til-lah lou tobang'in peng peng jong leu chun,
12 Eders Møder er saare beskæmmet, hun, som fødte eder, er bleven til Skamme; se, hun er bleven det sidste af Folkene, en Ørk, et tørt Sted og en øde Mark.
na chunnu uchun gimnei tah’a jumna ato ding, nahing nu uchu vetdana chang tei ding ahitai. Ven, hiche nu hi nam jouse lah’a anu-khah pen’a pang ding; gamthip lah’a neldi gam tobangbep hiding ahi.
13 For Herrens Vredes Skyld skal den ikke være beboet, men helt vorde øde; alle, som gaa forbi Babel, skulle forskrækkes og spotte over alle dens Plager.
Ajeh chu Pakai lunghanna jeh’a hiche mun chu chenna soh talou ding, imacha umlou akeo hiding; Babylon jon jouse dinga kichat tijatna hita ding, akhopi sung kisuhsetna jouse kidah soh ding ahi.
14 Ruster eder imod Babel trindt omkring den, skyder imod den, alle I, som spænde Bue! sparer ikke paa Pile; thi den har syndet imod Herren.
Hijeh chun Babylon khopi sat dinga kigo jouse, thalpi kamsa kichoi jouse kivon cheh un chule umkimvel tauvin; ijeh-inem itileh hiche khopi hi Pakai doumah bol’in achonse lheh jeng tai.
15 Raaber med Glæde over den trindt omkring, den har overgivet sig, dens Grundpiller ere faldne, dens Mure ere nedbrudte; thi dette er Herrens Hævn, hævner eder paa den; som den har gjort, saa gører ved den!
Khopi kimvel’a lhangsam cheh’un, khopi ama chamtah in alhu pan tan; pal kikai jouse jong achimsoh in, pal jouse akisuchim soh heltan ahi. Ajeh chu hitobang thilsoh hi Pakai phulah ahin, hiche khopi chunga hi phu-alah ahitai. Khopi ana chonna banga achunga abol tauvin ahi.
16 Udrydder Sædemanden af Babel og den, som fører Seglen i Høstens Tid! de skulle vende sig om, hver til sit Folk, for Ødelæggelsens Sværd, og fly hver til sit Land.
Chule Babylon khopia muchi tua pangpa chu that uvin, chang-at laiya koite kichoipa jong that uvin, mi sugentheija pang chemjam hem choipa jal chun, mijouse amite lam’a chekit ding ahi; chule min ama ama gamsung cheh adel’a jam lut cheh ding ahi.
17 Israel er som adspredte Lam, Løver have fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og til sidst har Nebukadnezar, Kongen af Babel, afgnavet hans Ben.
Ijeh-inem itileh “Israel chu kelngoi kidel jam banga, keipi bahkai ten adel mangsa ahibouve. Amasa chun Assyria lengpan ana man tauvin, chule tunvang Babylon lengpa Nebuchadnezzar in agu achang geiyin asuhchip peh tan ahi.”
18 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg har hjemsøgt Kongen af Assyrien.
Hatchungnung Pakai, Israel Pathen in, “Ven, Keiman Assyria lengpa chunga gimna kapeh bang in, Babylon lengpa chunga jong gimna kalhunsah in ahi,” ati.
19 Og jeg vil føre Israel tilbage til hans Græsgang, og han skal græsse paa Karmel og Basan; og hans Sjæl skal mættes paa Efraims Bjerg og i Gilead.
“Chule keiman Israel chu ama in leh gamsunga kahin lepui ding, Carmel le Bashan a kivah vadiu; chuteng Ephraim le Gilead thinglhang gam sunga avel’a kivahva diu ahi.
20 I de Dage og paa den Tid, siger Herren, skal Israels Misgerning søges, men ikke være mere, og Judas Synder, men de skulle ikke findes; thi jeg vil tilgive den, som jeg lader blive tilbage.
Hiche nikho tengleh chun, Israel sunga themmona kikhol ding, ahivanga kikholdoh deh deh lou ding; chule Judah sunga jong chonsetna kikhol ding, ahivanga khatcha kikhol doh louhel ding ahi. Ajeh chu keiman amoh chengse avaldoh ho chunga ngaidamna kanei ahitai.
21 Drag op imod Landet „Dobbelgenstridighed”, og imod Indbyggerne i „Hjemsøgelsens” Stad; ødelæg og lys i Band efter dem, siger Herren, og gør efter alt det, som jeg har budt dig!
“Kagal hang ho, Merathaim le Pekod dounan agam sunga chetou tauvin; abonchauvin that gam uvin chule sumang hel uvin, tin Pakaiyin aseiyin hiche hi keima thupeh ahi.
22 Der er Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.
Gamsung pumpia gal kisat ogin akijan, manthahna ogin gimneitah chu akithong lha jeng tai!
23 Hvorledes er hele Jordens Hammer afhugget og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Forfærdelse iblandt Folkene?
I-atileh leiset pumpi khetbuh’a pang Babylon kisat lhua kichil thang jeng hitam! Itidan’a Babylon hi nam jouse lah’a kidah chang jeng hitam!
24 Jeg stillede Snare for dig, og du er ogsaa fanget, Babel! og du vidste det ikke; du er funden, ja greben, thi imod Herren har du indladt dig i Strid.
O Babylon, thang kakampeh achun na oh-tai; hinlah naki hetdoh hih laiye, nangma holdoh in naum in nakiman chah kheh tai; ajeh chu Pakai dounan nachonval tai.
25 Herren har opladt sit Rustkammer og udtaget sin Vredes Vaaben; thi en Gerning i Kaldæernes Land er der for Herren, den Herre Zebaoth.
Chuin Pakaiyin agal manchah koina ahong doh in, alunghanna machah jouse ahin podoh tai; ijeh-inem itileh Pakai hatchungnung Pathen in Chaldea mite gam sunga natoh ding khat aneiye.
26 Kommer imod den, alle til Hobe, oplader dens Kornhuse, kaster, hvad der er, op i Dynger, og lyser det i Band; intet blive tilovers for den!
Henge, gam kimvel’a kon in hiche gam toh kidou din hung kon tauvin; achangsal jouse hong un, chang kisi vum tobang'in sivum unlang manthah sah jeng uvin, ama thi le lo ima kheng hih hel un.
27 Myrder alle dens Okser; de stige ned til Slagtning! ve dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid.
Abongchal jouse sat lih un, abonchan athina diumun jotsah cheh un; ada tangei-yuve, ijeh-inem itileh ahinkhou achaina ahung lhunge. Gimna atodiu phat chu hunglhung ahitai.
28 Man hører Røsten af dem, som fly og ere undkomne fra Babels Land for at kundgøre udi Zion Herrens, vor Guds, Hævn, Hævnen for hans Tempel.
Miho ogin khu ngaiyin, Babylon gamsunga kon in Zion Pakai, i-Pathen uvin phu alah nakhu, ahouin dinga phu alahna phondohnan ajam cheh tauvin; atol manghel tauve.
29 Kalder de vældige, alle dem, som spænde Bue, frem imod Babel, slaar Lejr om den trindt omkring, lader ingen undkomme, betaler den efter dens Gerning, gører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den har handlet hovmodigt imod Herren, imod Israels Hellige.
Thalpi kamsaa kichoi holeh thal them ho abonchauvin Babylon toh kisat din koudoh tan. Hiche khopi kimvel’a khun ngahmun semsoh keiyun, mihem kiti khat jengcha jong naso chat sah louhel diu ahi. Khopi’n na atoh dungjuiya lethuhna nachan sah diu, anatoh athilbol banga amachunga jong nabol diu ahi; ajeh chu Pakai, Israel Mithengpa chu kisatpi ding in anachoudoh tai.
30 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle dens Krigsmænd skulle udryddes paa den Dag, siger Herren.
Hijeh chun Pakaiyin aseiyin, “Akhopi sunga gollhang ho kijam chap diu, chule hiche nikho mama’a hi akhopi sunga sepai jouse jong kisumang hel ding ahi.
31 Se, jeg vil imod dig, „dit Hovmod!” siger Herren, den Herre Zebaoth; thi din Dag er kommen, den Tid, paa hvilken jeg vil hjemsøge dig.
“Vetan, nangma kieltsahna dim keima toh kidou nahi, tin Pakai hatchungnung Pathen in aseiye; ijeh-inem itileh nangma nikho ahung lhung tai—hiche nikhoa hi keiman gimna kapeh ding nahi.
32 Og „Hovmod” skal snuble og falde, og ingen skal oprejse det; og jeg vil antænde en Ild i dets Stæder, og den skal fortære alt, hvad der er trindt omkring det.
O gamsung kiletsahna dim, nangma nakipal lhuh a, naki balhuh tei ding, koima naphongdoh ding um tapon te. Keiman khopi pumpia mei kakousah ding, chuteng akimvel’a umjouse meikong in aliu-gamkei ding ahi.
33 Saa siger den Herre Zebaoth: Fortrykte ere Israels Børn og Judas Børn tilsammen; og alle de, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig ved at lade dem fare.
Hatchungnung Pakaiyin hiti hin aseiye, “Israel mite leh Judah mite chunga gim le hesoh in akiumsah in, amaho soh chansah hon lahdoh ding gel phalou vin, naatuh chah jing uvin ahi.
34 Men deres Genløser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn; han skal visselig udføre deres Sag, paa det han kan bringe Jorden Ro, men Indbyggerne i Babel Uro.
Hinlah amaho lhatdampu chu athahat in, hatchungnung Pakai kiti hi ama min ahi. Amachun amaho khotona thudol ahinsei ding, chule Israel akichol damsah kit ding; amavang Babylon mite choldona apeh lou ding ahi.
35 Sværd! frem imod Kaldæerne, siger Herren, og imod Indbyggerne i Babel og imod dens Fyrster og imod dens vise!
Pakaiyin hiti hin aseiyin, “Chaldea mite, Babylon khopi sunga chengte, aleng chapate chule ami-chingte chunga gimna chemjam achuhsah tai.
36 Sværd! frem imod Løgnerne, og de maa blive til Daarer! Sværd! frem imod dens vældige, at de maa knuses!
Ami-chingte, angolna diuvin achung'uva chemjam ahung chutan, akisuh manghel nadiuvin; akhopi sunga gal hang ho chunga chemjam achutan ahi!
37 Sværd! frem ifnod dens Heste og imod dens Vogne og imod hele den Hob af alle Haande Folk, som er midt udi den, at de maa blive til Kvinder! Sværd! frem imod dens Skatte, at de maa røves!
Akhopi sunga sakol ho, akang-talai ho, chule akhopi dunga gamdang sepai hon jong numei lungput aputna diuvin, achung uvah chemjam achutai! Akisuh manghelna diuvin, khopi sunga thil khol khomna jouse chunga jong chemjam achutan ahi.
38 Tørke I kom imod dens Vande, at de maa borttørres! thi det er de udskaarne Billeders Land, og de rose sig som afsindige af deres Skræmmebilleder.
Akhopi sunga twi jouse akan-helna din go aju tapon, ajeh chu agam hi milim semthu gam jeng ahin, amaho jeng jong pathen lim semthua ngol ahitauve.
39 Derfor skulle Ørkenens Vildt og Ulve bo der og Strudser bo derudi; og den skal ikke ydermere bebos evindelig, og ingen skal bo i den fra Slægt til Slægt.
Hijeh’a chu Babylon khopi sunga hi chomlou kah’a gamsa holeh kamkei ho hung cheng lut diu, chule akhosung chu simbu ho chenna hung hi ding; akhopi sunga chu mihem kiti cheng kit talou ding, hichu akhang akhanga chenna hita lou ding ahi.
40 Ligesom Gud har omstyrtet Sodoma og Gomorra og dens Naboer, siger Herren, saa skal ingen bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.
Sodom le Gomorrah banga akhopi sung leh akimvel’a khopi jouse kasuh manghel ding, hiche mun’a chu mihem koimacha hung cheng kit talou ding chule mihem koimacha akhosunga hung kholjin kitta louhel ding ahi, tin Pakaiyin aseiye.
41 Se, et Folk kommer fra Norden, ja et stort Folk, og mange Konger skulle rejse sig fra det yderste af Jorden.
Vetan! Sahlam gamkaiya kon’in sepai hattah ahung kon tai. Nam hattah le leng tampi, gamlha tah’a kon’in ahung tauve.
42 De skulle føre Bue og Glavind, de ere grumme og skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle komme ridende paa Heste, rustede som en Mand til Krig, imod dig, Babels Datter!
Abonchauva thalpi le tengcha toh hungkon ahiuvin, gilou tah le hepina beihel jeng ahiuve. Agol gin dan’u jong twikhanglen gintoh akilou vin, abonchauva sakol chunga tou jeng ahiuve; Nangma Babylon dou dinga galvon lhingsel’a kivon soh ahitauve.
43 Kongen af Babel har hørt Rygtet om dem, og hans Hænder ere blevne slappe; Angest har betaget ham, en Smerte som hendes, der føder.
Hiti chun, “Babylon lengpan jong athu kithan dol-u ajasoh tai! Akhut teni angoi lha jeng in, numei naoso natpat tobang'in gim hesohna chun ahin phatai.
44 Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte, som jeg vil beskikke over den? thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt?
Vetan! Keima Jordan gammang lah’a kon kelngoi hong umna nokhum dinga hung kon keipi bahkai banga, abonchauva akhopi sunga kon hetman louhel’a a kadel mang jeng ding, chujou tengleh keiman kadeisah dungjuiya khopi vaihom kakoi ding ahi. Ijeh-inem itileh keitobang koi um'em chule koiham keima eiki dinte pi ding? Koi vaihom thunei hijongleh kamasanga pang jou ding chu koi ham?
45 Derfor, hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Babel, og hans Tanker, som han har tænkt imod Kaldæernes Land: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Jorden, og Græsgangen skal forfærdes over dem.
Hijeh chun Pakaiyin Babylon dounaa athil-gon hi phaten ngai phauvin, kelngoi hon lah’a aneopen geiya kaimanga um ding; achennau in jouse jong kisumang hel ding ahi.
46 Ved Rygtet, at Babel er indtaget, bæver Jorden, og et Skrig høres iblandt Folkene.
Babylon kimat gin husan chu leiset pumpi o-thong jejua kithing liu ding, chule akagin chu vannoi leiset pumpia kithong lha ding ahi,” ati.
