Jeremias 5

1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.

Mwet Jerusalem, yuwot yume ke inkanek nukewa! Liye akwoya yen nukewa! Suk pac ke acn in kuka! Suk lah kom ac ku in konauk sie mwet Su oru ma suwohs ac inse pwaye nu sin God. Kowos fin ku in konauk sie, na LEUM GOD El fah nunak munas nu sin mwet Jerusalem nukewa.

2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.

Kowos finne orala fulahk lowos ke Inen LEUM GOD moul, A ma kowos fahk uh kikiap.

3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.

Pwayena lah LEUM GOD El suk mwet inse pwaye. El sringil kowos, a kowos tia mayak kac. El itungkowosi, a kowos tia lungse in aksuwosyeyuk kowos. Kowos likkeke ac tiana forla liki ma koluk lowos.

4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;

Na nga nunku, “Mwet inge mwet sukasrup ac mwet nikin. Ma elos oru uh lalfon; Elos tia etu lah mea God El enenu selos, Ac mea LEUM GOD El lungse elos in oru.

5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.

Nga ac som nu yurin mwet kol Ac kaskas nu selos. Sahp elos pa etu lah mea God lalos enenu selos, Ac mea LEUM GOD El lungse elos in oru.” Tusruktu mwet kol nukewa tia lungse muta ye ku lun LEUM GOD, Ac srunga pac aksol.

6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.

Pa sis lion insak uh fah onelosi; Wolf yen mwesis me fah seseya manolos, Ac leopard uh ac forfor in siti selos ac suk ma nac. Mwet ingo fin tufoki liki lohm selos, ac fah seyuki manolos Mweyen ma koluk lalos uh arulana pus, Ac pusla pacl elos forla liki God.

7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.

LEUM GOD El siyuk, “Efu ku nga in nunak munas nu sin mwet luk ke ma koluk lalos? Elos ngetla likiyu Ac alu nu ke god sutuu lun facl saya. Nga kite mwet luk nwe ke elos kihpi, A elos orek kosro Ac sisla pacl lalos yurin mutan su kukakin manolos.

8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.

Kowos wella in suk in oru lungse koluk lowos nu sin mutan kien mwet tulan lowos, Oana horse mukul ma kitakat wo ke elos sukna horse mutan uh.

9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?

Ya tia fal nga in kalyaelos ke ma elos oru inge, Ac oru foloksak luk nu sin mutunfacl se su ouinge?

10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.

Nga fah supwala mwet lokoalok in fahsr inmasrlon takin grape sunun mwet luk Ac pakpakiya, tusruktu in tia kunausla nufon. Nga fah fahk elos in kotala lah ke grape uh, Mweyen lah ingan tia ma luk.

11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.

Mwet Israel ac mwet Judah Arulana pilesreyu. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.

Mwet lun LEUM GOD elos lafwekunul ac elos fahk, “Wangin ma El ac oru. Wangin ma upa ac sikyak nu sesr. Ac fah wangin mweun, ku pacl in sracl.

13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.

Kas lun mwet palu inge wangin kalmac, oana eng tuhtuh. Tia God pa kaskas nu selos. Ongoiya ma elos palye ingan ac ma na nu selos sifacna!”

14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

LEUM GOD Kulana El fahk nu sik, “Jeremiah, mweyen mwet inge fahk kain kas inge, nga fah oru kas luk in oana sie e in oalum. Mwet uh ac fah oana etong, ac e uh ac fah esukulosyak.”

15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;

Mwet Israel, LEUM GOD El ac use sie mutunfacl yen loesla me in lain kowos. Sie mutunfacl oemeet me su arulana ku, sie mutunfacl su kowos tia etu kas la.

16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.

Mwet pisr lalos elos mwet mweun kulana su uniya ke wangin pakomuta.

17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.

Elos fah kangla fokin ima lowos, oayapa mwe mongo nowos. Elos fah uniya wen ac acn nutuwos. Elos ac lusluseya un sheep ac un cow nutuwos, ac sukela ima in grape ac sak fig sunowos. Mwet mweun lalos ac fah kunausla siti potyak ku lowos, su yohk lulalfongi lowos kac.

18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.

LEUM GOD El fahk, “Ne ouinge, in len ingo nga fah tia sukela nufon mwet luk uh.

19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.

Ke elos ac siyuk sripen nga oru ma inge nukewa, na Jeremiah, fahk nu selos lah ke sripen elos forla likiyu ac orekma nu sin god saya uh in facl selos sifacna, ouinge elos fah kulansupu mwet saya in sie facl ma tia ma selos.”

20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

LEUM GOD El fahk, “Fahkang nu sin fwilin tulik natul Jacob, ac fahkeng nu sin mwet Judah:

21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.

Porongeyu, kowos mwet lalfon ac mwet sulalkung, su oasr muta tuh tiana liye; su oasr srac tuh tiana lohng.

22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

Nga LEUM GOD. Efu kowos ku tia sangeng sik? Efu kowos ku tia rarrar ye mutuk? Nga oakiya puk uh mu pa inge masrol lun meoa uh, sie masrol oakwuk nwe tok ma meoa uh tia ku in alukela. Noa uh finne ngirngir ac toki weacn uh, a tia ku in som alukela.

23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.

A kowos mwet uh, kowos likkeke ac lungse alein. Kowos kuhfla nu saya ac som likiyu.

24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.

Wanginna nunak in sunakinyu, nga finne supu af in taknelik ac af in kosrani, ac sot nu suwos pacl in kosrani ke kais sie yac.

25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.

A ma koluk lowos kosrala ma wo inge liki kowos.

26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.

“Oasr mwet koluk muta inmasrlon mwet luk uh. Elos wikla soano oana mwet ma likiya mwe sruhf in sruokya won, tusruktu elos filiya sruhf lalos in sruok mwet.

27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.

Oana ke sie mwet sruh won el nwakla kalkal lal uh ke won, ouinge elos nwakla lohm selos ke ma elos eisla lun mwet uh. Pa oru elos kulana ac kasrup;

28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.

pa oru elos fact ac kihp. Wangin saflaiyen orekma koluk lalos. Elos tia sang suwohs nu sin tulik mukaimtal ku oru nununku suwohs nu sin mwet enenu.

29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?

Tusruktu nga, LEUM GOD, fah kaelos ke ma elos oru inge. Nga fah orek foloksak nu sin mutunfacl se inge.

30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;

Sie ma koluklana ac mwe lut sikyak tari fin facl se inge:

31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?

mwet palu tia fahk ma pwaye a kikiap mukena; ac mwet tol uh kol mwet uh oana ma mwet palu sapkin, ac mwet luk uh tiana lain. Na mea elos ac oru pacl se ke ma nukewa sun saflaiya uh?”