< Jeremias 5 >
1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.
“Darasenyo a mapan kadagiti kalsada ti Jerusalem, kasta met nga agsukimatkayo kadagiti plasana. Ket kitaenyo ken panunotenyo daytoy: No makasarakkayo iti tao wenno siasinoman nga agtigtignay a sililinteg ken ikagkagumaanna nga agtignay a sipupudno, pakawanekto ti Jerusalem.
2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.
Uray no kunada, 'Iti nagan ni Yahweh nga adda iti agnanayon,' inuulbod ti panagsapatada.”
3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.
O Yahweh, saan kadi a kinapudno ti sapsapulen dagiti matam? Dinangram dagiti tattao, ngem saanda a makarikna iti ut-ot. Pinarmekmo ida a naan-anay, ngem agkedkedda latta nga umawat iti panangiwanwan. Pagbalbalinenda a natangtangken pay ngem bato dagiti rupada, ta saanda a kayat nga agbabawi.
4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;
Isu a kinunak, “Awan duadua a napanglaw laeng dagitoy a tattao. Maagda, ta saanda nga ammo dagiti wagas ni Yahweh, uray pay dagiti paglintegan ti Diosda.
5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.
Mapanakto kadagiti mabigbigbig a tattao ket ipakaamok kadakuada dagiti mensahe ti Dios, ta uray kaskasano, ammoda ti wagas ni Yahweh, dagiti paglintegan ti Diosda. Ngem aminda, tinukkolda a sangsangkamaysa ti sangolda; pinugsatda amin dagiti kawar a nangisinggalut kadakuada iti Dios.
6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.
Isu a rautento ida ti leon nga aggapu iti kasamekan. Dadaelento ida iti atap nga aso nga aggapu idiay Araba. Umayto ti leopardo a maibusor kadagiti siudadda. Marangrangkayto ti siasinoman a rummuar iti siudadna. Ta kumarkarkaro ti panagsalungasingda. Awan panagpatingga ti panangtallikudda iti Dios.
7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.
Apay koma a pakawanek dagitoy a tattao? Tinallikudandak dagiti annakyo a lallaki ken nagsapatada iti nagan dagiti saan a dios. Binussogko ida, ngem nakikamalalada ket napanda iti balay dagiti balangkantis.
8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.
Kaslada la kadagiti kabalio a makataktakba. Aggarraigida gapu iti tarigagayda a tumakba. Tarigagayan ti tunggal lalaki ti asawa ti kaarrubana.
9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?
Isu a saan kadi a rumbeng laeng a dusaek ida- kastoy ti pakaammo ni Yahweh- saan kadi a rumbeng laeng nga agibalesak iti nasion a kas iti daytoy?
10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.
Sumang-atkayo kadagiti natukad-tukad a kaubasanna ket dadaelenyo dagitoy. Ngem saanyo a dadaelen a maminpinsan dagitoy. Putdenyo dagiti sangada, agsipud ta dagitoy a sanga ket saan a nagtaud kenni Yahweh.
11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.
Ta liniputandak a naminpinsan dagiti balay ti Israel ken Juda- kastoy ti pakaammo ni Yahweh-
12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.
ken inlaksiddak. Kunada, 'Saan a pudno isuna. Awanto ti dakes a mapagtengtayo, ken saantayonto a makakita iti kampilan wenno agsagaba iti panagbisin.
13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.
Ta awanen iti serserbi dagiti profeta, maiyarigdan iti angin, ken awan a pulos ti mangipakpakaammo kadatayo iti mensahe ni Yahweh. Sagabaenda ngarud dagiti pangtada.”'
14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
Isu a kastoy ti kuna ni Yahweh a Manakabalin-amin, “Gapu ta imbagam daytoy, denggem, ngannganikon nga ikabil ti saok dita ngiwatmo. Kaslanto apuy daytoy, ket kaslanto kayo dagitoy a tattao! Ta uramennanto ida.
15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;
Kitaem, umadanin ti panangiyegko iti maysa a nasion a maibusor kadakayo manipud iti adayo, balay ti Israel- kastoy ti pakaammo ni Yahweh- nabileg daytoy a nasion, nasion nga addan idi un-unana! Daytoy ket nasion a saanyo nga ammo ti pagsasaoda, wenno maawatan dagiti ibagada.
16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.
Kasla silulukat a tanem ti pana daytoy. Soldadoda amin.
17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.
Isu a maibusto dagiti apityo, kasta met dagiti annakyo a lallaki ken babbai, ken taraonyo. Kanendanto dagiti arban iti karnero ken bakbakayo; kanendanto dagiti bunga ti ubasyo ken dagiti kayo ti igos. Rebbaendanto babaen iti kampilan dagiti nasarikedkedan a siudadyo nga isu a pagtaltalkanyo.
18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.
Ngem uray kadagidiay nga al-aldaw- kastoy ti pakaammo ni Yahweh- saanko a panggep a dadaelenkayo a naan-anay.
19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.
inton dakayo, Israel ken Juda, ket kunayo, 'Apay nga inaramid kadatayo ni Yahweh a Diostayo amin dagitoy a banbanag? Ket sika, Jeremias, kunaemto kadakuada, 'Kas iti panangtallikudyo kenni Yahweh ken nagrukbabkayo kadagiti gangannaet a dios iti dagayo, agserbikayonto met ngarud kadagiti gangannaet iti daga a saanyo a kukua.'
20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
Ipadamagmo daytoy iti balay ni Jacob ken ipangngegmo iti Juda. Kunaem,
21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.
'Dengngenyo daytoy, dakayo a maag a tattao nga awan pannakaawatna; addaan kadagiti mata, ngem saan a makakita. Addaanda kadagiti lapayag, ngem saan a makangngeg.
22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.
Saankayo kadi nga agbuteng kaniak- kastoy ti pakaammo ni Yahweh-wenno agpigerger iti sangoanak? Nangikabilak iti darat a kas pannakabeddeng ti baybay, maysa nga agnanayon a paglintegan a saanna a malabsing- uray pay agpangato ken agpababa ti baybay, kaskasdi a saanna a labsingen daytoy. Uray pay agdaranudor dagiti dalluyon daytoy, saanda a lumabes iti daytoy.
23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.
Ngem addaan iti natangken a panagpuspuso dagitoy a tattao. Nagsukir ken pimmanawda.
24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.
Ta saanda a kunaen kadagiti puspusoda, “Agbutengtayo kenni Yahweh a Diostayo, nga isu ti mangmangyeg iti tudo- ti umuna ken maudi a tudo- iti apag-isu a tiempoda, a mangipasigurado iti naituding a lawlawas a panagaapittayo.” Ti kinadakesyo ti nanglapped iti pannakapasamak dagitoy a banbanag.
25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.
Dagiti basbasolyo ti nanglapped iti iyuumay ti naimbag kadakayo.
26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.
Ta adda nadangkes a lallaki a nailaok kadagiti tattaok. Agbanbantayda a kas iti maysa nga agar-arudok nga agtiliw kadagiti billit; mangipakatda iti palab-og ken tiliwenda dagiti tattao.
27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.
Kas iti tangkal a napunno iti bilbillit, napnoan iti panangallilaw dagiti babbalayda. Isu a dimmakkel ken bimmaknangda.
28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.
Limmukmegda; uray la simmileng dagiti kudilda iti kinapintas ti panagbiagda. Limmabesda kadagiti amin a beddeng ti kinadakes. Saanda nga ipakaasi ti kalintegan dagiti tattao, wenno ikanawa dagiti ulila. Rumangrang-ayda uray no saanda nga inikkan iti kalintegan dagiti agkasapulan.
29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?
Saan kadi a nasken a dusaek ida gapu kadagitoy a banbanag- kastoy ti pakaammo ni Yahweh- ken saan kadi a rumbeng laeng a balsek ti nasion a kas iti daytoy?
30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;
Nakabutbuteng ken nakaal-alinggaget ti napasamak iti daga.
31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?
Nagipadto dagiti profeta iti inaallilaw, ken agturturay dagiti papadi iti bukodda a bileg. Kaykayat dagiti tattaok ti kastoy a wagas, ngem anianto ti mapasamak iti kamaudianan?