Jeremias 5
1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.
E HOLOHOLO oukou ma na alanui o Ierusalema, a e nana, a e hoomaopopo, a e imi ma kolaila wahi akea, ina paha e loaa ia oukou ke kanaka, ina he mea hana i ka pono, a imi i ka oiaio; a na'u e kala aku i ka hala ona.
2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.
A ina paha lakou e olelo, Ke ola la no Iehova; malaila no lakou i hoohiki wahahee ai.
3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.
E Iehova e, aole anei kou mau maka ma ka oiaio? Ua hahau no oe ia lakou, aole nae lakou i uwe. Ua hoopau no oe ia lakou, aka, ua hoole lakou, aole lakou e hoonaauao: a ua hana lakou i ko lakou maka a oi ka paakiki i ko ka pohaku; ua hoole lakou, aole e hoi mai.
4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;
A olelo no hoi au, He poe ilihune lakou, ua naaupo hoi; no ka mea, aole lakou i ike i ka aoao o Iehova, aole hoi i ka pono o ko lakou Akua.
5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.
E hele aku no au i na kanaka koikoi, a e olelo aku ia lakou; no ka mea, ua ike lakou i ka aoao o Iehova, i ka pono hoi o ko lakou Akua: aka, o keia poe, ua uhaki loa lakou i ka auamo, ua moku ia lakou na kaula e paa ai.
6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.
Nolaila, na ka liona mai ka ululaau mai e luku ia lakou, a na ka iliohae o ke ahiahi e anai ia lakou; a na ka leopadi e kiai i ko lakou mau kulanakauhale: o kela mea keia mea o lakou e puka aku iwaho, e haehaeia no; no ka mea, ua nui loa ka lakou hana hewa ana, a ua hoomahuahuaia ko lakou hoihope ana.
7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.
Pehea la wau e kala'i i keia hewa nou? Ua haalele kau mau keiki ia'u, a ua hoohiki lakou ma na mea akua ole. Hanai aku la au ia lakou a maona, alaila, moe kolohe iho la lakou, a hoakoakoa lakou me ka lehulehu ma na hale o na wahine hookamakama.
8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.
Holoholo lakou e like me na lio i hanai maikai ia; uhuuhu kela mea keia mea o lakou i ka wahine a kona hoalauna.
9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?
Aole anei au e hoopai i keia mau mea? wahi a Iehova. Aole anei e ko ka inaina o kuu uhane i ka lahuikanaka e like me neia?
10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.
E pii aku oukou maluna o kona mau pa, a e luku aku; mai hooki loa nae; e lawe aku i kona mau puupuu kaua, no ka mea, aole no Iehova ia mau mea.
11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.
No ka mea, ua hana wahahee loa mai ia'u ko ka hale o ka Iseraela, a me ko ka hale o Iuda, wahi a Iehova.
12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.
Ua hoole lakou ia Iehova, a ua olelo iho, Aole ia, aole e hiki mai ka hewa maluna o makou, aole hoi e ike makou i ka pahikaua, a me ka wi.
13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.
A e lilo auanei na kaula i makani, aole iloko o lakou ka olelo; pela e hanaia'i io lakou la.
14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova, ke Akua o na kaua, peneia, No ka oukou olelo ana i keia olelo, aia hoi, e hoolilo no wau i ka'u mau olelo iloko o kou waha, i ahi, a o keia poe kanaka i wahie, a e hoopau ia ia lakou.
15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;
Aia hoi, e lawe mai no wau maluna o oukou, e ko ka hale o ka Iseraela, i ka lahuikanaka, mai kahi mamao aku mai, wahi a Iehova; he lahuikanaka ikaika, he lahuikanaka kahiko, he lahuikanaka, aole oe i ike i ka lakou olelo, aole hoi i hoomaopopo i ka mea a lakou e olelo mai ai.
16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.
O ko lakou aapua, he lua kupapau hamama ia, he poe kanaka ikaika lakou a pau.
17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.
A e ai no lakou i kau ai, a me kau palaoa i hoiliiliia i mea na kau poe keiki kane, a na kau poo kaikamahine e ai ai: e ai no lakou i kau poe hipa, a me kau poe bipi; e ai no lakou i kou mau kumuwaina, a me kou laau fiku; e anai aku no lakou ma ka pahikaua, i kou mau kulanakauhale i paa i ka pa, i na mea au i hilinai ai.
18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.
Aka, i kela mau la, wahi a Iehova, aole au e hooki loa ia oukou.
19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.
A i ka wa e olelo mai ai oukou, No ke aha la i hana mai ai o Iehova, ko makou Akua, i keia mau mea a pau ia makou? Alaila, e i aku oe ia lakou, E like me oukou i haalele mai ai ia'u, a hookauwa aku na na akua e, ma ko oukou aina, pela no oukou e hookanwa aku ai na na kanaka e, ma ka aina aole no oukou.
20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
E hai aku i keia maloko o ka hale o ka Iakoba, a e hoolaha aku hoi ma ka Iuda, e i aku,
21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.
E hoolohe mai oukou i keia, e ka lahuikanaka lapuwale, a naauao ole; ka poe mea maka, a ike ole, ka poe mea pepeiao, a lohe ole;
22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.
Aole anei oukou e makau mai ia'u? wahi a Iehova; aole anei oukou e haalulu imua o ko'u alo, ka mea i hoonoho i ke one i mokuna no ke kai, mamuli o ka manao paa mau loa, i pii ole ia a kela aoao: a ina hooleilei kona mau ale, aole hiki ia lakou ke pii, a ina halulu mai, aole no lakou e hele mai i keia aoao?
23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.
Aka, o keia poe kanaka, he naau kipi ku e ko lakou; ua kipi no lakou, a ua lilo.
24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.
Aole nae lakou i olelo ma ko lakou naau, Ano, e makau aku kakou ia Iehova, i ko kakou Akua, i ka mea i haawi mai i ka ua, i ka ua mua, a me ka ua hope i kona manawa pono; a hookoe hoi no kakou i na hobedoma e hoiliili ai.
25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.
Na ko oukou hewa i hoohuli aku i keia mau mea, a na ko oukou hala i hoopaa i na mea maikai, i loaa ole ia oukou.
26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.
Ua loaa no na mea hewa iwaena o ko'u poe kanaka; kiai malu lakou, e like me ke kulou ana o ka mea hoopahele manu; kau no lakou i ka upiki, a paa no na kanaka ia lakou.
27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.
E like me na hinai manu i piha i na manu, pela no ka piha ana o ko lakou hale i ka wahahee; nolaila lakou i nui ai, a ua waiwai hoi.
28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.
Ua momona ae nei lakou, ua hinuhinu hoi; oia, ua hele lakou, a ua pakela mamua o ka hana ana a ka poe hewa; aole lakou i kokua i ka pono, i ka pono hoi o na keiki makua ole, ua pomaikai nae lakou; aole lakou i hoopono ma ka hoopii ana o ka poe kaumaha.
29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?
Aole anei au e hoopai i keia mau mea? wahi a Iehova; aole anei e ko ka ukiuki o kuu uhane i ka lahuikanaka e like me keia?
30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;
Ua hanaia ka mea kupanaha ma ka aina, a he mea haumia loa hoi;
31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?
Wanana wahahee mai na kaula, a ma o lakou la i noho alii ai na kahuna; a ua makemake ko'u poe kanaka ia mea; a pehea hoi oukou e hana'i i ka hopena o ia mea?
