< Jeremias 5 >
1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.
Go everywhere through the streets of Jerusalem. Look and pay attention! Search all through her city squares to see if you can find even just one person who does what's right, anyone who is faithful, and I'll forgive the city.
2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.
They may make promises in my name, but they're not sincere.
3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.
Lord, aren't you always looking for faithfulness? You beat them, but they didn't care. You just about destroyed them, but they refused to accept your discipline. They were stubborn, hard as rock, and they wouldn't repent.
4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;
Then I said to myself, “These people are only the poor—they're just fools who don't know any better. They certainly don't know what the Lord wants, God's right way of living.
5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.
Let me go to and talk to the ones in charge. They would surely know what the Lord wants, God's right way of living.” But they had all broken off the yoke as well, and ripped off the chains.
6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.
As a result a lion from the forest will attack them; a wolf from the desert will rip them apart. A leopard will lie in wait for them near their towns, ready to tear to pieces anyone who goes outside. For they keep on rebelling, and turn away from me so often.
7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.
Why should I forgive you? Your children have abandoned me and believe in gods that are not gods. I gave them everything they need, yet they went and committed adultery, gathering together at prostitutes' houses.
8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.
They're like virile stallions wanting sex, each of them neighing with lust after his neighbor's wife.
9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?
Shouldn't I punish them for all this? declares the Lord. Shouldn't I retaliate for what this nation has done?
10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.
Go through her vineyards and damage them, but don't destroy them completely. Rip off her branches, because they don't belong to the Lord.
11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.
The people of Israel and Judah have completely betrayed me, declares the Lord.
12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.
They have lied about the Lord, saying, “He won't do anything. Nothing bad will happen to us. We won't have war or famine.
13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.
The prophets are just like the wind. The Lord doesn't speak through them. What they predict can happen to them!”
14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
So this is the reply from the Lord God Almighty: Because of what you've said, I will make my words like a fire in your mouth and you people like the wood it burns up.
15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;
Look! I am bringing a nation from far away to attack you, people of Israel, declares the Lord. It's a powerful nation that has existed for a long time; it's a nation whose language you don't know, and when they speak you can't understand them.
16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.
Their arrows bring death; they are all strong warriors.
17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.
They will consume your harvest and your food; they will destroy your sons and your daughters; they will eat your flocks and your herds; they will feed on your vines and your fig trees. They will attack and will destroy the fortified towns that you have so much confidence in.
18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.
But even at that time I won't completely destroy you, declares the Lord.
19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.
When people ask you Jeremiah, “Why did the Lord our God do all these things to us?” you are to tell them, “In the same way you have abandoned me and served foreign gods here in your country, so you will serve foreigners in a country that isn't your own.”
20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
Announce this to the people of Jacob and Judah:
21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.
Listen to this, you foolish, stupid people, who have eyes but don't see, who have ears but don't hear.
22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.
Aren't you afraid of what I can do? declares the Lord. Don't you think you should tremble in my presence? I am the one who set up the shore as the sea's boundary, an everlasting limit that it can't cross. The waves crash against it, but they can't defeat it. They roar, but they can't cross the barrier.
23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.
But you people have a stubborn and rebellious attitude. You have left me and gone your own way.
24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.
You didn't think to say, “We should appreciate the Lord our God, who sends the autumn and spring rains at the right time, who makes sure we can have a harvest every year.”
25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.
Your wrong actions have taken these benefits from you; your sins have deprived you of my blessings.
26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.
For there are wicked men among my people. They're like bird-trappers, secretly watching and waiting to catch people in their snare.
27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.
Their homes are full of their ill-gotten gains, like cages full of birds. That's why they've become powerful and rich.
28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.
They've grown fat and smooth, and have become experts in evil. They deny justice to orphans, and they don't defend the rights of those in need.
29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?
Shouldn't I punish them for all this? declares the Lord. Shouldn't I retaliate for what this nation has done?
30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;
Something horrible, something terrible has happened here in this country.
31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?
The prophets give false prophecies; the priests rule as they please. My people love it like this, but what will you do when it all falls apart?