Jeremias 5

1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.

“Wuothi e yore mag Jerusalem duto, rang koni gi koni kiparo, kendo kimanyo kuondege duto. Kinyalo yudo kata mana ngʼato achiel, ma ja-ratiro kendo madwaro adiera, to abiro ngʼwonone dala maduongʼni.

2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.

Kata obedo ni gisingore niya, ‘Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima,’ pod gikwongʼore mar miriambo.”

3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.

Yaye Jehova Nyasaye, donge wengeni manyo adiera? Ne igoyogi, to ne ok giwinjo rem; ne ikidhogi matindo tindo, to ne ok gilokore. Negimiyo wengegi obedo matek moloyo kidi mi gitamore hulo richogi.

4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;

To ne aparo ni, “Magi gin mana joma odhier; kendo gifuwo; nimar ok gingʼeyo yor Jehova Nyasaye kod dwaro mar Nyasachgi.

5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.

Omiyo anadhi ir jotelo kendo awuo kodgi; adiera gingʼeyo yor Jehova Nyasaye, kod dwaro mar Nyasachgi.” To gi chuny achiel gin bende negituro jok, kendo gichodo rateke.

6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.

Emomiyo sibuor moa e bungu nomonjgi, ondiek moa e thim nokidhgi, kwach noliwgi but miechgi mondo okidh matindo tindo, ngʼato angʼata manohedhre wuok oko, nimar ngʼanyo margi duongʼ kendo gisebaro nyadi mangʼeny.

7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.

Angʼo ma dimi awenu richou? Nyithindu osejwangʼa, kendo osekwongʼore gi nyiseche ma ok nyiseche. Asemiyogi gigo duto magidwaro, kata kamano giterore kendo gipongʼo ute ochode.

8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.

Jogo oowre gi gombo, gichalo farese moyiengʼ, ma gombo ohewo ka moro, ka moro kuomgi gombo mana chi ngʼat machielo.

9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?

Jehova Nyasaye wacho niya, “Donge dakumgi kuom ma?” Donge onego akel kum ne oganda machalo kama?

10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.

Dhi e puothege mag mzabibu kendo ichadhgi, to kik ikethgi chuth. Lwer bedene, nimar jogi ok gin mek Jehova Nyasaye.

11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.

Jehova Nyasaye wacho niya, “Od Israel kod od Juda ok osebedona jo-ratiro chutho.”

12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.

Giseriambo kuom Jehova Nyasaye; kagiwacho, “Onge gima obiro timo! Ok wanahinyre; ok wanane ligangla kata kech.

13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.

Jonabi chalo mana yamo kendo wach onge eigi; omiyo we gima giwacho otimre ne gin giwegi.”

14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

Emomiyo ma e gima Jehova Nyasaye, Nyasaye Maratego wacho: “Nikech ji osewacho wechegi, abiro keto wechega manie dhogi mach, to jogi nobed yien maliel.”

15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;

Jehova Nyasaye wacho niya, “Yaye od Israel, akelo oganda moa mabor mondo oked kodu, gin oganda machon kendo man-gi sinani, jogo ma ok ungʼe dhogi, bende wechegi ok unyal winjo tiendgi.

16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.

Gigegi mitingʼoe asere chalo gi liel ma dhoge oyawore; giduto gin jolweny maroteke.

17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.

Giniyak chambu kod chiembu, ginitiek yawuotu gi nyiu; kendo ginineg jambu kod dhou, bende giniketh yiende mzabibu mau kod yiende mag ngʼopeu. Miechu madongo mochiel gohinga motegno mugeno kuomgi nokethi gi ligangla.”

18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.

Jehova Nyasaye wacho niya, “To kata bende e ndalogo, ok anatieku chuth.

19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.

To ka ji openjo ni, ‘Angʼo momiyo Jehova Nyasaye ma Nyasachwa osetimonwa ma?’ Wachnegiuru ni, ‘Kaka usejwangʼa kendo usetiyone nyiseche mag pinje mamoko ei pinyu uwegi, omiyo koro ubiro tiyone ogendini mamoko ei piny ma ok maru.’

20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

“Land ma ne od Jakobo kendo go milomeno ne Juda:

21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.

Winj ma, un jogo mofuwo kendo onge wigi, joma nigi wengegi to ok nen, joma nigi it to ok winj wach:

22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

Donge onego umiya luor?” Jehova Nyasaye owacho. “Donge dutetni e nyim wangʼa? Ne aketo kuoyo obedo kiewo mar nam, ragengʼ manyaka chiengʼ ma ok onyal kalo. Apaka nyalo gingore, to ok ginyal kalo; ginyalo ruto, to ok ginyal kalo dhi loka kocha.

23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.

To jogi wigi tek kendo chunygi bor koda omiyo gisebaro mi giweya.

24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.

Ok giwach e kindgi giwegi, ‘Mad waluor Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, mamiyowa kodh chwiri kod kodh opon e kinde mowinjore, ma singonwa gadiera jumbe mag keyo.’

25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.

Timbeu maricho osetamou nwangʼo gigi; richou osetamou neno maber.

26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.

“E dier joga nitiere joma timbegi mono ma buto ka jogo machiko winy, kendo kaka jogo maketo obadho mar mako ji.

27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.

Kaka ute mopongʼ gi winy, e kaka utegi bende opongʼ gi wuondruok; gisebedo jo-mwandu, kendo joma nigi teko mangʼeny,

28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.

kendo gisebedo machwe kendo dendgi leny. Timbegi mamono onge giko; ok gikony nyithi kiye mondo olo bura, bende ok gikony joma odhier e ratiro mag-gi,

29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?

donge dakumgi kuom ma?” Jehova Nyasaye owacho. “Donge dakel kum mara kuom oganda machalo kama?

30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;

“Gima lich kendo mabwogo ji osetimore e piny:

31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?

Jonabi koro miriambo, jodolo tiyo gi tekogi giwegi, kendo joga ohero mana gik ma kamago. To en angʼo ma ibiro timo e ndalo mogik?