Jeremias 5

1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.

Jerusalem khothung vah yawng nateh, thongma hoi khen nateh panuek awh. Thongma tanghling hah khen awh nateh, tami buet touh banghai lawkkatang ka tawng e lawkcengkung na hmawt awh pawiteh Jerusalem teh ka ngaithoum han.

2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.

BAWIPA a hring telah a dei awh nakunghai, laithoe hoi thoe a kâbo awh.

3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.

Oe, BAWIPA lawkkatang teh, hmu han na ngai e nahoehmaw. Na hem awh nakunghai ka lung mathout hoeh. Na raphoe nakunghai, na tounnae hah tawm ngai awh hoeh. Lungsongpui hlak hai a pata teh, a tampanaw hah a te sak teh bout ban ngai kalawn aw hoeh.

4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;

Hatdawkvah, kai ni, hetnaw heh tami karoedengnaw doeh, ahnimouh teh a pathu awh, bangkongtetpawiteh, BAWIPA e lam hoi amamae Cathut lawkcengnae hah panuek awh hoeh.

5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.

Tami kalentoenaw koe ka cei vaiteh, ahnimouh koe lawk ka dei han. bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni, BAWIPA e lam hoi amamae Cathut lawkcengnae han a panue awh, telah ka ti. Hateiteh, hetnaw ni, lungthin suetalah kahnam hah a khoe awh teh, kateknae rui a rathap awh.

6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.

Hatdawkvah, ratu thung e sendek ni ahnimouh teh a kei awh han. Asui ni a raphoe awh han. Takai ni khopui pawm vaiteh, ka tâcawt e pueng vekrasen lah a phi han. Bangkongtetpawiteh, lawkeknae hah apap teh, hnuklah kamlangnae apap poung.

7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.

Hete hno dawk, bangtelamaw na ngaithoum thai han. Na canaw ni na ceitakhai awh teh, Cathut lah kaawmhoehnaw koe lah thoe a kâbo awh. Kaboumcalah ka kawkhik torei teh, a uicuk awh teh, tak kâyawt e im vah, a kamkhueng awh te, a yon awh.

8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.

King kaboumlah rawca ka cat e marang patetlah ao awh, tami pueng ni amamae imri e a yunaw hah a nôe awh teh a cairing sin awh.

9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?

Hete hnonaw kecu dawkvah, ka rek mahoeh namaw telah BAWIPA ni ati, hot patet e miphun lathueng vah, ka pathung mahoeh namaw.

10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.

A rapan dawkvah, kâen nateh, koung raphoe awh. Hateiteh, abuemlah teh raphoe hanh awh, a cakang hah lat awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e nahoeh.

11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.

Bangkongtetpawiteh, Isarel imthung naw hoi Judah imthung ni ka lathueng vah, huenghai hawi a sak awh, telah BAWIPA ni a dei.

12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.

BAWIPA teh laikathout e lah a pouk awh teh, ahni ni banghai tet katang mahoeh, rucatnae hai maimouh lathueng phat sak katang mahoeh, tahloi hoi takang hai kâhmo katang mahoeh.

13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.

Profetnaw teh kahlî doeh, ahnimouh dawk lawkkatang awm hoeh, hatdawkvah ahnimae a lawk teh amamouh hanelah awm yawkaw seh, ati awh.

14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

Hatdawkvah kalvan ransabawi ni hettelah a dei, ahnimanaw ni hete lawk a dei tangcoung dawkvah, kai ni ka lawknaw heh na pahni dawk hmai lah ka o sak vaiteh he e taminaw heh thing lah kacoungsak vaiteh hmai ni koung a kak awh han.

15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;

Oe Isarel imthungkhunaw, nangmanaw ka tuk hanelah kho hlanae koehoi miphun thasai ka kaw han, ayan hoi kaawm boi e tha kaawm poung, nangmouh ni a lawk na thai panuek awh hoeh e taminaw ka kaw han, telah BAWIPA ni a ti.

16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.

Ahnimae palanaw teh sut kamawng e phuen lah ao teh abuemlahoi thakasai pong e lah ao awh.

17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.

Ahnimouh ni na tangcoung e cang hai na ca han e rawca pueng haiyah koung a ca vaiteh, na capanaw hoi na canunaw ni a ca awh hane hai koung a ca awh han. Na maitonaw hoi na tunaw hai a ca han, na misurkung hoi thaibunglungnaw hai a ca han, rapan ka tawn e khonaw hai telah hoi koung a raphoe awh han.

18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.

Hahoi teh hatnae hnin nah kai ni koung na pathup awh mahoeh, telah BAWIPA ni a ti.

19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.

Taminaw ni, bangkongmaw maimouh BAWIPA Cathut ni hettelah maimouh van hno a sak vai. Telah na pacei awh vah, nangmouh ni ahnimouh koe, “nangmouh ni kai na hnoun awh teh ramlouk cathut thaw hah na ram thung na sak van awh e patetlah, atu na ramdawk e laipalah ram alouke thaw teh na tawk a han toe teh poeh, telah BAWIPA ni a pâpho.

20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

Hete lawk heh Jakop imthungkhu koe dei poeh, Judah ram thung vah pâpho awh.

21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.

Oe nangmouh tamipathu hoi panuenae laipalah, mit na tawn awh eiteh, kahmawthoehnaw, hnâ na tawn awh eiteh kathaihoehnaw hetheh thai awh haw.

22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

Na taket awh hoeh maw. Telah BAWIPA ni a dei. Ka hmalah na pâyaw awh mahoeh maw. Kai ni tuipui teng vah langri hanlah sadi ka sak, tapoung thai hoeh nahan yungyoe sak hanelah ao. Tuipui tuicapa ka tho nakunghai, tapoung thai mahoeh.

23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.

Hatei ka taminaw ni a lungpata awh teh taranthawnae lungthin a tawn awh; tarantuk hanlah a yawng awh.

24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.

Amamouh roeroe ni a lungthin hoi hai, “a tue nah hmaloe kho hoi hnuk ten kho ka rak sakkung, canga tue nah ka kesakkung, BAWIPA maimae Cathut heh takhet awh haw sei”, tet awh hoeh.

25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.

Namamae na sak payonnae ni hetnaw pueng heh a kahma sak teh, na yonnae naw pueng koung a ngang.

26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.

Ka taminaw rahak vah tamikathoutnaw ao teh tangkam kapatûngnaw ni tava a pawp awh e patetlah a pawp awh teh tangkam heh a patung pouh awh.

27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.

Tapawm dawk tava a kawi e patetlah, a im dawk dumnae hai akawi, a bawi awh teh hnopai moikapap tawn awh.

28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.

Athaw awh teh minhmai a kâpi awh. Tamikathoutnaw ni sak e ka tapuetlah thoenae a sak awh, hno kathout saknae ni, na pa katawnhoehnaw koe laidei awh hoeh, roedengnaw ni hmu han kawi koelah kangdoutkhai awh hoeh.

29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?

Hete hnonaw dawkvah sak laipalah ka o han namaw telah BAWIPA ni a dei. Het patetlae miphunnaw lathueng moipathung laipalah ka o han namaw.

30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;

Kângairu hnonaw, hoi takikathopoung hno teh ram thungvah a sak awh.

31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?

Profetnaw ni laithoe a dei awh teh, vaihmanaw ni amamae kâ lahoi a uk awh. Het patetlae naw hah ka taminaw ni a lungpataw awh. Hatei a poutnae koe lah teh bangmaw na sak awh han.