Jeremias 5

1 Løber omkring paa Gaderne i Jerusalem, og ser dog og kender, og søger paa dens Gader, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gør Ret, som beflitter sig paa Troskab, saa vil jeg tilgive den.

Yelusaleme fi dunu! Dilia logoga hehenama! Ba: le gagama! Dilisu ba: ma! Bidi lasu soge amo ganodini hogoi helema! Dilia da moloidafa hamosu dunu afae ba: ma: bela: ? Dilia Godema mae hohonone moloidafa fa: no bobogesu dunu afae ba: ma: bela: ? Hame mabu! Be dilia agoaiwane dunu afae ba: sea, Hina Gode da Yelusaleme fi ilia wadela: i hou gogolema: ne olofomu.

2 Og om de end sige: Saa vist som Herren lever, saa sværge de dog falskelig.

Dilia da Hina Godema nodone sia: ne gadosa, dilisu da sia: sa. Be dilia da ogogosa.

3 Herre! monne dine Øjne ikke se efter Troskab? du slog dem, men de følte ingen Smerte; du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de gjorde deres Ansigt haardere end en Klippe, de vægrede sig ved at vende om.

Hina Gode da mae hohonone moloidafa fa: no bobogesu hou hogosa. E da dili fai dagoi, be dilia amo hame dawa: i galu. E da dili goudale fasi, be dilia da amoba: le dilia hou hame hahamoi. Dilia da ga: nasi hamoiba: le, dilia wadela: i hou fisimusa: hame dawa: iou.

4 Men jeg sagde: Det er vel kun de ringe! de handle daarligt, fordi de ikke kende Herrens Vej, deres Guds Ret;

Amalalu, na da agoane dawa: i, “Amo da hame gagui amola hame dawa: su dunu fawane. Ilia da gagaoui agoane hamosa. Ilia Gode Ea hanai amo hame dawa:

5 jeg vil gaa til de store og tale med dem, thi de vide Herrens Vej, deres Guds Ret; men de havde til Hobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene.

Amaiba: le, na da ouligisu hou gagui dunu ilima asili, ilima sia: mu. Na da agoane dawa: , ‘Ilia da Gode Ea hanai dawa: mu. Ilia hamoma: ne, Hina Gode Ea sia: i liligi ilia da dawa: mu.’ Be ilia huluane da Hina Gode Ea ouligisu hou amo higale yolesi dagoi. Ilia da Ea sia: nabimu higasa.

6 Derfor har en Løve fra Skoven slaget dem, en Ulv fra Ørkenerne ødelægger dem, en Parder vaager og lurer foran deres Stæder, hver den, som gaar ud af dem, sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvigelser ere blevne mangfoldige.

Amaiba: le, iwilaga esalebe laione wa: me da ili medole legemu. Hafoga: i sogega esalebe ‘wufi’ wa: me da ili medole legele, dadalega: mu. Amola ‘lebade’ wa: me da ilia moilai amo ganodini wamowane manebe ba: mu. Amo dunu da ilia diasu gadili ahoasea, ilia da: i da gadelale fofonoboi dagoi ba: mu. Bai ilia wadela: i hou hamoi da bagohame. Amola eso huluane, mae fisili, ilia da Godema baligi fa: su.

7 Hvorfor skulde jeg tilgive dig? dine Børn forlode mig og svore ved det, som ikke er Gud; og jeg lod dem sværge; de bedreve Hor, og til Horehuset trængte de sig sammen.

Hina Gode da amane adole ba: i, “Na da abuliba: le Na fi ilia wadela: i hou gogolema: ne olofoma: bela: ? Ilia da Na yolesili, ogogosu ‘gode’ ilima nodone sia: ne gadosu. Na fi dunu sadima: ne, Na da ha: i manu iligili i. Be ilia da inia uda adole lasu hou hamosu amola hina: da: i bidi lasu uda ilima fa: no bobogei.

8 De ere blevne som velfodrede ustyrlige Heste, hver vrinsker ad sin Næstes Hustru.

Ilia da hosi gawali amo da sadi dagoi amola aseme amoma fima: ne nimi bagade hamosa, amo defele gala. Ilia afae afae ea na: iyado idua amo lale, gilisili golamu hanai bagade.

9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren; og skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk, som dette er?

Ilia da amo hou hamobeba: le, Na da ilima se imunu da defea. Agoaiwane fi ilima dabe imunu da defea.

10 Stiger op paa dens Mure og fordærver, men gører ikke aldeles Ende paa den; borttager dens Ranker, thi de ere ikke Herrens.

Na da ha lai dunu amo Na fi dunu ilia waini sagai hedofama: ne asunasimu. Be amo da dafawane wadela: lesi ebelei dagoi hame ba: mu. Na da ha lai amoma, e da amoda huluane gole fasima: ne Na da sia: mu. Bai amo amoda da Na: hame.

11 Thi Israels Hus og Judas Hus have været helt troløse imod mig, siger Herren.

Isala: ili dunu amola Yuda dunu da Na dafawanedafa hohonoi. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.”

12 De fornægtede Herren og sagde: Ham er det ikke; og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke se.

Hina Gode Ea fi dunu da E yolesi. Ilia da amane sia: sa, “Gode da ninima se hame imunu. Ninia da gasa bagade hou hame ba: mu. Ninia da gegesu amola ha: su hame ba: mu.”

13 Og Profeterne skulle blive til Vind, og der er ingen, som taler i dem; saaledes skal det ske dem.

14 Derfor, saa siger Herren, den Gud Zebaoth: Efterdi I sige dette Ord, se, da gør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

Ilia da amane sia: sa, “Balofede dunu ilia sia: da fo fawane. Ilia da Hina Gode Ea sia: hame gaguli maha.” Hina Gode Bagadedafa da nama amane sia: i, “Yelemaia! Amo dunu da agoane sia: beba: le, Na da sia: dia lafiga gala amo lalu agoane hamomu. Na fi dunu da lalu ifa agoane ba: mu, amola Na agoane sia: nanu ili da nei dagoi ba: mu.”

15 Se, jeg vil lade komme et Folk langvejsfra over eder, Israels Hus, siger Herren; det er et haardt Folk, det er et Folk, som har været til fra gammel Tid af; et Folk, hvis Tungemaal du ikke kender, og hvis Tale du ikke forstaar;

Isala: ili dunu! Dilia! Hina Gode da fi sedagaga esalebe, amo dilima doaga: la: ma: ne, oule misunu. Amo fi da gasa bagade hemone fi amola dilia da ilia sia: hame dawa:

16 dets Kogger er som en aaben Grav; de ere alle sammen Kæmper.

Ilia dadi gagui dunu da gasa bagade. Ilia da mae asigili medole lelegelala.

17 Og det skal fortære din Høst og dit Brød, det skal fortære dine Sønner og dine Døtre, det skal fortære dine Faar og dine Øksne, det skal fortære dit Vintræ og dit Figentræ; det skal forstyrre dine faste Stæder, som du forlader dig paa, ved Sværdet.

Ilia da dilia ha: i manu amola bugi huluane na dagomu. Ilia da dilia dunu mano amola uda mano huluane medole lelegemu. Ilia da dilia sibi amola bulamagau gilisisu medole legemu. Amola dilia waini efe amola figi ifa ilia da wadela: lesimu. Dilia gagili sali moilai da dili gaga: mu, dilia dawa: sa. Be ilia dadi gagui da amo huluane mugululi wadela: lesimu.”

18 Men ogsaa i disse Dage, siger Herren, vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa eder.

Hina Gode da amane sia: sa, “Be amo se nabasu esoga, Na da Na fi dunu huluanedafa hame wadela: lesimu. Afae afae da esalebe ba: mu.

19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor gjorde Herren vor Gud alle disse Ting ved os? da skal du sige til dem: Ligesom I forlode mig og tjente de fremmede Guder i eders Land, saaledes skulle I og tjene fremmede i et Land, som ikke er eders.

Amola, Yelemaia, di! Ilia da Na da abuliba: le amo hou hamobela: le adole ba: sea, ilima bu adole ima, ‘Bai ilia da Na yolesili, ilia soge ganodini ga fi ogogosu ‘gode’ ilima hawa: hamosu, amo defele ilia da eno fi dunu ilia soge ganodini, amo ga fi dunu ilia se iasu hawa: hamosu hamonanumu.’”

20 Kundgører dette i Jakobs Hus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

Hina Gode da amane sia: sa, “Ya: igobe egaga fi, amola Yuda fi dunu ilima amane sia: ma,

21 Hør dog dette, du taabelige og uforstandige Folk; de have Øjne og se ikke, de have Øren og høre ikke.

‘Dilia gagaoui amola hame dawa: su dunu! Dawa: ma: i! Dilia da si gala be ba: mu gogolei! Dilia da ge gala be hame naba!

22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

Na da Hina Gode! Dilia abuliba: le Nama hame nodone beda: bela: ? Dilia da abuliba: le Na midadi hame yagugusala: ? Na da sa: iboso amo hano wayabo bagade ea alalo legei dagoi. Amo alalo legesu da eso huluane dialumu, amola hano bagade da amo baligimu hame dawa: Hano bagade da gafulusa be amo alalo legesu hame baligisa. Hano gafului da fugala: sa, be osoba amo ganodini golili misunu hame dawa:

23 Men dette Folk har et modvilligt og genstridigt Hjerte; de afvege og gik bort.

Be dilia Na fi dunu! Dilia da gasa fili, odoga: su dunu. Dilia da la: ididili asili, Na yolesi.

24 Og de sige ikke i deres Hjerte: Lader os dog frygte Herren vor Gud, ham, som giver Regn, baade tidlig Regn og sildig Regn i sin Tid; de til Høsten beskikkede Uger bevarer han os.

Na da woufo gibu amola mugi gibu dilima iasu amola dilia hahawane bugi gamini moma: ne eso dilima iasu. Be dilia da Nama nodomu hame dawa: i galu.

25 Eders Misgerninger have forvendt disse Ting, og eders Synder have holdt det gode borte fra eder.

Be dilia da wadela: le hamobeba: le, amo liligi ida: iwane hame ba: i.

26 Thi der findes ugudelige iblandt mit Folk, de lure, som Fuglefængere dukke sig; de have sat Fælder, de ville fange Folk.

Na fi dunu gilisisu ganodini da wadela: idafa dunu esalebe. Ilia da dunu ilia sio sa: ima: ne sanebe, amo defele dunu dafama: ne, sanigesa.

27 Som et Fuglebur er fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige.

Benea ahoasu dunu da sio lale, ea gagili amo ganodini sala, amo defele ilia inia liligi lale, ilia diasu nabama: ne ligisisa. Amaiba: le, ilia da bagade gagui amola gasa bagade ba: sa.

28 De ere blevne fede, de glinse, de strømme over med Ondskabs Ord, de udføre ingen Sag, ja, ikke den faderløses Sag, saa at de sætte den igennem, og de skaffe ikke de fattige Ret.

Ilia da sadi dagoi amola dunu basului agoane ba: sa. Ilia da baligili, mae yolele, wadela: i hou hamonana. Ilia da guluba: mano hame fidisa, amola hame gagui banenesi dunu ilima moloidafa fofada: su imunu hame dawa:

29 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hævne sig paa saadant Folk som dette?

Be Na, Hina Gode, da ilia wadela: i hou hamobeba: le, ilima se imunu. Na da amo fima dabe imunu.

30 Forskrækkelige og gruelige Ting ske i Landet;

Yuda soge ganodini, fofogadigisu wadela: i houdafa da doaga: i dagoi.

31 Profeterne spaa Løgn, og Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk elsker saadant; men hvad ville I gøre imod det sidste deraf?

Balofede dunu da ogogole fawane sia: sa. Gobele salasu dunu da balofede dunu ilia sia: defele ouligisa, amola Na fi dunu da ilia wadela: i logo hame hedofasa. Be amo hou ea dabe doaga: sea, ilia da adi hamoma: bela: ?’”