Jeremias 49
1 Imod Ammons Børn, Saa siger Herren: Har Israel ingen Sønner? eller har han ingen Arving? hvorfor har Malkom taget Gad til Eje og hans Folk taget Bolig i dennes Stæder?
Ammoniylar toƣruluⱪ. Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Israilning pǝrzǝntliri yoⱪmikǝn? Uning mirashorliri yoⱪmidu? Əmdi nemixⱪa Milkom Gadning zeminiƣa warisliⱪ ⱪildi, Milkomƣa tǝwǝ bolƣan hǝlⱪ nemixⱪa Gadning xǝⱨǝrliridǝ turidu?
2 Derfor se, Dage komme, siger Herren, da jeg vil lade et Krigsskrig høres imod Ammons Børns Rabba, og den skal blive til en øde Dynge, og dens omliggende Stæder skulle antændes med Ild; men Israel skal tage dem til Eje, som eje ham, siger Herren.
Xunga mana, xu künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Ammoniylarning Rabbaⱨ xǝⱨiridǝ jǝng sadalirini anglitimǝn; u harabilik dɵng bolidu; tǝwǝ xǝⱨǝrliri ot ⱪoyup küydürülidu; Israil ⱪaytidin ɵzlirini igiliwalƣanlarƣa igidarqiliⱪ ⱪilidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
3 Hyl, Hesbon! thi Aj er ødelagt; skriger, I Rabbas Døtre! ifører eder Sæk, klager eder, og løber omkring i Indhegningerne; thi Malkom skal gaa i Landflygtighed, hans Præster og hans Fyrster til Hobe.
— Zarlanglar, i Ⱨǝxbon! Qünki Ayi xǝⱨiri harabǝ ⱪilinƣan! Rabbaⱨ ⱪizliri, ɵzünglarƣa bɵz rǝhtni baƣlap matǝm tutunglar; sepil iqidǝ uyan-buyan patiparaⱪ yügürünglar; qünki Milkom wǝ uning kaⱨinliri, uningƣa tǝwǝlik ǝmirliri sürgün bolidu.
4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal har Overflod, du forvildede Datter! du, som forlader dig paa dine Skatte og tænker: Hvo kan komme til mig?
Nemixⱪa küq-ⱨǝywitingni danglaysǝn? Sening küqüng eⱪip ketiwatidu, i: «Kim manga yeⱪinlixixⱪa petinalisun?» dǝp ɵz bayliⱪliringƣa tayanƣan, asiyliⱪ ⱪilƣuqi ⱪiz!
5 Se, jeg lader komme Frygt over dig, siger den Herre, Herre Zebaoth, fra alle Sider trindt omkring dig; og I skulle blive fordrevne, hver sin Vej, og der skal ingen være, der samler dem, som fly.
Mana, Mǝn barliⱪ ǝtrapingdikilǝrdin wǝⱨxǝt qiⱪirip üstünggǝ qüxürimǝn, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigar, — xuning bilǝn silǝr ⱨǝrbiringlar ⱨǝydiwetilisilǝr, aldi-kǝybinggǝ ⱪarimay ⱪaqisilǝr; ⱪaqⱪanlarni yǝnǝ yiƣƣuqi ⱨeqkim bolmaydu.
6 Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fangenskab, siger Herren.
Lekin keyinki künlǝrdǝ, Ammoniylarni sürgünlükidin ⱪayturup ǝsligǝ kǝltürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
7 Imod Edom. Saa siger den Herre Zebaoth: Er der ingen Visdom mere i Theman? Klogskaben er forsvunden for de forstandige; deres Visdom er skyllet bort.
Edom toƣruluⱪ: Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Temanda ⱨazir danaliⱪ tepilmamdu? Danixmǝnliridin nǝsiⱨǝt yoⱪap kǝttimu? Ularning danaliⱪini dat besip ⱪalƣanmu?!
8 Flyr, vender eder, tager Bolig i det dybe, I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Ulykke komme over ham den Tid, jeg hjemsøger ham.
Burulup ⱪeqinglar, pinⱨan jaylardin turalƣu tepip turunglar, i Dedanda turuwatⱪanlar! Qünki Mǝn Əsawƣa tegixlik balayi’apǝtni, yǝni uni jazalaydiƣan künini bexiƣa qüxürimǝn.
9 Dersom Vinhøstmænd komme over dig, skulle de ikke lade nogen Efterhøst blive tilbage; dersom Tyve komme om Natten, skulle de ødelægge, indtil de have nok.
Üzüm üzgüqilǝr yeningƣa kǝlsimu, ular azraⱪ wasanglarni ⱪalduridu ǝmǝsmu? Oƣrilar keqilǝp yeningƣa kirsimu, ular ɵzlirigǝ quxluⱪla buzup, oƣrilaydu ǝmǝsmu?
10 Thi jeg har blottet Esau, aabenbaret hans Skjulesteder, saa at han ikke kan skjule sig; ødelagt er hans Afkom og hans Brødre og hans Naboer, og der er ingen mere tilbage.
Mǝn Əsawni yalingaqliwetimǝn, u yoxurunƣudǝk jay ⱪalmiƣuqǝ dalda jaylirini eqip taxlaymǝn; uning nǝsli, ⱪerindaxliri ⱨǝm ⱪoxniliri yoⱪaydu; u ɵzi yoⱪ bolidu.
11 Forlad dine faderløse, jeg vil lade dem leve; og dine Enker forlade sig paa mig!
Lekin yetim-yesirliringni ⱪaldur, Mǝn ularning ⱨayatini saⱪlaymǝn; tul hotuninglar Manga tayansun.
12 Thi saa siger Herren: Se, de, som ikke vare dømte til at drikke af Bægeret, maatte jo drikke, og skulde da du slippe fri? Nej, du skal ikke slippe fri, men visselig drikke.
Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, [ƣǝzipimning] ⱪǝdǝⱨidin iqixkǝ tegixlik bolmiƣanlar qoⱪum uningdin iqmǝy ⱪalmaydiƣan yǝrdǝ, sǝn jazalanmay ⱪalamsǝn? Sǝn jazalanmay ⱪalmaysǝn; sǝn qoⱪum uningdin iqisǝn.
13 Thi jeg har svoret ved mig selv, siger Herren, at Bozra skal blive til Forfærdelse, til Forhaanelse, til Ørk og til Forbandelse; og alle dets Stæder skulle blive til Ørkener evindelig.
Qünki Ɵz namim bilǝn ⱪǝsǝm iqkǝnmǝnki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Bozraⱨ dǝⱨxǝt basidiƣan ⱨǝm rǝswa ⱪilinidiƣan bir obyekti, harabilik wǝ lǝnǝt sɵzi bolidu; uning ǝtrapidiki xǝⱨǝrliri daimliⱪ harabilik bolidu.
14 Jeg har hørt et Rygte fra Herren, og at der er sendt et Bud ud iblandt Folkene: Samler eder og kommer over det; og gører eder rede til Striden!
Mǝn Pǝrwǝrdigardin xu bir hǝwǝrni anglaxⱪa muyǝssǝr boldum, — wǝ bir ǝlqi ǝllǝr arisiƣa ǝwǝtilgǝnidi — U: «Uningƣa ⱨujum ⱪilixⱪa yiƣilinglar! Uningƣa jǝng ⱪilixⱪa ornunglardin turunglar!» — dǝp hǝwǝr beridu.
15 Thi se, jeg vil gøre dig liden iblandt Folkene, foragtet iblandt Menneskene.
Mana, Mǝn seni ǝllǝr arisida kiqik, Insanlar arisida kǝmsitilgǝn ⱪilimǝn.
16 Der har været Skræk for dig; dit Hjertes Hovmod har bedraget Æg, du, som bor i Klippens Kløfter og har besat Højens Top; om du end sætter din Rede saa højt som Ørnen, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
Sening ɵzgilǝrgǝ dǝⱨxǝt salidiƣanliⱪing, Kɵnglüngdiki tǝkǝbburluⱪung ɵzüngni aldap ⱪoydi; Ⱨǝy tik ⱪiyaning yeriⱪliri iqidǝ turƣuqi, Turalƣung egizlikning yuⱪiri tǝripidǝ bolƣuqi, Gǝrqǝ sǝn qanggangni bürkütningkidǝk yuⱪiri yasisangmu, Mǝn xu yǝrdin seni qüxüriwetimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
17 Og Edom skal blive til en Forfærdelse; enhver, som gaar forbi det, skal forfærdes og spotte over alle dets Plager.
— Wǝ Edom tolimu wǝⱨimilik bolidu; Edomdin ɵtidiƣanlarning ⱨǝmmisi uning barliⱪ yara-wabaliri tüpǝylidin wǝⱨimigǝ qüxüp, ux-ux ⱪilidu.
18 Ligesom Sodoma og Gomorra og dens Naboer ere omstyrtede, siger Herren, saa skal ingen Mand bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.
Sodom, Gomorra wǝ ularning ǝtrapidiki xǝⱨǝrliri bilǝn birgǝ ɵrüwetilgǝndǝk Edommu xundaⱪ bolidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — ⱨeqkim xu yǝrdǝ turmaydu, insan baliliri xu yǝrdǝ olturaⱪlaxmaydu.
19 Se, han drager op som en Løve fra Jordans Stolthed imod den stedse friske Græsgang; thi i et Øjeblik vil jeg jage dem bort derfra; og hvo er den udvalgte, som jeg vil beskikke over den? Thi hvo er som jeg? og hvo kan kræve mig til Regnskab? og hvo er den Hyrde, som kan bestaa for mit Ansigt?
Mana, Iordan dǝryasidiki qawar-qatⱪalliⱪtin qiⱪip, daim eⱪip turidiƣan xu sular boyidiki yaylaⱪtiki [ⱪoylarni] tarⱪatⱪan bir xirdǝk Mǝn [Edomdikilǝrni] bǝdǝr ⱪaqⱪuzimǝn. Əmdi kimni halisam Mǝn uni Edomning üstigǝ tiklǝymǝn; qünki Manga kim tǝng kelǝlǝydu? Kim Meningdin ⱨesab elixⱪa Meni qaⱪiralaydu? Mening aldimda turalaydiƣan pada baⱪⱪuqi barmu?
20 Derfor hører Herrens Raad, som han har besluttet imod Edom, og hans Tanker, som han har tænkt imod Themans Indbyggere: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Hjorden, og deres Græsgang skal forfærdes over dem.
Xunga Pǝrwǝrdigarning Edomni jazalaxtiki mǝⱪsitini, xuningdǝk Temandikilǝrni jazalax niyitini anglanglar: ularning kiqiklirimu tartip epketilidu; bǝrⱨǝⱪ, ⱪilmixliri tüpǝylidin Pǝrwǝrdigar uning yayliⱪini wǝyranǝ ⱪilidu.
21 Ved Lyden af deres Fald bæver Jorden; Skriget — Lyden deraf høres ved det røde Hav.
Ularning yiⱪilip kǝtkǝn sadasini anglap yǝr yüzidikilǝr tǝwrinip ketidu; nalǝ-pǝryadliri «Ⱪizil dengiz»ƣiqǝ anglinidu.
22 Se, han stiger op som Ørnen og flyver, og han udbreder sine Vinger imod Bozra; og paa denne Dag skulle de vældiges Hjerter i Edom være ligesom en beængstet Kvindes Hjerte.
Mana, birsi bürküttǝk ⱪanat yeyip pǝrwaz ⱪilip, Bozraⱨ üstigǝ xungƣup qüxidu. Xu küni Edomdiki palwanlarning yüriki tolƣaⱪⱪa qüxkǝn ayalning yürikidǝk bolidu.
23 Imod Damaskus. Hamat og Arfad ere beskæmmede, thi de have hørt et ondt Rygte, de ere forsagte; der er Bekymring som paa Havet, det kan ikke være roligt.
Dǝmǝxⱪ toƣruluⱪ: — Hamat, Arpad xǝⱨiridikilǝr hijalǝtkǝ ⱪaldurulidu; qünki ular xum hǝwǝr anglaydu; ularning yüriki su bolup ketidu; dawulƣup kǝtkǝn dengizdǝk ular ⱨeq tinqlinalmaydu.
24 Damaskus har ladet Hænderne synke, den har vendt sig for at fly, og Forfærdelse har betaget den: Angest og Smerte have grebet den som den fødende.
Dǝmǝxⱪ zǝiplǝxti, ⱪeqixⱪa burulidu; uni wǝⱨimǝ basidu; azablar tolƣaⱪⱪa qüxkǝn ayalni tutⱪandǝk, azab wǝ dǝrd-ⱪayƣu uni tutidu.
25 Hvorledes! er den ikke forladt, den berømte Stad, min Glædes By?
Nam-dangⱪi qiⱪⱪan yurt, Mǝn ⱨuzur alƣan xǝⱨǝr xu dǝrijidǝ taxliwetilgǝn bolidu!
26 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle Krigsmændene skulle udryddes paa den Dag, siger den Herre Zebaoth.
Xunga uning yigitliri koqilirida yiⱪilidu, jǝnggiwar palwanlar xu küni yoⱪitilidu, — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar;
27 Og jeg vil antænde en Ild paa Murene i Damaskus, og den skal fortære Benhadads Paladser.
— ⱨǝm Mǝn Dǝmǝxⱪning sepiligǝ bir ot yaⱪimǝn, u Bǝn-Ⱨadadning ordilirini yutuwalidu.
28 Imod Kedar og Hazors Riger, hvilke Nebukadnezar, Kongen af Babel, slog. Saa siger Herren: Staar op, drager op til Kedar og ødelægger Østens Børn!
Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar yǝnggǝn Kedar toƣruluⱪ ⱨǝm Ⱨazorning padixaⱨliⱪliri tuƣuluⱪ sɵz: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Ornungdin tur, Kedarƣa ⱨujum ⱪilip, xǝrⱪtiki adǝmlǝrni bulang-talang ⱪil!» — deyilidu;
29 De skulle tage deres Pauluner og deres Hjorde, deres Telte og alle deres Redskaber, og deres Kameler skulle de føre bort med sig; og de skulle raabe over dem: Rædsel trindt omkring!
Ⱨujum ⱪilƣanlar ularning qedirliri ⱨǝm padilirini elip ketidu; ularning qedir pǝrdiliri, barliⱪ ⱪaqa-ⱪuqa, tɵgilirini bulap ketidu; hǝⱪ ularƣa: «Tǝrǝp-tǝrǝplǝrni wǝⱨimǝ basidu!» dǝp warⱪiraydu.
30 Flyr, vanker vidt om, tager Bolig i det dybe, I Hazors Indbyggere! siger Herren, thi Nebukadnezar, Kongen af Babel, har besluttet et Raad imod eder og udtænkt en Tanke imod eder.
Ⱪeqip ketinglar, bǝdǝr tikip pinⱨan jaylardin turalƣu tepip turunglar, i Ⱨazordikilǝr, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — qünki Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar silǝrgǝ jǝng ⱪilixⱪa ⱪǝst ⱪilƣan, silǝrgǝ ⱪarap niyiti buzulƣan.
31 Staar op, drager op imod et Folk, som er roligt, som bor tryggelig, siger Herren; det har hverken Porte eller Portstænger, de bo for sig selv.
— Ornungdin tur, sepil-dǝrwazilarƣa igǝ bolmiƣan aramhuda yaxap, tinq-aman turƣan ǝlgǝ jǝng ⱪilixⱪa qiⱪ; ular yalƣuz turidu — dǝydu Pǝrwǝrdigar,
32 Og deres Kameler skulle blive til Rov og deres Kvægs Mangfoldighed til Bytte; og jeg vil adsprede dem med rundklippet Haar for alle Vinde; og fra alle Sider vil jeg lade deres Ulykke komme, siger Herren.
— ularning tɵgiliri olja, top-top mal-waranliri ƣǝniymǝt bolidu; Mǝn qekǝ qaqlirini qüxürgǝnlǝrni tɵt xamalƣa tarⱪitimǝn, ularning bexiƣa ⱨǝr ǝtrapidin külpǝt qüxürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
33 Og Hazor skal blive til Dragers Bo, en Ødelæggelse evindelig; der skal ingen Mand bo der og intet Menneskebarn opholde sig der.
— Ⱨazor bolsa qilbɵrilǝrning turalƣusi, mǝnggügǝ wǝyranǝ bolidu. Ⱨeqkim xu yǝrdǝ turmaydu, insan baliliri xu yǝrdǝ olturaⱪlaxmaydu.
34 Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias, imod Elam, i Begyndelsen af Judas Konge Zedekias's Regering, saaledes:
Yǝⱨuda padixaⱨi Zǝdǝkiya tǝhtkǝ olturƣan dǝslǝpki waⱪitlirida, Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝrgǝ kǝlgǝn Pǝrwǝrdigarning sɵzi mundaⱪ idi: —
35 Saa siger den Herre Zebaoth: Se, jeg sønderbryder Elams Bue, deres Hovedstyrke.
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Elamning ƣolluⱪ küqi bolƣan oⱪyasini sundurimǝn.
36 Og jeg vil lade de fire Vejr fra Himmelens fire Hjørner komme over Elam og adsprede dem for alle disse Vejr, og der skal ikke være noget Folk, hvorhen der jo skal komme fordrevne fra Elam.
Asmanlarning tɵt qetidin tɵt xamalni qiⱪirip Elamning üstigǝ qüxürimǝn; Mǝn ularni bu tɵt xamalƣa tarⱪitimǝn; xuning bilǝn Elamdin ⱨǝydǝlgǝnlǝrning barmaydiƣan ǝl-mǝmlikǝtlǝr ⱪalmaydu.
37 Og jeg vil indjage Elam Skræk for deres Fjenders Ansigt og for deres Ansigt, som søge efter deres Liv, og lade Ulykke, min brændende Vrede, komme over dem, siger Herren; og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg har gjort Ende paa dem.
Mǝn Elamni düxmǝnliri aldida ⱨǝm jenini izdigüqilǝrning aldida dǝkkǝ-dükkigǝ qüxürimǝn; dǝⱨxǝtlik ƣǝzipimni bexiƣa tɵküp, külpǝtlǝrni qüxürimǝn; ularni bǝrbat ⱪilƣuqǝ Mǝn ⱪiliqni ularning kǝynidin ⱪoƣlaxⱪa ǝwǝtimǝn.
38 Og jeg vil sætte min Trone i Elam, og jeg vil lade Konger og Fyrster forsvinde derfra, siger Herren.
Mǝn Ɵz tǝhtimni Elamda tiklǝymǝn, xu yǝrdin padixaⱨi wǝ xaⱨzadilirini yoⱪ ⱪilimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
39 Og det skal ske i de sidste Dage, da vil jeg omvende Elams Fangenskab, siger Herren.
— Lekin ahirⱪi zamanlarda, Mǝn Elamni sürgünlükidin ⱪayturup ǝsligǝ kǝltürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
