Jeremias 48
1 Imod Moab. Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ve, Nebo! thi den er ødelagt; beskæmmet, indtaget er Kirjathajm; beskæmmet er Misgab og forfærdet.
Moab toƣruluⱪ: Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Neboning ⱨaliƣa way! Qünki u harabǝ ⱪilinidu; Kiriatayim hijalǝtkǝ ⱪaldurulup, ixƣal ⱪilinidu; yuⱪiri ⱪorƣan bolsa hijalǝtkǝ ⱪaldurulup alaⱪzadǝ bolup kǝtti.
2 Med Moabs Pris er det forbi; i Hesbon optænke de ondt imod det: Kommer og lader os udslette det, at det ikke mere er et Folk; ogsaa du, Madmen! skal ødelægges, et Sværd skal forfølge dig.
Moab yǝnǝ ⱨeq mahtalmaydu; Ⱨǝxbonda kixilǝr uningƣa: «Uni ǝl ⱪataridin yoⱪitayli» dǝp suyiⱪǝst ⱪilidu; sǝnmu, i Madmǝn, tügǝxtürülisǝn; ⱪiliq seni ⱪoƣlaydu.
3 Der høres et Skrig fra Horanajm: Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
Ⱨoronaimdin aⱨ-zarlar kɵtürülidu: — «Aⱨ, wǝyranqiliⱪ, dǝⱨxǝtlik patiparaⱪqiliⱪ!»
4 Moab er forstyrret; de smaa derudi lade deres Skrig høre.
Moab bitqit ⱪilindi! Uning kiqikliridin pǝryadliri anglinidu.
5 Thi ad Opgangen til Lukit stiger Graad op over Graad; og ved Nedgangen til Horonajm hører man Forstyrrelses Skrig.
Bǝrⱨǝⱪ, Luⱨitⱪa qiⱪidiƣan dawan yolidin tohtimay yiƣilar kɵtürülidu; Ⱨoronaimƣa qüxidiƣan yolda ⱨalakǝttin azabliⱪ nalǝ-pǝryadlar anglinidu.
6 Flyr, redder eders Liv! og I skulle være som den enlige i Ørken.
Ⱪeqinglar, jeninglarni elip yügürünglar! Qɵldiki bir qatⱪal bolunglar!
7 Thi fordi du forlod dig paa dine Gerninger og paa dine Skatte, skal ogsaa du indtages; og Kamos skal vandre i Landflygtighed, hans Præster og hans Fyrster til Hobe.
Qünki sǝn ɵz ⱪilƣanliringƣa wǝ bayliⱪliringƣa tayanƣanliⱪing tüpǝylidin, sǝnmu ǝsirgǝ qüxisǝn; [butung] Kemox, uning kaⱨinliri ⱨǝm ǝmirliri bilǝn billǝ sürgün bolidu.
8 Og der skal komme en Ødelægger til hver Stad, og ingen Stad skal undslippe; og Dalen skal gaa til Grunde og Sletten ødelægges, som Herren har sagt.
Wǝyran ⱪilƣuqi ⱨǝrbir xǝⱨǝrgǝ jǝng ⱪilidu; xǝⱨǝrlǝrdin ⱨeqⱪaysi ⱪeqip ⱪutulalmaydu; Pǝrwǝrdigar degǝndǝk jilƣimu harabǝ bolidu, tüzlǝnglikmu ⱨalakǝtkǝ yüzlinidu.
9 Giver Moab Vinger, thi det skal flyve ud; og dets Stæder skulle være til en Ødelæggelse, saa at ingen skal bo i dem.
Daldiƣa berip ⱪeqix üqün Moabⱪa ⱪanatlarni beringlar! Qünki uning xǝⱨǝrliri harabilik, adǝmzatsiz bolidu
10 Forbandet være den, som gør Herrens Gerning med Efterladenhed; og forbandet være den, som holder sit Sværd tilbage fra Blod.
(Pǝrwǝrdigarning hizmitini kɵngül ⱪoyup ⱪilmiƣan kixi lǝnǝtkǝ ⱪalsun! Ⱪiliqini ⱪan tɵküxtin ⱪaldurƣan kixi lǝnǝtkǝ ⱪalsun!).
11 Moab har boet trygt fra sin Ungdom af og ligget stille paa sin Bærme og er ikke tømt af et Kar i det andet, og det er ikke draget bort iblandt de bortførte; derfor har det beholdt sin Smag, og dets Lugt er ikke forandret.
Moab yaxliⱪidin tartip kǝng-kuxadǝ yaxap arzangliri üstidǝ tinƣan xarabtǝk ǝndixisiz bolup kǝlgǝn; u ⱨeqⱪaqan küptin küpkǝ ⱪuyulƣan ǝmǝs, yaki ⱨeq sürgün bolƣan ǝmǝs; xunga uning tǝmi birhil bolup, puriⱪi ⱨeq ɵzgǝrmigǝn.
12 Derfor se, de Dage skulle komme, siger Herren, da jeg vil sende Folk til det, som skulle vende dets Fade om; de skulle tømme dets Kar og sønderbryde dets Flasker.
Xunga, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Mǝn uning yeniƣa ularni ɵz küpidin tɵkidiƣan tɵkküqilǝrni ǝwǝtimǝn; ular uning küplirini ⱪuruⱪdaydu, uning qɵgünlirini qeⱪiwetidu.
13 Og Moab skal blive til Skamme over Kamos, ligesom Israels Hus blev til Skamme over Bethel, som de forlode sig paa.
Ɵtkǝndǝ Israil jǝmǝti ɵz tayanqisi bolƣan Bǝyt-Əl tüpǝylidin yǝrgǝ ⱪarap ⱪalƣandǝk Moabmu Kemox tüpǝylidin yǝrgǝ ⱪarap ⱪalidu.
14 Hvorledes kunne I sige: Vi ere Helte og duelige Krigsmænd?
Silǝr ⱪandaⱪmu: «Biz batur, jǝnggiwar palwanmiz!» — deyǝlǝysilǝr?
15 Moab er ødelagt, og man er steget op i dets Stæder, og dets udvalgte unge Mandskab er steget ned for at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
Moabning zemini harabǝ ⱪilinidu; [düxmǝn] ularning xǝⱨǝrlirining [sepilliriƣa] qiⱪidu; uning esil yigitliri ⱪǝtl ⱪilinixⱪa qüxidu, — dǝydu padixaⱨ, yǝni nami samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar.
16 Moabs Undergang er nær for Haanden, og dets Ulykke skynder sig saare.
— Moabning ⱨalakiti yeⱪinlaxti, uning külpiti bexiƣa qüxüxkǝ aldiraydu.
17 Haver Medynk med det, alle I, som bo trindt omkring det! og alle I, som kende dets Navn, siger: Hvorledes er Magtens Stav, Herlighedens Spir sønderbrudt?
Uning ǝtrapidiki ⱨǝmmǝylǝn uning üqün aⱨ-zar kɵtürünglar; uning nam-xɵⱨritini bilgǝnlǝr: «Küqlük xaⱨanǝ ⱨasisi, güzǝl tayiⱪimu xunqǝ sunduruldiƣu!» — dǝnglar.
18 Stig ned fra Herlighed, og sid i det tørstige Land, du Indbyggerske, Dibons Datter! thi Moabs Ødelægger er stegen op imod dig, han har ødelagt dine Befæstninger.
Xan-xɵⱨritingdin qüxüp ⱪaƣjirap kǝtkǝn yǝrdǝ oltur, i Dibonda turuwatⱪan ⱪiz; qünki Moabni ⱨalak ⱪilƣuqi sanga jǝng ⱪilixⱪa yetip kǝldi; u istiⱨkam-ⱪorƣanliringni bǝrbat ⱪilidu.
19 Stil dig ved Vejen og se dig om, du Aroers Indbyggerske! spørg ham, som er flygtet, og hende, som er undkommet; sig, hvad er der sket?
Yol boyida kɵzǝt ⱪil, i Aroǝrdǝ turuwatⱪan ⱪiz; bǝdǝr tikiwatⱪan ǝrdin wǝ ⱪeqiwatⱪan ⱪizdin: «Nemǝ boldi?» dǝp sora;
20 Moab er beskæmmet; thi det er knust, hyler og skriger; kundgører det ved Arnon, at Moab er ødelagt;
«Moab hijalǝtkǝ ⱪaldi, qünki u bitqit ⱪilindi!» [dǝp jawab berilidu]. Aⱨ-zar tartip nalǝ-pǝryad kɵtürünglar; Arnonda: «Moab ⱨalak ⱪilindi» — dǝp jakarlanglar.
21 og en Dom er kommet til Slettens Land, til Holon og til Jaza og over Mefaat
Jaza ⱨɵkümi tüzlǝnglik jayliri üstigǝ qiⱪirildi; Ⱨolon, Yaⱨaz wǝ Mǝfaat üstigǝ,
22 og over Dibon og over Nebo og over Beth-Diblathajm
Dibon, Nebo ⱨǝm Bǝyt-Diblataim üstigǝ,
23 og over Kirjathajm og over Bethgamul og over Bethmeon
Kiriatayim, Bǝyt-Gamul ⱨǝm Bǝyt-Meon üstigǝ,
24 og over Kirjot og over Bozra og over alle Stæder i Moabs Land, de fjerne og de nære.
Keriot, Bozraⱨ ⱨǝm Moabdiki yiraⱪ-yeⱪin barliⱪ xǝⱨǝrlǝrning üstigǝ qiⱪirilidu.
25 Moabs Horn er afhugget, og dets Arm er sønderbrudt, siger Herren,
Moabning Münggüzi kesiwetilidu, uning biliki sundurulidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
26 Gører det drukkent! thi det ophøjede sig storlig imod Herren, saa at Moab maa plaske i sit Spy, og at ogsaa det maa blive til Latter.
— Uni mǝst ⱪilinglar, qünki u Pǝrwǝrdigarƣa aldida ⱨakawurluⱪ ⱪilƣan; Moab ɵz ⱪusuⱪida eƣinap yatsun, xuning bilǝn rǝswa ⱪilinsun.
27 Thi mon Israel ikke var dig til Latter? mon det var grebet iblandt Tyve, at du, saa tit du talte om det, skulde ryste med Hovedet?
Qünki sǝn [Moab] Israilni mazaⱪ ⱪilƣan ǝmǝsmu? U oƣrilar ⱪatarida tutuwelinƣanmu, sǝn uni tilƣa alsangla bexingni qayⱪaysǝn?!
28 Forlader Stæderne og bor i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der bygger Rede ved Siden af Aabningen ned til en Kløft!
Xǝⱨǝrlǝrdin qiⱪip tax-ⱪiyalar arisini turalƣu ⱪilinglar, i Moabda turuwatⱪanlar; ƣar aƣzida uwiliƣan pahtǝktǝk bolunglar!
29 Vi have hørt om Moabs Hovmod, det er saare hovmodigt, om dets Hoffærdighed og dets Hovmod og dets Stolthed og dets Hjertes Højhed.
Biz Moabning ⱨakawurluⱪi (u intayin ⱨakawur!), yǝni uning tǝkǝbburluⱪi, ⱨakawurluⱪi, kɵnglidiki mǝƣrur-kɵrǝngliki toƣrisida angliduⱪ.
30 Jeg kender, siger Herren, dets Overmod, men det er tomt; dets Pral er i Gerning tom.
Mǝn uning noqiliⱪ ⱪilidiƣanliⱪini bilimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — biraⱪ [noqiliⱪi] karƣa yarimaydu; uning qong gǝpliri bikar bolidu.
31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over hele Moab; man maa sukke over Kir-Heres's Folk,
Xunga Mǝn Moab üqün zar yiƣlaymǝn, Moabning ⱨǝmmisi üqün zar-zar kɵtürimǝn; Kir-Harǝsǝttikilǝr üqün aⱨ-piƣan anglinidu.
32 Jeg maa græde over dig, du Vintræ i Sibma! mere end jeg græder over Jaeser, dine Kviste gik hen over Havet, de naaede til Jaesers Hav; en Ødelægger er falden ind over din Frugthøst og over din Vinhøst.
I Sibmaⱨtiki üzüm teli, Mǝn Yaazǝrning zar-yiƣisi bilǝn tǝng sǝn üqün yiƣlaymǝn; sening pelǝkliring sozulup, ǝslidǝ «Ɵlük dengiz»ning neriƣa yǝtkǝnidi; ular ǝslidǝ Yaazǝr xǝⱨirigiqimu yǝtkǝnidi. Lekin sening yazliⱪ mewiliringgǝ, üzüm ⱨosulung üstigǝ buzƣuqi besip kelidu.
33 Og Glæde og Fryd har forladt Frugthaven og Moabs Land; og jeg vil lade Vinen høre op i Persekarrene, ingen skal træde Persen med Frydesang, Frydesangen skal ikke mere være Frydesang.
Xuning bilǝn xadliⱪ wǝ huxalliⱪ Moabning baƣ-etizliridin wǝ zeminidin mǝⱨrum ⱪilinidu; Mǝn üzüm kɵlqǝklǝrdin xarabni yoⱪitimǝn; üzüm qǝyligüqilǝrning tǝntǝnǝ awazliri ⱪaytidin yangrimaydu; awazlar bolsa tǝntǝnǝ awazliri ǝmǝs, jǝng awazliri bolidu.
34 Af Skriget i Hesbon lade de Lyden høres, indtil Eleale, indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonajm, Eglath Selisia; thi ogsaa Nimjims Vande skulle blive til Ørk.
Qünki nalǝ-pǝryadlar Ⱨǝxbondin kɵtürülüp, Yaⱨazƣiqǝ wǝ Elealaⱨƣiqǝ yetidu; nalǝ awazliri Zoardin kɵtürülüp, Ⱨoronaimƣiqǝ wǝ Əglat-Xelixiyaƣiqǝ yetidu; ⱨǝtta Nimrimdiki sularmu ⱪurup ketidu.
35 Og jeg vil gøre, siger Herren, at Moab ikke mere skal have nogen, som drager op paa Højen og gør Røgoffer for sine Guder.
Mǝn Moabta «yuⱪiri jaylar»da ⱪurbanliⱪ ⱪilƣuqilarni wǝ yat ilaⱨlarƣa huxbuy yaⱪⱪuqilarni yoⱪitimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
36 Derfor bruser mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte bruser over Mændene i Kir-Heres som Fløjter, derfor gaar Levningen, som det havde forhvervet, til Grunde.
— Xunga Mening ⱪǝlbim Moab üqün nǝydǝk mungluⱪ mǝrsiyǝ kɵtüridu; Mening ⱪǝlbim Kir-Ⱨǝrǝstikilǝr üqünmu nǝydǝk mungluⱪ mǝrsiyǝ kɵtüridu; qünki u igiliwalƣan bayliⱪ-hǝzinilǝr yoⱪap ketidu.
37 Thi hvert Hoved er skaldet, og hvert Skæg er afskaaret; der er Indsnit paa alle Hænder og Sæk om Lænderne.
Ⱨǝmmǝ bax taⱪir ⱪildurulƣan, ⱨǝmmǝ saⱪal qüxürülgǝn; ⱨǝmmǝ ⱪol titma-titma kesilgǝn, ⱨǝmmǝ qatiraⱪⱪa bɵz kiyilgǝn.
38 Paa alle Tage i Moab og paa dets Gader er der kun Klage; thi jeg har sønderbrudt Moab som et Kar, man ikke har Lyst til, siger Herren.
Moabning barliⱪ ɵy ɵgziliri üstidǝ wǝ mǝydanlarda matǝm tutuxtin baxⱪa ix bolmaydu; qünki Mǝn Moabni ⱨeqkimgǝ yaⱪmaydiƣan bir ⱪaqidǝk qeⱪip taxlaymǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar,
39 Hvorledes er det dog knust I Hyler! hvorledes vender Moab dog Nakken til! det er beskæmmet; og Moab skal blive til Latter og til Forfærdelse for alle trindt omkring det.
— ular piƣandin zarlixidu; [Moab] xunqilik parǝ-parǝ ⱪiliwetiliduki, u hijalǝttin kɵpqilikkǝ arⱪisini ⱪilidu; Moab ǝtrapidiki ⱨǝmmǝ tǝripidin rǝswa ⱪilinidiƣan, wǝⱨimǝ salƣuqi obyekt bolidu.
40 Thi saa siger Hejren: Se, han kommer flyvende som Ørnen og udbreder sine Vinger imod Moab.
Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, birsi bürküttǝk ⱪanatlirini kerip [pǝrwaz ⱪilip], Moab üstigǝ xungƣup qüxidu.
41 Stæderne erobres, og Fæstningerne indtages; og de vældiges Hjerte i Moab skal være paa denne Dag som en beængstet Kvindes Hjerte.
Xǝⱨǝrliri ixƣal bolidu, istiⱨkamlar igiliwelinidu; xu küni Moabdiki palwanlarning yüriki tolƣaⱪⱪa qüxkǝn ayalning yürikidǝk bolidu.
42 Og Moab skal ødelægges, saa at det ikke mere er et Folk, thi det har ophøjet sig storlig imod Herren.
Moab ǝl ⱪataridin yoⱪitilidu; qünki u Pǝrwǝrdigar aldida ⱨakawurluⱪ ⱪilƣan;
43 Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du, som bor i Moab! siger Herren,
wǝⱨxǝt, ora wǝ ⱪiltaⱪ bexinglarƣa qüxüxni kütmǝktǝ, i Moabda turuwatⱪanlar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
44 Den, som flyr for Forfærdelsen, skal falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi jeg Vil lade komme til det, til Moab, dets Hjemsøgelses Aar, siger Herren,
— wǝⱨxǝttin ⱪaqⱪan oriƣa yiⱪilidu; oridin qiⱪⱪan ⱪiltaⱪⱪa tutulidu; qünki uning üstigǝ, yǝni Moab üstigǝ jazalinix yilini qüxürimǝn — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
45 I Hesbons Skygge stille sig de, der fly som kraftesløse; thi en Ild udgaar fra Hesbon og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og Issen af Bulderets Srør, ner.
Ⱪaqⱪanlar Ⱨǝxbon [sepilining] daldisida turup amalsiz ⱪalidu; qünki Ⱨǝxbondin ot, ⱨǝm [mǝⱨrum] Siⱨon [padixaⱨ]ning zemini otturisidin bir yalⱪun partlap qiⱪidu wǝ Moabning qekilirini, soⱪuxⱪaⱪ hǝlⱪning bax qoⱪⱪilirini yutuwalidu.
46 Ve dig, Moab! Kamos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne og førte i Fangenskab og dine Døtre i Fangenskab.
Ⱨalingƣa way, i Moab! Kemoxⱪa tǝwǝ bolƣan ǝl nabut boldi; oƣulliring ǝsirgǝ qüxidu, ⱪizliring sürgün bolidu.
47 Men jeg vil omvende Moabs Fangenskab i de sidste Dage, siger Herren. — Hertil gaar Dommen over Moab.
Lekin, ahirⱪi zamanlarda Moabni sürgünlükidin ⱪayturup ǝsligǝ kǝltürimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar. Moab üstigǝ qiⱪiridiƣan ⱨɵküm muxu yǝrgiqǝ.
