Jeremias 48
1 Imod Moab. Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ve, Nebo! thi den er ødelagt; beskæmmet, indtaget er Kirjathajm; beskæmmet er Misgab og forfærdet.
Moab chung chang thudol’a, Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, “Ohe, Nebo mite, iti nadau hitam! Nakhopiu kisumang ding ahitai. Kiriathaim khomite akijumson, akhopiu min atouphatai. Akulpia dettah chu akiphelhan, ajumtauve.
2 Med Moabs Pris er det forbi; i Hesbon optænke de ondt imod det: Kommer og lader os udslette det, at det ikke mere er et Folk; ogsaa du, Madmen! skal ødelægges, et Sværd skal forfølge dig.
Koiman avel a, Moab loupina aphah poh louding ahitai. Ajeh chu Herbon a Moab suhmang dinga tohgon aum e. Amahon, aseiyun, Hungin namkhat ahinauva kon in sumang u hite. Mingol khopi chu kisuthip del’a, chulai mun’a chu chemjam in ajuiding ahi, atiuve.
3 Der høres et Skrig fra Horanajm: Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
Horonaim kho’a ka ogin khu ngaiyun, Hesohna leh manthahna nasatah ka ogin ahi.
4 Moab er forstyrret; de smaa derudi lade deres Skrig høre.
Moab suhmang in aumtai. Aka ogin’u, Zoar geiyin akijai!
5 Thi ad Opgangen til Lukit stiger Graad op over Graad; og ved Nedgangen til Horonajm hører man Forstyrrelses Skrig.
Gal jamho chu kap pum pum in Luhith jon’in akaltouvun, kicha tah in akap uvin, Horonaim jon in kappum in akumsoh uve.
6 Flyr, redder eders Liv! og I skulle være som den enlige i Ørken.
Na kihinso nadiuvin jam’un! Gammang lah’a gakisel uvin!
7 Thi fordi du forlod dig paa dine Gerninger og paa dine Skatte, skal ogsaa du indtages; og Kamos skal vandre i Landflygtighed, hans Præster og hans Fyrster til Hobe.
Ijeh inem itile, nanghon nahaosat nauleh nathepnau nakisonpi jeh uva, nangho sohchanga nakikaimang diu ahi.
8 Og der skal komme en Ødelægger til hver Stad, og ingen Stad skal undslippe; og Dalen skal gaa til Grunde og Sletten ødelægges, som Herren har sagt.
Khopi jouse abon’a kisumang ding, Thinglhang leh phaicham’a kon’a koima cha ajamdoh umlou hel’a kisugam ding ahi, tia Pakaiyin aseisa ahitai.
9 Giver Moab Vinger, thi det skal flyve ud; og dets Stæder skulle være til en Ødelæggelse, saa at ingen skal bo i dem.
Ohe, Moab in lhaving ana neitave leh, ama chu lengmang jel tante. Ajeh chu akhopi jouse ahomkeova kijam’a, koima achengding umtalou ahitai.
10 Forbandet være den, som gør Herrens Gerning med Efterladenhed; og forbandet være den, som holder sit Sværd tilbage fra Blod.
Pakai thua natoh ding donloupa chu gaosap changhen! Chule chemjam nungtuh kih’a, thisan soloupa chu gaosap chang hen!
11 Moab har boet trygt fra sin Ungdom af og ligget stille paa sin Bærme og er ikke tømt af et Kar i det andet, og det er ikke draget bort iblandt de bortførte; derfor har det beholdt sin Smag, og dets Lugt er ikke forandret.
Khanglui apat Moab chu lungmonga cheng a, sohchanga kikai mang khalou ahi. Ama chu bel khat a kon’a beldang khat a kilhei le le lou, kitungdet chet lengpitwi tobang ahi. Anam jong twitah leh namselou hoisel ahi.
12 Derfor se, de Dage skulle komme, siger Herren, da jeg vil sende Folk til det, som skulle vende dets Fade om; de skulle tømme dets Kar og sønderbryde dets Flasker.
Pakaiyin aseiye, “Phat ahunglhung’e, keiman mi kasol ding, amaho chu Moab mite chu belsung’a kon’a alheilhah uva, chuteng abeljong avohgoi diu ahitai,” ati.
13 Og Moab skal blive til Skamme over Kamos, ligesom Israels Hus blev til Skamme over Bethel, som de forlode sig paa.
Chutahle, Israel mite Bethel a ajachat bang uva, Moab mite jong a pathen’u Chemosh chunga jumna akimudiu ahi.
14 Hvorledes kunne I sige: Vi ere Helte og duelige Krigsmænd?
Vo Moab mite, nanghon kiletsah tah in, keiho gal hangte kahiuve, tin nakihatsah uve.
15 Moab er ødelagt, og man er steget op i dets Stæder, og dets udvalgte unge Mandskab er steget ned for at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
Ahinla, Moab khopi jouse akisumang tai. Akineppiu khangdong ho jouse alhu lham un, athatgamtauve, tin Lengpa Hatchungnung Pakaiyin aseiye.
16 Moabs Undergang er nær for Haanden, og dets Ulykke skynder sig saare.
Moab mite manthahna chu gangtah in ahunglhung e. Tijat umtah hamsetna chu ahunglhung’e.
17 Haver Medynk med det, alle I, som bo trindt omkring det! og alle I, som kende dets Navn, siger: Hvorledes er Magtens Stav, Herlighedens Spir sønderbrudt?
Moab mite chenkhompi ho nanghon ka piuvin, lunghem piuvin, veuvin lengvaipohna thahatttah chu akehtan, chule lengpa tenggol hoitah jong akihehbong tai.
18 Stig ned fra Herlighed, og sid i det tørstige Land, du Indbyggerske, Dibons Datter! thi Moabs Ødelægger er stegen op imod dig, han har ødelagt dine Befæstninger.
Vo Dibon mite, naloupinauva kon’in hung kum lhauvin, vutlah’a hung touvun. Ajeh chu Moab sumangpa chu Dibon jong asuhmang tha ding, chule nakulpi jouseu jong asuhmang tha ding ahi.
19 Stil dig ved Vejen og se dig om, du Aroers Indbyggerske! spørg ham, som er flygtet, og hende, som er undkommet; sig, hvad er der sket?
Aroer mite, lampi pam’a dingun lang, ngah uvin. Moab akon hung jamdoh hochu dongun, ipi thilsoh umham, dongtoh uvin.
20 Moab er beskæmmet; thi det er knust, hyler og skriger; kundgører det ved Arnon, at Moab er ødelagt;
Moab chu ahomkeovin akijam in, miho vetda achangtai. Arnor vadung panga gaseiphong un, Moab akisumang tai.
21 og en Dom er kommet til Slettens Land, til Holon og til Jaza og over Mefaat
Phaicham gam khopi ho, Holon leh Jahaz chuld Mephaath chunga thutanna alhungtai.
22 og over Dibon og over Nebo og over Beth-Diblathajm
Dibon leh Nebo chule Beth-diblathaim chunga,
23 og over Kirjathajm og over Bethgamul og over Bethmeon
Kiriathaim le Bethgamul, chule Bethmeon chunga,
24 og over Kirjot og over Bozra og over alle Stæder i Moabs Land, de fjerne og de nære.
Kerioth leh Bozrah chule gamla leh naiya um Moab khopi ho jouse chunga, lhungsoh ahitai.
25 Moabs Horn er afhugget, og dets Arm er sønderbrudt, siger Herren,
Moab thahat akisubei tan, Akhutjong akiheh bongtai, tin Pakaiyin aseiye.
26 Gører det drukkent! thi det ophøjede sig storlig imod Herren, saa at Moab maa plaske i sit Spy, og at ogsaa det maa blive til Latter.
Ama chu jukham lhu banga tollhanga kiseplhuding, Ajeh chu ama akichoisangin, Pathen adouve. Moab hi, alohlhah sa lah’a kibolding, mihon akidah uva anuisat diu ahi.
27 Thi mon Israel ikke var dig til Latter? mon det var grebet iblandt Tyve, at du, saa tit du talte om det, skulde ryste med Hovedet?
Vo Moab, nangin Israel mite nadaithanga musittah’a nabol chu geldoh in! Gucha toh kimatkhom tha banga, noise tah’a nabol hilou ham?
28 Forlader Stæderne og bor i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der bygger Rede ved Siden af Aabningen ned til en Kløft!
Vo Moab mite, nakhopiu dalhauvin lang jamdoh un, songko lah’a gacheng uvin. Songpi khi lah a vakhu in bu asah bangin, nangho jong ga um uvin.
29 Vi have hørt om Moabs Hovmod, det er saare hovmodigt, om dets Hoffærdighed og dets Hovmod og dets Stolthed og dets Hjertes Højhed.
Moab akilitsah behseh jenge, Akilitsahna ho jouse kajasohtai. Ama hi ahoitholheh jengin, ama leh ama akichoisangin, ipi agel hitam?
30 Jeg kender, siger Herren, dets Overmod, men det er tomt; dets Pral er i Gerning tom.
Pakaiyin aseiye, “Keiman ama hoithona abon'in kahen, akilitsahna leh ahoithona jouse jong ahomkeo leh pannabei ahibouve,” ati.
31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over hele Moab; man maa sukke over Kir-Heres's Folk,
Hijeh chun. tun Moab mite dingin kap ingting, pul dou inge. Chule Kir-hareseth mite dinjong kalung hemsah inge.
32 Jeg maa græde over dig, du Vintræ i Sibma! mere end jeg græder over Jaeser, dine Kviste gik hen over Havet, de naaede til Jaesers Hav; en Ødelægger er falden ind over din Frugthøst og over din Vinhøst.
Vo Sibmah mite, Jazer mite chunga kakana sangin, nangho din hakan kap inge. Naphattheinau lenglipei ho chu abahho twikhanglen pang geiya jamlut ahin; Ahivangin, abonchan misumang pachun asumang hel in, nipilai theiga holeh lengpiga ho jouse abon'in asumang tai.
33 Og Glæde og Fryd har forladt Frugthaven og Moabs Land; og jeg vil lade Vinen høre op i Persekarrene, ingen skal træde Persen med Frydesang, Frydesangen skal ikke mere være Frydesang.
Moab gamsunga, nopna leh kipana jouse abeisohtai. Lengpitwi chilna mun’a jong lengpitwi akangtai. Lengpitwi lhoh’a pangho jong koima kipahtah’a a aodoh aumtapouve.
34 Af Skriget i Hesbon lade de Lyden høres, indtil Eleale, indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonajm, Eglath Selisia; thi ogsaa Nimjims Vande skulle blive til Ørk.
Amavang tija tah’a aka ogin uchu, Heshbon kholeh Elealeh kho chule Jahaz kho geiyin, akijai. Zoar kholeh Horonaim kho chule Eglath-shelishyah kho geiyin aka gin’u akijadoh peh in ahi. Nimrim vadung twi jengjong akang liutai.
35 Og jeg vil gøre, siger Herren, at Moab ikke mere skal have nogen, som drager op paa Højen og gør Røgoffer for sine Guder.
Pakaiyin aseiye, “Keiman Moa mite kasuhgam ding ahi. Ijeh inem itileh, hiche miten semthu pathen doiphunga kilhaina thilto abol uvin chule pathen dihlou chom chom ho ang’ah gimnamtwi ahal uvin ahi,” ati.
36 Derfor bruser mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte bruser over Mændene i Kir-Heres som Fløjter, derfor gaar Levningen, som det havde forhvervet, til Grunde.
Moab leh Kir-hareseth mite dingin, Mithi nikho’a theile kimutgin bangin, kalung hempi e. Ajeh chu anei agou jouseu abon'in abeisohtai.
37 Thi hvert Hoved er skaldet, og hvert Skæg er afskaaret; der er Indsnit paa alle Hænder og Sæk om Lænderne.
Amahon puldounan, alujang uleh abengmul u ahettol gam uvin; Akhut aki-at pop chet chut uvin, khaodip pon kisil in aumgamtauve.
38 Paa alle Tage i Moab og paa dets Gader er der kun Klage; thi jeg har sønderbrudt Moab som et Kar, man ikke har Lyst til, siger Herren.
Khosung lamlen dung jouse leh Moab mite insung jouse chu, kana leh lhisona adimlha jengtai. Ajeh chu keiman Moab chu bel luisa kivochip banga kavohchip hel ahitai, ati.
39 Hvorledes er det dog knust I Hyler! hvorledes vender Moab dog Nakken til! det er beskæmmet; og Moab skal blive til Latter og til Forfærdelse for alle trindt omkring det.
Itobang tah’a kivochiop hitam! Aka ogin’u khu ngaiyuvin, chule Moab jum le jana khu veuvin! Mitin dingin nuisat in aum uvin, aheng akom din kihilna bep in apangtauve.
40 Thi saa siger Hejren: Se, han kommer flyvende som Ørnen og udbreder sine Vinger imod Moab.
Pakaiyin hitin aseiye, “Vetan, mulaopi hung lenglha bangin, Moab chunga alhaving teni ajah in, melmapa chu ahung lenglha tai,” ati.
41 Stæderne erobres, og Fæstningerne indtages; og de vældiges Hjerte i Moab skal være paa denne Dag som en beængstet Kvindes Hjerte.
Khopi jouse kilahpih ding, kulpi jouse jong kisuchim ding ahi. Moab mi gal-hang penjong, numei naoso nat thohlel banga umding ahi.
42 Og Moab skal ødelægges, saa at det ikke mere er et Folk, thi det har ophøjet sig storlig imod Herren.
Moab in Pakai adoutah jeh in, Moab chu kisumang ding, namkhat ahina-a jong umjoulou diu ahitai.
43 Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du, som bor i Moab! siger Herren,
“Vo Moab! Tijat leh thang kikam in navel aumkim ahitai,” tin Pakaiyin aseiye.
44 Den, som flyr for Forfærdelsen, skal falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi jeg Vil lade komme til det, til Moab, dets Hjemsøgelses Aar, siger Herren,
Tija tah’a jamdoh pachu kokhuh’a lhalut ding; Kokhuh’a kon’a jamdoh pachu thangkol’a oh den ding: Ajeh chu nangma najamdoh louhel nading leh nachunga thutanna kaneikhum phat chu hunglhung ahitai, tin Pakaiyin aseiye.
45 I Hesbons Skygge stille sig de, der fly som kraftesløse; thi en Ild udgaar fra Hesbon og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og Issen af Bulderets Srør, ner.
Miho chu Heshbon kho geiyin ajam un, ahinlah akalval a achebe jou aumtapouve. Ajeh chu, Sihon lengpa vaihomna Heshbon khopia kon in mei ahung kongdoh in, Moab mite jouse leh agam pumpi chu meiyin akou jejutan ahi.
46 Ve dig, Moab! Kamos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne og førte i Fangenskab og dine Døtre i Fangenskab.
Vo Moab, ada nahitai! Chemosh doi pathen houte abon'in akisumangtai. Nachapate leh nachanute jouse sohchang in akikaimang sohtauve.
47 Men jeg vil omvende Moabs Fangenskab i de sidste Dage, siger Herren. — Hertil gaar Dommen over Moab.
Hijongle, keiman ninunung lamleh, Moab chu ahamphatna ding kasemphat kit ding, ahi tin Pakaiyin aseiye.
