Jeremias 44

1 Det Ord, som kom til Jeremias til alle Jøderne, som boede i Ægyptens Land, nemlig dem, som boede i Migdol og i Thakpankes og i Nof og i Landet Patros; det lød:

Hagi Isipi mopafima me'nea kumatamina, Migdolima, Tapanesima, Memfisine, Patrosi kazigama hu'za nemani'naza Juda vahe'ma zamasamisia nanekea Ra Anumzamo'a amanage huno Jeremaiana asami'ne.

2 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I have set al den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judas Stæder; og se, de ere øde paa denne Dag, og der bor ingen i dem;

Hagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Jerusalemi kumate'ene, Juda mopafima me'nea kuma taminte'ma knazama atrogeno'ma eme zamazeri havizama hu'neana, ko keta antahita hu'naze. Hagi antahiho, menima kesazana ana kuma tamimo'a havizantfa hazageno, anampina magore hu'za vahera omani'naze.

3 for deres Ondskabs Skyld, som de udøvede for at fortørne mig, idet de gik hen at gøre Røgoffer og at tjene andre Guder, hvilke de ikke kendte, hverken de eller I eller eders Fædre.

Na'ankure zamagra kefo avu'ava'ma hazazamo Nagrira nazeri narimpa nehe'za, zamagrane, tamagrane, tamafahe'zanena keta antahita osu'naza anumzaraminte mnanentake zana ofa kremna vunte vavama huta vu'nazagu anara hu'noe.

4 Og Jeg sendte alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, til eder og sagde: Gører dog ikke denne Vederstyggelighed, som jeg hader.

Hagi Nagra knane knane eri'za vaheni'a kasampa vahera huzmantoge'za tamagritega e'za, amanage hu'naze. Nagri'ma nave'nosia hi'mnage avu'ava zana osiho hu'za eme tamasami'naze.

5 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, saa at de vendte om fra deres Ondskab og lode være at gøre Røgoffer for andre Guder.

Hianagi zamagra ana nanekerera zamagesa ante'za nontahi'za, kefo avu'ava zama nehu'za havi anumzantaminte'ma ofama nehaza zanena atre'za zamefira huomi'naze.

6 Da udøstes min Harme og min Vrede, og den brændte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, saa at de bleve til en Ørk, til et Øde, som det ses paa denne Dag.

E'ina'ma hazageno'a Nagrira tusi narimpa ahege'na Juda mopafima me'nea ranra kumataminte'ene Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kantamimpinena narimpa ahe'zana eri kaha hutre'na ana kumatamina eri haviza hutrogeno ka'ma koka meno eno ama knarera menina ehanati'ne.

7 Og nu, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gører I dette store Onde imod eder selv, saa at jeg maa udrydde eder, Mand og Kvinde, spæde og diende Børn, af Juda, uden at lade en Levning af eder blive tilovers,

Hagi menina Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Nahigeta tamagra'a tamavatera hazenkea huta knazana avreta ne-eta venene naga'ene a'nanene naga'ene mofavre naga'ene, ne'onse mofavre naga'enena fanane hanageno Juda vahera omani'sazegura anara nehaze?

8 idet I fortørne mig med eders Hænders Gerninger, med at gøre Røgoffer for andre Guder i Ægyptens Land, hvor I ere komne ind, til at være der som fremmede; for at jeg maa udrydde eder, og for at I maa blive til Forbandelse og til Forhaanelse iblandt alle Folkefærd paa Jorden?

Hagi nahigeta tamagra Isipi mopafima emanineta tamazanteti'ma avako'ma huta tro'ma haza zamo'ene, ru anumzantaminte'ma ofama hazazamo'a Nagrira nazeri narimpa ahe'naze? Ana hu'nagu tamagra'a tamazeri havizantfa hanage'za, ru moparega vahe'mo'za neramage'za kizazokago ke huneramante'za, ha' vahezamima sifnagema huzmante'nakura, Juda vahe'mo'zama havizama hu'nazaza huta haviza hiho hu'za huzamantegahaze.

9 Have I glemt eders Fædres Ondskab og Judas Kongers Ondskab og deres Hustruers Ondskab og eders egen Ondskab og eders Hustruers Ondskab, som de øvede i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

Hagi tamagehe'zane, Juda kini vahe'ene a'ne zamimo'zane, tamagrane a'ne tamimo'zanema, Juda mopafine Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kantamimpima hu'naza havi avu'ava zankura ko tamage kani'nefi?

10 End ikke indtil denne Dag føle de Sønderknuselse, og de frygte ikke og vandre ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.

Hagi meninena tamagra tamavufga anteramita Nagri agorga nomanita, tamagri'ene tamafahe'inema zami'noa kasegene tra keni'anena amagera onte'naze.

11 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg vender mit Ansigt imod eder til det onde og til at udrydde hele Juda.

E'ina hu'negu Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Nagra navugosa rukrahe hu'na hara huneramantena knazana tami'na Juda vahera maka tamazeri haviza huvagaregahue.

12 Og jeg vil tage de overblevne af Juda, dem, som vendte deres Ansigt imod Ægyptens Land for at komme did og være der som fremmede, og de skulle alle omkomme; i Ægyptens Land skulle de falde, ved Sværdet, ved Hungeren skulle de omkomme, baade smaa og store, ved Sværdet og ved Hungeren skulde de dø; og de skulle blive til en Ed, til Forfærdelse og til Forbandelse og til Forhaanelse.

Hagi Juda vahe'ma osi'ama mani'naza naga'ma, Isipi mopafi vanunema hu'za hanavemati'za e'naza vahera zamazeri tregahue. Ana hanuge'za mago'a bainati kazinteti zamahe nefrisage'za, mago'a ne'zanku hu'za frigahaze. Hagi zamagine vaheteti vuno zamagima omane vahete'ma vanige'za ana maka vahera bainati kazinteti zamahe nefrisage'za mago'a ne'zanku hu'za frigahaze. Ana hu'za ana maka Isipi mopafi fri hana hanage'za, vahe'mo'zama nezamage'za zamanogu nehu'za, kiza zokago ke hunezamante'za, vahe'ma sifnama huzmante'nakura Juda vahe'mo'zama hu'nazaza huta haviza hiho hu'za hugahaze.

13 Og jeg vil hjemsøge Indbyggerne i Ægyptens Land, ligesom jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværdet, med Hungeren og med Pesten.

Hagi Isipi mopafima umani'naza vahera, Jerusalemi kumapima mani'naza vahe'ma hu'noaza hu'na bainati kazinteti'ene, zamagatonto zanteti'ene, krireti'ene hu'na zamazeri haviza hugahue.

14 Og af de overblevne af Juda, som ere komne til Ægyptens Land for at være som fremmede der, skal ingen undkomme eller undslippe, saa han kan vende tilbage til Judas Land, til hvilket deres Sjæl længes efter at komme tilbage for at bo der; thi der skal ingen komme tilbage uden enkelte undkomne.

Ana hanuge'za osi'a Juda vahe'ma Isipi mopafima emani'naza vahepintira magomo'e huno ana knazana agatereno vuno, ete umanisunema hu'zama zamavesi zamavesi'ma nehaza Juda moparera uomanigahaze. Hianagi anampintira osi'a naga'mozage ete vugahaze.

15 Og alle de Mænd, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgoffer for andre Guder, og alle Kvinderne, som stode der, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægyptens Land og i Patros, svarede Jeremias og sagde:

Hagi anante maka vene'nemo'zane, a'nezmimo'zama ru anumzante'ma mananentake zama kre mnama vu ofama nehage'zama antahi'naza vene'neramine, Isipi mopafima Patrosi kumate'ma nemaniza Juda vahe'mo'zanena eme atru hute'za Jeremaiana amanage hu'za kenona hunte'naze.

16 Det Ord, som du har talt til os i Herrens Navn, deri ville vi ikke høre dig.

Kagra Ra Anumzamofo agifi eme neramasamuema hunka nehana nanekea tagra ontahigahune.

17 Men vi ville fuldt og fast holde det Ord, som er udgaaet af vor Mund om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, saaledes som vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger øg vore Fyrster, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød og havde det godt og saa ingen Ulykke.

Hianagi tagra tamagerfa huta mikazama hugahunema huta huvempama hu'nona nanekere otineta, monafi kuini a'mofonte mananentake zantamima kre mnavu ofa nehuta, waini tinema tagitreta ofa hugahune. Tagehe'za e'inahu avu'ava hu'nazankita tagrane, kini vahetimo'zane, kva vahetimo'zanena Judama me'nea kumatamimpine, Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kantamimpinena ofa hu'none. Ana hu'nonanagi ana knafina ne'zankura atupara osuta knare huta nemanita, hazenkea e'ori'none.

18 Men fra den Tid af, da vi ophørte med at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, have vi Mangel paa alt, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.

Hianagi tagrama monafi kuini ate'ma mananentake zama kre manama ovuta, waini tima tagi tre ofama osu'nana, tagra maka zankura atupa nehunkeno, mago'a bainati kazinteti tahe nefrizageta, mago'a ne'zanku huta fri'none.

19 Og der vi gjorde Røgoffer for Himmelens Dronning og udøste Drikofre for hende, mon vi da uden vore Mænds Samtykke lavede Kager for hende til at dyrke hende og udøse Drikofre for hende?

Hagi anankema haza agofetura a'nemo'za hu'za, tagrama monafi kuini a'te'ma mananentake zantamima kre manavu ofama nehuta, waini tima tagi tre ofama nehuta, agri avugosama me'nea kekiramima tro huta waini tinema tagita ofama hu'nonana, tagra'a antahi zantetira osu'nonanki nerave'za hu izo hazageta anara hu'none.

20 Og Jeremias sagde saaledes til hele Folket om de Mænd og om de Kvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham saadant:

Hagi anante Jeremaia'a ana maka veamokizmi nanekerera amanage huno ke nona huzmante'ne.

21 Mon ikke de Røgofre, som I bragte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eder Fyrster, og Folket i Landet, ere ihukommede af Herren og rundne ham i Tanker?

Tamagrama antahi'zana tamagrane tamagehe'zane, kini vahetamimo'zane, kva vahe'tamimo'zane, maka vahe'motanema Juda mopafima me'nea kumatamimpine Jerusalemi kumapima me'nea ne'onse kantamimpinema, mana nentake zantamima kre mnavu ofama hu'naza avu'ava zankura, tamagrama antahi'zana Ra Anumzamofo antahi'zampina omanegeno hago agekanine huta nehazafi?

22 Og Herren kunde ikke mere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forfærdelse og til en Forbandelse, saa at ingen bor deri, som det ses paa denne Dag.

Hagi tamagrama hu'naza havi avu'ava zane, kasrino hi'mnage'ma hu'nea avu'ava zanema hu'naza zankura Ra Anumzamo'a avua anteno kegara osuno tusi avesra huramante'ne. E'ina hu'negu mopatamimo'a sifnafi megeno, mago zana omaneno ka'ma koka fore higeno, anampina magore huno vahera omanitfa higeno, meno eno ama knarera ehanati'ne.

23 Fordi I gjorde Rør gelse, og fordi I syndede imod Herren og hørte ikke Herrens Røst og vandrede ikke i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er denne Ulykke vederfaret eder, som det ses paa denne Dag.

Na'ankure tamagra mananentake zantamima kre mnavu ofaramima nehuta, Ra Anumzamofo avufi kumi nehuta, Ra Anumzamofo nanekea amagera nonteta, agri kasegene tra kenena rutagre'naze. Ana nehuta Agri eri'zama keama'ma osaza zanku huno knazana atregeno eme tamazeri haviza higeno, eno ama knarera ehanati'ne.

24 Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Kvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægyptens Land!

Hagi anante Jeremaia'a maka vahe'ene a'nene naga'enena amanage huno zamasami'ne. Maka Isipi mopafima mani'naza Juda vahe'mota Ra Anumzamo'ma hia nanenkea antahiho.

25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I og eders Hustruer talte med eders Mund og udførte det med eders Hænder, idet I sagde: Vi ville fuldt og fast holde vore Løfter, som vi have lovet, om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og at udøse Drikofre for hende: I opfylde nu eders Løfter og udføre eders Løfter!

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'a huno, Tamagrane a'nene naga'tamimo'zanena huta, tagra'a tagipinti'ma huvempama hu'nona nanekere amage antegahune nehuta amanage hu'naze. Tagra monafi kuini a'tega mananentake zama kre mnavu ofaramina hunenteta, waini tima tagitre ofanena huntegahune hu'naze. E'ina hu'nazagu tamagra menina vuta nazano huvempama hu'naza zana amage anteta anazana hiho.

26 Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som bo i Ægyptens Land! se, jeg har svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke mere nævnes i hele Ægyptens Land i nogen Mands Mund af Juda, saa at han siger: Saa sandt den Herre, Herre lever!

Hianagi Juda vahe'ma Isipi mopafima nemaniza vahe'mota Ra Anumzamo'a amanage hianki antahiho, Nagra Ra Anumzamo'na hankavenentake nagifi huvempa huankino, Juda vahe'ma Isipi mopafima nemaniza vahe'mota Nagri nagifina magore huta huvempa huta, Ra Anumzana kasefa huno mani'nea Anumzamofo agifi huvempa nehune huta osutfa hugahaze.

27 Se, jeg er aarvaagen over dem til det onde og ikke til det gode, saa at enhver af Juda, som er i Ægyptens Land, skal fortæres ved Sværdet og ved Hungeren, indtil det er ude med, dem.

Hagi antahiho! Nagra navua ante'na zamagegahuanagi, knare zama esanigu anara osugahuanki, knazama esanigu navua ante'na kegahue. Hagi Juda vahe'ma Isipi mopafima nemaniza vahera, bainati kazinteti zamahe nefrisage'za, mago'a ne'zanku hu'za frigahaze. Ana hume nevu'za ana maka ome fri vagare'za omanitfa hugahaze.

28 Og de, som undkomme fra; Sværdet skulle vende tilbage fra Ægyptens Land til Judas Land, i ringe Tal; og alle de overblevne af Juda, de, som ere komne til Ægyptens Land for at være der som fremmede, skulle forfare, hvis Ord der staar ved Magt, mit eller deres.

Hagi ana hina osi'a naga'ma bainati kazinteti'ma zamahe ofrisaza vahe'mo'za Isipi mopa atre'za ete vu'za, Juda mopafi umanigahaze. Hagi osi'a vahe'ma Juda mopama atre'za Isipi mopafima umani'naza vahe'mo'za zamagri nanekemo tamagea me'nefi, Nagri nanekemo tamagea me'nefi zamagra'a ke'za antahi'za hugahaze.

29 Og dette skal være eder Tegnet, siger Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, paa det I skulle vide, at mine Ord skulle staa ved Magt over eder til det onde:

Hagi Ra Anumzamo'a huno, Tamagrama ama ana mopafima mani'nesage'nama tamazeri havizama hanua zamofo avame'zana meni tamaveri hugahue. E'ina'ma hanugeta tamagrama keta antahitama hanazana, Nagrama tamazeri haviza hugahuema hu'na hu'noa nanekemo'a, tamagerfa huno efore hugahie.

30 Saa siger Herren: Se, jeg giver Farao Hofra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judas Konge, i Nebukadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.

Hagi Ra Anumzamo'a huno, Antahiho! Juda kini ne' Zedekaiama avre'na, Babiloni kini ne' Nebukatnesama ha'ma hunenteno ahe frinaku'ma nehia ne'mofo azampima avrente'noaza hu'na, Isipi kini ne' Hofrana avre'na, agri ha' vahe'mo'zama ahenaku'ma nehaza vahe zamazampi avrentegahue.