Jeremias 44

1 Det Ord, som kom til Jeremias til alle Jøderne, som boede i Ægyptens Land, nemlig dem, som boede i Migdol og i Thakpankes og i Nof og i Landet Patros; det lød:

Izip ram dawk kaawm e Judah taminaw pueng, Migdil, Tahpanhes, Noph kho hoi Pathros ram khosaknaw kong dawk Jeremiah koe ka tho e lawk.

2 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I have set al den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judas Stæder; og se, de ere øde paa denne Dag, og der bor ingen i dem;

Ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, Jerusalem hoi Judah khopuinaw pueng e lathueng rawkkahmanae ka tho sak e naw pueng hah na hmu awh toe. Hatdawkvah, khenhaw! sahnin vah a kâraphoe teh apihai khosak awh hoeh toe.

3 for deres Ondskabs Skyld, som de udøvede for at fortørne mig, idet de gik hen at gøre Røgoffer og at tjene andre Guder, hvilke de ikke kendte, hverken de eller I eller eders Fædre.

Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni thoseh, nangmouh ni thoseh, na mintoenaw ni thoseh a panue awh boihoeh e cathut alouke bawk hane hoi ahnimouh koe hmuitui thueng hanlah a cei awh teh, kaie lungkhuek sak nahanlah thoenae lam a dawn awh.

4 Og Jeg sendte alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, til eder og sagde: Gører dog ikke denne Vederstyggelighed, som jeg hader.

Hottelah nakunghai ka san profetnaw amom a thaw awh teh, ka patoun teh ahnimouh koevah, oe! hete panuettho e hno, ka hmuhma e heh sak awh hanh leih telah ka ti.

5 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, saa at de vendte om fra deres Ondskab og lode være at gøre Røgoffer for andre Guder.

Hatei cathut alouknaw koe hmuitui thueng hoeh hane hoi hawihoehnae kamlang takhai hanelah thai ngai awh hoeh.

6 Da udøstes min Harme og min Vrede, og den brændte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, saa at de bleve til en Ørk, til et Øde, som det ses paa denne Dag.

Hatdawkvah, ka lungkhueknae hoi ka lungkâannae teh Judah khopuinaw hoi Jerusalem lamnaw dawk ka rabawk teh, a kamtawi. Sahnin vah a coungnae patetlah a kâraphoe teh kingdi toe.

7 Og nu, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gører I dette store Onde imod eder selv, saa at jeg maa udrydde eder, Mand og Kvinde, spæde og diende Børn, af Juda, uden at lade en Levning af eder blive tilovers,

Hatdawkvah, Isarel Cathut ransahu Cathut BAWIPA ni hettelah a dei, bangkongmaw namamouh thung hoi napui tongpa, camo sanu ka net e hoi Judah taminaw thung hoi apihai pâhlung laipalah be pâmit hanelah hete kahawihoehe hno heh, namamouh taranlahoi letlang na sak awh teh,

8 idet I fortørne mig med eders Hænders Gerninger, med at gøre Røgoffer for andre Guder i Ægyptens Land, hvor I ere komne ind, til at være der som fremmede; for at jeg maa udrydde eder, og for at I maa blive til Forbandelse og til Forhaanelse iblandt alle Folkefærd paa Jorden?

khosak hanlah na ceinae Izip ram dawk e cathutnaw koe hmuitui na thueng awh teh, talai van e miphunnaw rahak vah, mahoima kâraphoe hane hoi, thoebo e tami hoi, pathoe e tami lah o hanelah na meikaphawknaw roeroe ni ka lungkhuek sak.

9 Have I glemt eders Fædres Ondskab og Judas Kongers Ondskab og deres Hustruers Ondskab og eders egen Ondskab og eders Hustruers Ondskab, som de øvede i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

Na kakhekungnaw hawihoehnae hoi Judah siangpahrangnaw hawihoehnae, tamimaya hawihoehnae, namamouh hawihoehnae hoi, na yunaw hawihoehnae Judah ram hoi Jerusalem lamthung dawk a sak awh e naw hah na pahnim awh toung maw.

10 End ikke indtil denne Dag føle de Sønderknuselse, og de frygte ikke og vandre ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.

Sahnin totouh pankângai kalawn awh hoeh. Na kakhekung hoi nangmae hmalah ka kamnue sak e ka kâlawk hoi ka phunglam hah na tarawi awh hoeh teh na taket awh hoeh.

11 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg vender mit Ansigt imod eder til det onde og til at udrydde hele Juda.

Hatdawkvah, ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei, Khen awh haw nangmouh rawk nahane hoi Judah taminaw pueng raphoe hanelah na taran awh han.

12 Og jeg vil tage de overblevne af Juda, dem, som vendte deres Ansigt imod Ægyptens Land for at komme did og være der som fremmede, og de skulle alle omkomme; i Ægyptens Land skulle de falde, ved Sværdet, ved Hungeren skulle de omkomme, baade smaa og store, ved Sværdet og ved Hungeren skulde de dø; og de skulle blive til en Ed, til Forfærdelse og til Forbandelse og til Forhaanelse.

Hahoi kacawirae Judah Izip ram vah khosak hanlah kabawmnaw hah ka man vaiteh, be ka pâmit han. Izip ram lah ban awh vaiteh, tahloi, takang hoi be raphoe e lah ao han. Kathoengca koehoi kalenpoung totouh tahloi, takang hoi a due awh han. Thoebo e hoi tami ni kângairu e hoi lawkthoeumkha bap e, hnephnap e lah ao awh han.

13 Og jeg vil hjemsøge Indbyggerne i Ægyptens Land, ligesom jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværdet, med Hungeren og med Pesten.

Jerusalem ka rek e patetlah Izip ram dawk kho ka sak e naw hah, tahloi, takang, lacik hoi ka rek han.

14 Og af de overblevne af Juda, som ere komne til Ægyptens Land for at være som fremmede der, skal ingen undkomme eller undslippe, saa han kan vende tilbage til Judas Land, til hvilket deres Sjæl længes efter at komme tilbage for at bo der; thi der skal ingen komme tilbage uden enkelte undkomne.

Hahoi Izip ram khosak hanlah kacetnaw thung hoi kacawirae Judah taminaw hah Judah ram ao awh nahane ban han a ngai poung awh e ram dawk a ban hanelah buet touh boehai ka dam lahoi tâcawt mahoeh. Arulahoi ka yawng e hoeh laipalah teh apihai ban mahoeh.

15 Og alle de Mænd, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgoffer for andre Guder, og alle Kvinderne, som stode der, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægyptens Land og i Patros, svarede Jeremias og sagde:

Hattoteh taminaw pueng a yunaw ni cathut alouke koevah hmuitui a sawi awh telah ka panuek e naw hoi ka kangdout e napui moikapap naw, Izip ram dawk kho ka sak e tamimaya ni Pathros vah Jeremiah hah hettelah a pathung awh.

16 Det Ord, som du har talt til os i Herrens Navn, deri ville vi ikke høre dig.

BAWIPA min lahoi kaimouh koe na dei awh e hah ka ngai awh mahoeh.

17 Men vi ville fuldt og fast holde det Ord, som er udgaaet af vor Mund om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, saaledes som vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger øg vore Fyrster, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød og havde det godt og saa ingen Ulykke.

Hatei kamamouh hoi kakhekungnaw, ka siangpahrangnaw hoi kahrawikungnaw ni Judah khopuinaw hoi Jerusalem lam dawk ouk a sak awh e patetlah kalvan siangpahrangnu koe hmuitui sawinae hoi ahni koe nei thuengnae awi nateh, kamamae pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk patetlah ka sak awh roeroe han. Bangkongtetpawiteh, hatnae tueng dawk hmaisawi teh, canei kawi apap teh rucatnae kâhmo awh boihoeh.

18 Men fra den Tid af, da vi ophørte med at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, have vi Mangel paa alt, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.

Kalvan siangpahrangnu koe hmaisawi thuengnae hoi nei han rabawknae ka kâhat awh hnukkhu teh, bangpuengpa dawk ka vout awh teh, tahloi hoi takang hoi raphoe e lah ka o awh.

19 Og der vi gjorde Røgoffer for Himmelens Dronning og udøste Drikofre for hende, mon vi da uden vore Mænds Samtykke lavede Kager for hende til at dyrke hende og udøse Drikofre for hende?

Hahoi napuinaw ni kalvan siangpahrangnu koe hmuitui hmaisawinae hoi nei han rabawknae a sak awhnae koe vanaw hoi lungkuep hoeh lahoi maw ama bawknae dawk vaiyei a sak awh teh ahni koe nei han rabawknae sak awh telah ati awh.

20 Og Jeremias sagde saaledes til hele Folket om de Mænd og om de Kvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham saadant:

Hattoteh Jeremiah ni, taminaw pueng napui tongpa hoi ama kapathungnaw koe,

21 Mon ikke de Røgofre, som I bragte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eder Fyrster, og Folket i Landet, ere ihukommede af Herren og rundne ham i Tanker?

Judah khopuinaw hoi Jerusalem lamthungnaw dawk namamouh hoi na kakhekung, na siangpahrangnaw, na kahrawikungnaw hoi ram thung e tamimaya ni hai hmuitui a sawi awh e hah, BAWIPA ni a pâkuem teh a lung dawk tat hoeh maw.

22 Og Herren kunde ikke mere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forfærdelse og til en Forbandelse, saa at ingen bor deri, som det ses paa denne Dag.

Yonnae na sak awh e hoi panuettho e hno na sak awh e dawk, BAWIPA ni khang thai hoeh toe. Hatdawkvah, nangmae ram teh kingdinae, kângairunae, thoebonae, hoi karingkung kaawm hoeh e sahnin e patetlah doeh ao.

23 Fordi I gjorde Rør gelse, og fordi I syndede imod Herren og hørte ikke Herrens Røst og vandrede ikke i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er denne Ulykke vederfaret eder, som det ses paa denne Dag.

Hmuitui na sawi awh teh BAWIPA e lathueng yonnae na sak awh teh, BAWIPA lawk na thai ngai awh hoeh. A kâlawk thoseh, a phunglam thoseh, na panue sak e lawk thoseh, na tarawi awh hoeh dawkvah, hete hno kahawihoeh e, atu e patetlah nangmouh lathueng ka phat e doeh telah a ti.

24 Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Kvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægyptens Land!

Hothloilah, Jeremiah ni tamimaya hoi napuinaw koe, Izip ram e Judah taminaw pueng, BAWIPA e lawk heh thaihaw.

25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I og eders Hustruer talte med eders Mund og udførte det med eders Hænder, idet I sagde: Vi ville fuldt og fast holde vore Løfter, som vi have lovet, om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og at udøse Drikofre for hende: I opfylde nu eders Løfter og udføre eders Løfter!

Ransahu BAWIPA Isarel Cathut ni hettelah a dei. Namamouh hoi na yunaw ni kalvan siangpahrangnu koevah, hmuitui sawi e hoi, nei rabawk hanelah, ka dei tangcoung e patetlah ka sak awh roeroe han telah na pahni ni a dei teh na kut ni hai a kuep sak. Na lawk kam hah caksak awh haw. Na kâcai e naw kuep sak roeroe awh.

26 Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som bo i Ægyptens Land! se, jeg har svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke mere nævnes i hele Ægyptens Land i nogen Mands Mund af Juda, saa at han siger: Saa sandt den Herre, Herre lever!

Hatdawkvah, nangmouh Judah taminaw, Izip ram kho ka sak e taminaw pueng. BAWIPA e lawk thai awh. Thaihaw! Bawipa Jehovah a hring e patetlah Izip ram dawk kho ka sak e Judah tami apipatet nihai, ka min dei hanh lawi naseh telah kalenpounge ka mitnout lahoi thoe ka bo telah BAWIPA ni a dei.

27 Se, jeg er aarvaagen over dem til det onde og ikke til det gode, saa at enhver af Juda, som er i Ægyptens Land, skal fortæres ved Sværdet og ved Hungeren, indtil det er ude med, dem.

Khenhaw! ahawi nahane laipalah, a rawk awh nahanelah, ahnimouh pou ka pawp. Judah tami Izip ram dawk kaawmnaw pueng teh, tahloi, takang hoi he raphoe hoehroukrak, be kahma sak e lah ao han.

28 Og de, som undkomme fra; Sværdet skulle vende tilbage fra Ægyptens Land til Judas Land, i ringe Tal; og alle de overblevne af Juda, de, som ere komne til Ægyptens Land for at være der som fremmede, skulle forfare, hvis Ord der staar ved Magt, mit eller deres.

Tahloi dawk hoi ka hlout e tami tangawn hah Izip ram hoi ban awh vaiteh, Judah ram dawk a kâen awh han. Kacawirae Judah taminaw pueng, Izip ram dawk khosak hanelah kacetnaw ni, apie lawk maw ka cak han, ka lawk maw, ahnimae lawk tie a panue awh han.

29 Og dette skal være eder Tegnet, siger Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, paa det I skulle vide, at mine Ord skulle staa ved Magt over eder til det onde:

Hahoi hetheh nangmouh hanlah minoutnae lah ao han. Ka lawk heh nangmouh hanlah hawihoehnae lah a kangdue roeroe telah na panue thai awh nahan, hete hmuen koe ka sak han telah BAWIPA ni a dei.

30 Saa siger Herren: Se, jeg giver Farao Hofra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judas Konge, i Nebukadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.

BAWIPA ni hettelah a dei, khenhaw! Judah siangpahrang Zedekiah teh a hringnae ka thet hane a taran Babilon siangpahrang Nebukhadnezar kut dawk ka poe e patetlah Faro Hophra Izip siangpahrang teh ka thet hane a taran koevah ka poe han telah a ti.