Jeremias 44

1 Det Ord, som kom til Jeremias til alle Jøderne, som boede i Ægyptens Land, nemlig dem, som boede i Migdol og i Thakpankes og i Nof og i Landet Patros; det lød:

Egypt sahlam gamsunga Migdol, Tahpanhes, Memphis khopi ho leh lhanglam gam’a cheng Judah miho thudol’a, Pakaiyin Jeremiah henga thu ahinseiye.

2 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I have set al den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judas Stæder; og se, de ere øde paa denne Dag, og der bor ingen i dem;

“Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye,” Jerusalem leh Judah gamsung khopi jouse chunga manthahna kalhunsah chu, nanghon namittah uva namu-u ahitai. Tugeiyin ahomkeovin aum un, koima achengpoi.

3 for deres Ondskabs Skyld, som de udøvede for at fortørne mig, idet de gik hen at gøre Røgoffer og at tjene andre Guder, hvilke de ikke kendte, hverken de eller I eller eders Fædre.

Amahon thilse tintang abol uvin, keima eiphin lunghang uve. Gimnamtwi ahal uvin, amahon ahetkhahlou chule apu apateu jong anahetkhah lou, pathen chom chom anga kilhaina abol'uve.

4 Og Jeg sendte alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, til eder og sagde: Gører dog ikke denne Vederstyggelighed, som jeg hader.

Keiman avel vel in kalhachate themgao ho kasol in, ajah uva, hitobang thilse kahot tah hi bol hih un, tin kaseipeh e.

5 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, saa at de vendte om fra deres Ondskab og lode være at gøre Røgoffer for andre Guder.

Ahivangin, amahon kathusei angaipouvin, chule athilse bol’u jong adalha deh pouve. Amahon pathen chom chom houna gimnamtwi ahaljing uvin ahi.

6 Da udøstes min Harme og min Vrede, og den brændte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, saa at de bleve til en Ørk, til et Øde, som det ses paa denne Dag.

Hijeh a chu, keiman kalungsatna meikou kisunglha banga Judah gamsung khopi jouse chunga, kasunlhah khum ahiuve. Tuni geiyin, hiche khopi ho chu ahomkeovin, mi chenna louvin akijam nalaiye.

7 Og nu, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gører I dette store Onde imod eder selv, saa at jeg maa udrydde eder, Mand og Kvinde, spæde og diende Børn, af Juda, uden at lade en Levning af eder blive tilovers,

Tun thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye. Ibol a nangho leh nangho thilse kibolkhum jeng nahiuvem? Nangho asohcha naumlou heldiu, pasal jong, numei jong, chapang jong, Judah gam’a kon’a hilaiya hung chengho jouse, nabonchauva chunga manthahna kilhut khum’a, khatbeh jong ahingdoh umlou ding nahiuve.

8 idet I fortørne mig med eders Hænders Gerninger, med at gøre Røgoffer for andre Guder i Ægyptens Land, hvor I ere komne ind, til at være der som fremmede; for at jeg maa udrydde eder, og for at I maa blive til Forbandelse og til Forhaanelse iblandt alle Folkefærd paa Jorden?

Ibol a nanghon Egypt pathen chom chom doilim ho nakisem thu-uva, a-anga gimnamtwi nahal uva, keima neiphin lunghang’u ham? Nangho le nangho kisumang thah a chule leiset namtin vaipi lah a nuisat leh gaosap change naum dingu ahi.

9 Have I glemt eders Fædres Ondskab og Judas Kongers Ondskab og deres Hustruers Ondskab og eders egen Ondskab og eders Hustruers Ondskab, som de øvede i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

Nanghon Jerusalem leh Judah gamsunga, napu napateu phatlouna ho, Judah lengte gitlouna ho, chule nangho leh najiteu setna ho, ibol a nasuhmil u ham?

10 End ikke indtil denne Dag føle de Sønderknuselse, og de frygte ikke og vandre ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.

Tuni geiyin, nanghon lung kisih a kisemphat ding nagopouve. Nangho le napu napateu kathupehsa ho, nanghon juiding nagel pouve.

11 Derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg vender mit Ansigt imod eder til det onde og til at udrydde hele Juda.

Hijeh chun thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, keiman nangho nabonchauva kasuhgam ding nahiuve.

12 Og jeg vil tage de overblevne af Juda, dem, som vendte deres Ansigt imod Ægyptens Land for at komme did og være der som fremmede, og de skulle alle omkomme; i Ægyptens Land skulle de falde, ved Sværdet, ved Hungeren skulle de omkomme, baade smaa og store, ved Sværdet og ved Hungeren skulde de dø; og de skulle blive til en Ed, til Forfærdelse og til Forbandelse og til Forhaanelse.

Keiman Judah mite akidalha amoh chengse, Egypt gamsunga hunglut ho, abonchauva kasuhgam heldiu ahi. Amaho chu aneopen’a pat alenpen geiya: gal a thiloi, kelthoh a thiloi, chule natna hise a thiloi umdiu, abonchauva thigam heldiu ahi. Amaho chu gaosap chang leh kidah um chule mi nuisat a umdiu, ahiuve.

13 Og jeg vil hjemsøge Indbyggerne i Ægyptens Land, ligesom jeg hjemsøgte Jerusalem, med Sværdet, med Hungeren og med Pesten.

Keiman Jerusalem talen kamatsah banga, Egypt gamsung’a jong amaho chunga, gal kisat, kellhah chule natna hise a, talen kamatsah ding ahiuve.

14 Og af de overblevne af Juda, som ere komne til Ægyptens Land for at være som fremmede der, skal ingen undkomme eller undslippe, saa han kan vende tilbage til Judas Land, til hvilket deres Sjæl længes efter at komme tilbage for at bo der; thi der skal ingen komme tilbage uden enkelte undkomne.

Dalhah a um amoh cheng, Egypt gam’a hung juamlut ho, khatvei Judah gam’a kilekit ding ngah ho, koimacha asohcha-a kilekit umlou hel diu ahi. Amahon agam uva kilekal ngahlel ujongle, ahingdoh themchakhat bou tilou, koima cha kilekit umlou ding ahiuve,” ati.

15 Og alle de Mænd, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgoffer for andre Guder, og alle Kvinderne, som stode der, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægyptens Land og i Patros, svarede Jeremias og sagde:

Hichun ajiteuvin milimdoi houna gimnamtwi hal uve, ti hesa pasal ho jouse leh, Egypt gamsunga cheng Judah mite khoppi bol mitamtah lah’a, gapang numeiho jouse chun, Jeremiah jah’a aseiyun,

16 Det Ord, som du har talt til os i Herrens Navn, deri ville vi ikke høre dig.

Nangman Pakai min’a nathusei ho chu, keihon ngai pouvinge, atiuve.

17 Men vi ville fuldt og fast holde det Ord, som er udgaaet af vor Mund om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, saaledes som vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger øg vore Fyrster, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød og havde det godt og saa ingen Ulykke.

Keiho kanop nop’u bol dinga um kahitauve. Keiho le kapu kapateuvin, chule kalengteu leh avaihom teuvin Judah gamsung le Jerusalem khopi sunga anabol bang uva chu, keihon jong van lengnu houna-a gimnamtwi kahal uva chule juning kalhit khum diu ahi. Ajeh chu, hitia kabol laiya chun, keiho din neh le chah aneng jeng jungin, kaphatou lheh un, chule thilse ima jong katoh pouve.

18 Men fra den Tid af, da vi ophørte med at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og udøse Drikofre for hende, have vi Mangel paa alt, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.

Ahinlah keihon van lengnu houna gimnamtwi kahaldauva, chule juning kalhitda phat un, keihon gentheina nasatah kathoh un, gal in eikithat uvin chule kalthoh in kathigam tauve, atiuvin ahi.

19 Og der vi gjorde Røgoffer for Himmelens Dronning og udøste Drikofre for hende, mon vi da uden vore Mænds Samtykke lavede Kager for hende til at dyrke hende og udøse Drikofre for hende?

Chule numeiho chun aseikit un, “Keihon van lengnu houna-a kahal uva chule juning kalhit khum uva, chule amanu lim’a changlhah kasem uhi, kajipateu hetlouva, amaho phalna louva kasem beh u ham? Ahipoi! atiuvin ahi.

20 Og Jeremias sagde saaledes til hele Folket om de Mænd og om de Kvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham saadant:

Hichun Jeremiah in, numeiho leh pasal ho chule mipiho jah’a chun,

21 Mon ikke de Røgofre, som I bragte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eder Fyrster, og Folket i Landet, ere ihukommede af Herren og rundne ham i Tanker?

“Nangho leh napu napateuvin, chule nalengteu leh gamvaipo ten, Judah gamsung le Jerusalem khopi sunga milimdoi houna gimnamtwi nahal u chu, Pakaiyin ageldoh lou mong dinga nagel u ham?

22 Og Herren kunde ikke mere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forfærdelse og til en Forbandelse, saa at ingen bor deri, som det ses paa denne Dag.

Nanghon kidah umtah thilse nabol hou chu, Pakaiyin athoh nomtah louphat a, aman nagam sungu le nakhopi hou abon’a ahomkeova ajam’a, mi acheng ding beikeiya gaosap chang ahitai,” ati.

23 Fordi I gjorde Rør gelse, og fordi I syndede imod Herren og hørte ikke Herrens Røst og vandrede ikke i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er denne Ulykke vederfaret eder, som det ses paa denne Dag.

“Thilse hichengpi nachunguva alhun hi, nanghon milim doi houna gimnamtwi nahal uva chule Pakai douna nachonset jeh u ahi. Chule nanghon ama thusei nangai dauva chule athupeh najuilou jeh uva, nachunguva thu atankhum ahitai,” ati.

24 Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Kvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægyptens Land!

Chuin Jeremiah in mipiho jouse leh numeiho jah a chun, “Egypt gamsunga cheng Judah miho nabonchauvin hiche Pakai thusei hi nagiyuvin,

25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: I og eders Hustruer talte med eders Mund og udførte det med eders Hænder, idet I sagde: Vi ville fuldt og fast holde vore Løfter, som vi have lovet, om at gøre Røgoffer for Himmelens Dronning og at udøse Drikofre for hende: I opfylde nu eders Løfter og udføre eders Løfter!

Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, Nangho leh najiteu numeihon naseiyun, keihon kakitepnau banga, van lengnu houna gimnamtwi kahaldiu chule juning kalhit khum diu ahi, natiuvin; Nasei bangun nakhut tah uvin namoldo tauve. Hijeh chun naseisa bangun cheuvin gabol tauvin,” ati.

26 Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som bo i Ægyptens Land! se, jeg har svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke mere nævnes i hele Ægyptens Land i nogen Mands Mund af Juda, saa at han siger: Saa sandt den Herre, Herre lever!

Amavang Judah mite Egypt gamsunga chenghon Pakai thusei hi ngaiyun. Pakaiyin hitin aseiye, keiman kamin’a huneitah a kaki hahsel ahitai. Nanghon kamin naphahtah louhel diu; Nalah uva koimachan jong kamin pan’a nakihahsel tahlou heldiu ahi, tin thaneipen hingjing Pakaiyin aseiye.

27 Se, jeg er aarvaagen over dem til det onde og ikke til det gode, saa at enhver af Juda, som er i Ægyptens Land, skal fortæres ved Sværdet og ved Hungeren, indtil det er ude med, dem.

Ajeh chu keiman nangho kavet lhih a, nachunguva thilse kalhunsah ding, apha nato louhel diu ahi. Judah mite nabonchauva nathigam hel kah uva, gal a nathi dingu chule kelthoh a nathi diu ahi.

28 Og de, som undkomme fra; Sværdet skulle vende tilbage fra Ægyptens Land til Judas Land, i ringe Tal; og alle de overblevne af Juda, de, som ere komne til Ægyptens Land for at være der som fremmede, skulle forfare, hvis Ord der staar ved Magt, mit eller deres.

Mi themcha khat athimoh chengse chu Egypt gam’a kon’a hung jamdohuva Judah gam’a hung kile diu ahiuve. Chuteng tahle ahingdoh chengsen koi thusei dihjo ham, ti ahetchen diu ahi.

29 Og dette skal være eder Tegnet, siger Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, paa det I skulle vide, at mine Ord skulle staa ved Magt over eder til det onde:

Chule Pakaiyin aseiye, Hichehi nangho dinga thudih melchihna-a kapeh chu ahi. Keiman nangho kagihsa banga nachunguva lhungding, chule hilaimun’a hi keiman nangho talen kamatsah ding nahiuve.

30 Saa siger Herren: Se, jeg giver Farao Hofra, Kongen af Ægypten, i hans Fjenders Hænder og i deres Haand, som søge efter hans Liv, ligesom jeg gav Zedekias, Judas Konge, i Nebukadnezars, Kongen af Babels, Haand, som var hans Fjende, og som søgte efter hans Liv.

Pakaiyin hitin aseiye, Keiman Judah lengpa Zedekiah chu akidoupi Babylon lengpa Nebuchadnezzar khut a kapehdoh banga, Egypt lengpa Pharaoh Hophra chu, ama thatnom’a hol ho khut’a kapeh doh ding ahi,” ati.