Jeremias 42
1 Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem og Johanan, Kareaks Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade smaa og store.
Hichun gal lamkai jouse, Kareah chapa Johanan leh Hoshaiah chapa Jezariah jaonan, chule mipite jouse aneopen’a pat alenpen geiyin, Jeremiah kom ahin naiyun.
2 Og de sagde til Profeten Jeremias: Kære, lad vor ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alle dem, som ere blevne tilbage — thi vi ere blevne tilbage som faa af mange; saaledes som dine Øjne se os —,
Amahon Jeremiahthemgaopa jah’a “Keiho ding in Pakai na-Pathen kom’a nei taopeh un. Nang in namu hi ahi, simkham lou keiho cheng, lhomcha bouhi dalhah’a um kahitauve. Keiho hi masang’a toh tekah thei kahitapouve.
3 at Herren din Gud vil tilkendegive os den Vej, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gøre.
Keiho neitaopeh un, ajeh chu, Pakai na-Pathen chun kachena diu leh kaboldiu, eihiltei ding’u ahi,” atiuve.
4 Og Profeten Jeremias sagde til dem: Jeg har hørt det; se, jeg vil bede til Herren, eders Gud, efter eders Ord, og det skal ske, at Jeg vil kundgøre eder hvert Ord, Herren svarer eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.
Jeremiah in adonbut in, “Aphai, nanghon nangeh bang un, Pakai na-Pathen u heng’a keima taoving’e. Chule Pakaiyin nangho ding’a ahinsei chanchu, imlou hel’a kaseipeh ding nahiuve,” ati.
5 Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, at vi tilforladeligt ville gøre efter ethvert Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os;
Hichun amahon Jeremiah jah’a, “Keiho ding’a Pakai na-Pathen in nangkom’a ahinsei bang bang’a katoh louva ahile, Pakai chu kitah tah in kachung uva sakhin pang jeng hen.
6 hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herren, vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det, at det maa gaa os vel, fordi vi høre Herren vor Guds Røst.
Apha hihen aphalou hijongle, keihon Pakai i-Pathen u thusei chu kangai diu ahi. Ajeh chu keihon nangma Pathen heng’a taoding’a kasol’u nahi. Chule keihon ama thu kangaiyu leh keiho ding’a imajouse apha hiding ahi,” atiuve.
7 Og det skete, der ti Dage vare tilende, da kom Herrens Ord til Jeremias.
Nisom jouvin, Pakaiyin Jeremiah heng’a thu ahinsei yin,
8 Og han kaldte ad Johanan, Kareaks Søn, og ad alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, og ad alt Folket, baade smaa og store.
Hichun Jeremiah in Kareah chapa Johanan leh adang galbol lamkai ho jouse, chule mipi ho jouse chu, aneopen’a pat alenpen geiyin, abonchauvin akoukhom soh keiyin,
9 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at lade eders ydmyge Begæring komme ind for hans Ansigt:
Amaho jah’a nanghon Pakai Israel Pathen heng’a na ngaichat u thum ding’a neisol’u ahin, Ama chun hitin aseiye.
10 Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, da vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oprykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;
Nangho hiche gamsung’a hin chengden uvin. Nangho lungdetteh a nachen den ule, keiman nangho kaphu detdiu, kabodoh louhel ding nahiuve. Ajeh chu keiman nachung uva thilse kabolsa chengse chu phamo kasan, kalung kakheltai, ati.
11 frygter ikke for Kongen af Babel, for hvem I frygte, frygter ikke for ham, siger Herren; thi jeg er med eder til at frelse eder og til at redde eder fra hans Haand.
“Nanghon Babylon lengpa chu kicha hih un, Ajeh chu keiman nangho ka umpiuva, ama thahat a kon’a kahuhdoh ding nahiuve,” tin Pakaiyin aseiye.
12 Og jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder komme tilbage til eders Land.
Keiman nangho ka khoto jal uva chu, amatah in nangho nahepi thei nading uva, hepina lungthim kapeh ding, chutengle aman nangho nagam sung uva nachensah diu ahi.
13 Men dersom I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, saa at I ikke lyde Herren eders Guds Røst,
Amavang, nanghon Pakai na-Pathen’u thusei hi nangaidauva, keiho hiche gamsung’a chengpou ving’e natiuva;
14 men sige: Nej! thi vi ville drage ind i Ægyptens Land, at vi ej skulle se Krig og ej høre Trompetens Lyd og ej lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive:
Keiho Egypt gam’a cheuving ting, gal kisat umlouna chule gilkel thoh louna, chu kom’a gacheng tauving’e, natiuleh,
15 Saa hører da nu Herrens Ord, I, som ere overblevne af Juda! saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I vende eders Ansigt imod Ægypten for at komme did, og I komme for at være der som fremmede,
Pakai thusei hi phaten ngaiyun, “Nangho Judah mite dalhah’a um amoh chengse, Thaneipen Pakai, Israel Pathen chun hitin aseiye.” “Nangho nacheuva Egypt gam’a chu, nanghon nagin gin’u gal kisat
16 da skai det Sværd, for hvilket Ifrygte, naa eder der i Ægyptens Land; og den Hunger, for hvilken I ængstes, skal følge eder i Hælene der i Ægypten, og der skulle I dø.
Chuche gam’a chu, nanghon nagin gin’u gal kisat chun nahin phahdiu, chule nakichat pen’u kellha chun nanung’u ahin juipeh ding ahi. Chutengle nangho hiche gam’a chu nathiden ding’u ahi.
17 Saa skal det gaa alle de Mænd, som have vendt deres Ansigt imod Ægypten, for at komme did og være der som fremmede, de skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; og der skal ingen af dem blive tilovers eller undkomme fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.
Koi hijongle, Egypt gam’a chea chengden ding’a kigo ho jouse chung’a, hiche hamsetna chu chuding ahi. Nangho gal’a nathidiu, kelthoh a nathidiu chule natna hsea nathigam diu ahi. Chuteng keiman kalhunsah hiche hamsetna-a kon’a ajamdoh koimacha umlou helding ahi,” ati.
18 Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Harme har været udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme til Ægypten; og I skulle blive til en Ed og til en Forfærdelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse og ikke ydermere se dette Sted.
Thaneipen Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, “Jerusalem mite chung’a kalungsatna hoise kabuh lhah khum bang’a, Egypt gam’a gachenglut nangho jouse chung’a jong kabuhlhah khum ding ahi. Chuteng, nangho thet umtah, tijat umtah, gaosap chengle miho nuisat nahidiu ahi. Chule nanghon a itih’a nagam sung’u namukit lou diu ahi.
19 Herren har talt imod eder, I, som ere overblevne af Juda: Drager ikke ind i Ægypten; I skulle visselig vide, at jeg har vidnet for eder i Dag.
Ngaiyuvin, Vo Judah mite dalhah a umho! Pakaiyin aseiye. Nangho Egypt gam’a che hih uvin. Tunia nangho kahilchah nau thupeh hi suhmil ding gohih beh un.
20 Thi I have bedraget eder selv; thi I sendte mig til Herren eders Gud og sagde: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os det saa til Kende efter alt det, som Herren vor Gud siger, og vi ville gøre det.
Ajeh chu, nanghon Pakai na-Pathen u kom’a nangaichat u thum’a keima neisol’u chun, ipi hijongle Pakaiyin asei jouse chu keihon bol jeng’u ving’e, natiuvin. Ahivang in nalung theng pouve.
21 Og jeg tilkendegav eder det i Dag, men I hørte ikke paa Herren eders Guds Røst, eller noget af det, om hvilket han sendte mig til eder.
Hichun, imchep beihel in Pakai thusei jouse nangho kaseipeh tauve. Ahivang in, nanghon Pakai na-Pathen’u thupeh hochu, khatcha nangai pouve.
22 Derfor skulle I nu visselig vide, at I skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, paa det Sted, hvorhen I have Lyst til at komme for der at være som fremmede.
Hijeh chun, keiman nangho kicheh tah’a kaseipeh nahiuve. Nangho Egypt gamsung’a chu, chemjam’a nathidiu, kelthoh’a nathidiu, chule natna hisea nathi gamdiu ahi,” ati.
