Jeremias 40

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, havde løsladt ham fra Rama af, idet han havde ladet ham hente, medens han var bunden med Lænker, midt iblandt alle de bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.

Hagi Jeremaiane, maka Jerusalemi kumapi vahe'ene Juda mopafi vahe'enena Babiloni vahe'mo'za zamazeri'za seni nofiteti kina rezmantete'za zamavare'za Babiloni kina ome huzmante'naku vu'za, Rama kumate'ma uhanatizageno'a Babiloni sondia vahete ugota kva ne' Nebusaradani'a Jeremaiama kinama rente'naza seni nofira katufente'ne. Ana hutegeno henka Ra Anumzamo'a Jeremaiana nanekea asami'ne.

2 Og den øverste for Livvagten lod Jeremias hente og sagde til ham: Herren din Gud har udsagt det onde imod denne Stad.

Hagi Babiloni sondia vahete ugota kva ne'mo'a Jeremaiana ke higeno egeno amanage huno asami'ne. Ra Anumzana kagri Anumzamo'a huama huno, ama kumatera ama hazenke zana fore hugahie huno hu'ne.

3 Og Herren lod det komme og gjorde, efter som han havde talt; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder sket efter dette Ord

Ana hu'neankino Ra Anumzamo'a kema hu'nea kante amage anteno ana maka zana huvagare'ne. Na'ankure Ra Anumzamofo avurera tamagra kumi nehutma Agri nanekea antahita amagera onte'naze. Ana hu'nazagu huno ama ana knazantamimo'a tamagritera fore nehie.

4 Og nu, se, jeg har i Dag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; dersom det synes godt for dine Øjne at komme med mig til Babel, saa kom, og jeg vil lade mit Øje være over dig; men dersom det synes ondt for dine Øjne at komme med mig til Babel, saa lad det være; se, hele Landet ligger for dit Ansigt, hvor det synes godt og ret for dine Øjne at gaa, gak derhen!

Hu'negu menina ko! Kazante'ma kinama regante'naza seni nofira ama katufe atroe. Hagi kagrama antahisankeno knare'ma haniana, amne nagranena Babiloni vananke'na knare hu'ne ome kegava hugantegahue. Hagi nagrane vu'zamo'ma antahisankeno knare'ma osaniana, nagranena omo. Hianagi inantego kagrama antahisankeno knare'ma haniregama vunaku'ma hanunka, maka mopamo'a kagri kavuga me'neankinka amne vugahane.

5 Og efterdi han ikke mere vender tilbage, vend du om til Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, hvem Kongen af Babel har beskikket over Judas Stæder, og bo hos ham midt iblandt Folket, eller gaa hen, hvor som helst det synes ret for dine Øjne at gaa; og den øverste for Livvagten gav ham Tæring og Skænk og lod ham fare.

Hagi kagra maninaku'ma hanunka ete vunka, Babiloni kini ne'mo'ma huhampari antegeno'ma Juda mopafima me'nea kumatamima kegavama hu'nea ne', Safani negeho ne' Ahikamu nemofo Gedalia'ma mani'nere vunka, vahe amunompi agrane umanio. Ana'ma osunaku'ma hanunka inantego vunaku'ma hanantega amne vugahane. Anage nehuno sondia vahete kva ne' Nebusaradani'a Jeremaiana ne'zane musezanena nemino atregeno vu'ne.

6 Saa kom Jeremias til Gedalia, Ahikams Søn, til Mizpa, og han boede hos ham midt iblandt Folket, som var blevet tilbage i Landet.

Hagi ana'ma hutegeno'a Jeremaia'a ete Mizpa kumate vuno Ahikamu nemofo Gedali'ene mago'a vahe'ma Juda mopafima zamatrage'zama mani'naza vahe'ene umani'ne.

7 Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, baade de og deres Mænd hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalia, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde betroet ham Mænd og Kvinder og smaa Børn og en Del af de fattige i Landet af dem, som ikke vare bortførte til Babel:

Hagi mago'a Juda sondia vahete kva vahe'ene mago'a sondia vahe'ma ka'ma kokampima umani'naza vahe'mo'zama antahizama, Babiloni kini ne'mo'ma Ahikamu nemofo Gedaliama huhampri antegeno ana maka mopane, zamunte omane vene a'ene mofavre naga'ma zamavare'za Babilonima ovu'za zamatrage'zama mani'naza vahete'ma kegava hia nanekea antahi'naze.

8 Da kom de til Gedalia, til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareaks Sønner, og Seraja, Tankumets Søn, og Netofatiten Efajs Sønner og Jesanja, Maakatitens Søn, de og deres Mænd.

Ana hute'za zamagra Gedalia kenaku Mizpa kumate vu'naze. Hagi anampima vu'nazana Natania nemofo Ismaeliki, Karea nemofo Johananiki, Tanhumeti nemofo Seraiaki, Netofa nagapinti ne' Efai ne' mofavre nagaki, Ma'aka nagapinti ne' Jezani'ene agri nagapinti vene'nemozane maka vu'naze.

9 Og Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, tilsvor dem og deres Mænd og sagde: I skulle ikke frygte for at tjene Kaldæerne; bliver i Landet, og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaa eder vel.

Hagi anante Safani negeho ne' Ahikamu nemofo Gedalia'a ana kva vahe'ene, zamagranema vu'naza vahera amanage huno huvempa huno zamasami'ne. Tamagra ama mopafi manineta, Babiloni kini ne' Nebukatnesa eri'za vahe'ma mani'neta agri agoraga mani zankura korora osiho. Na'ankure e'i ana'ma hanazana knare huta manigahaze.

10 Og jeg, se, jeg bliver boende i Mizpa, til at træde frem for Kaldæerne, som komme til os; men samler I Vin og Sommerfrugt og Olie, og gemmer det i eders Kar, og bor i eders Stæder, som I tage i Besiddelse.

Hagi menina antahiho, tamagri tamagi eri'na nagra Mizpa kumate manine'na, Babiloni vahe'ma tagri'ma eme tagenaku'ma eterema hanaza zupa, nagra zamagrane keaga hugahue. Hianagi tamagra waini ragane, zafa rgaramine, olivi masavenena kavoramimpi eri atru nehuta, tamagrama erita mani'naza kuma tamimpina maniho.

11 Da ogsaa alle de Jøder, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom og i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet nogle blive tilbage i Juda, og at han havde beskikket Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, over dem,

Hagi Juda vahe'mo'zama vu'za e'zama hu'za Moapu mopafine, Amoni vahepine, Idomu mopafine, mago'a mopareganema umani emanima hu'naza vahe'mo'za zamagranema antahizama, Babiloni kini ne'mo'a osi'a vahe'ma zamatrege'za Juda mopafina mani'nageno, Safani negeho Ahikamu nemofo Gedaliama kva azeri otigeno kvama huzmantea nanekema nentahi'za,

12 da kom alle Jøderne tilbage fra alle de Stæder, hvorhen de vare fordrevne, og de kom til Judas Land, til Gedalia til Mizpa; og de samlede Vin og Sommerfrugt i stor Mængde.

Juda vahe'ma zamahe panani'ma hazage'za fre'za maka kazigama umani emanima hu'naregatira Juda mopafi ete e'za, Mizpa kumate'ma Gedalia'ma mani'nere e'naze. Ana hute'za wainine mago'a zafa rgaramina tagiza eri atru hu'naze.

13 Men Johanan, Kareaks Søn og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalia til Mizpa,

Hagi Karea nemofo Johanani'ene ana maka sondia vahete kva vahe'ma, vahe omani kokampima umani naregatira, Gedalia'ma Mizpa kumate'ma mani'nere e'naze.

14 og de sagde til ham: Ved du vel, at Baalis, Ammons Børns Konge, har sendt Ismael, Nethanjas Søn, for at slaa dig ihjel? Men Gedalia, Ahikams Søn, troede dem ikke.

Hagi zamagra anante Gedaliana amanage hu'za asami'naze, kagrira eme kahe frisie huno Amoni kini ne' Balisi'a huntegeno Natania nemofo Ismaeli'ma ne-e hu'za nehaza nanekea antahi'nampi ontahinano? Hianagi Ahikamu nemofo Gedalia'a ana kezamirera antahi amuhara osu'ne.

15 Da sagde Johanan, Kareaks Søn, hemmeligt til Gedalia i Mizpa: Kære, lad mig gaa og slaa Ismael, Nethanjas Søn, ihjel, og ingen skal faa det at vide; hvorfor skulde han slaa dig ihjel, saa at alle de af Juda, som ere samlede om dig, adspredes, og det overblevne af Juda omkommer?

Hagi anante Karea nemofo Johanani'a Mizpa kumate Gedaliana oku'a amanage huno ome asami'ne, kagra hu izo huge'na vu'na vahe'mo'za ontahi'sazama'a, Netania nemofo Ismaelina ome ahe fri'neno. Na'a agafare kagrira kahe frisige'za, amama eme atruma hu'za kagri kagiafima mani'naza Juda vahe'mo'za panani hu'za fresageno, osi'ama mani'naza Juda vahera frigahaze?

16 Men Gedalia, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareaks Søn: Gør ikke den Gerning; thi det er usandt, hvad du taler om Ismael.

Hianagi Ahikamu nemofo Gedalia'a Karea nemofo Johananina amanage huno kenona hunte'ne. Kagra e'inahu avu'ava zana osuo, na'ankure kagrama Ismaelinku'ma nehana nanekea havige nehane.