Jeremias 40

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at Nebusar-Adan, Øversten for Livvagten, havde løsladt ham fra Rama af, idet han havde ladet ham hente, medens han var bunden med Lænker, midt iblandt alle de bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.

Babylon gam’a sohchang ding’a, Jerusalem mite leh Judah mite toh thihkhao’a akihen nauva kon’a, in-ngahpa Nebuzaradan in Jeremiah chu Raman kha, alhadoh jou nung chun, Pakai thusei Jeremiah heng’a ahung lhung in,

2 Og den øverste for Livvagten lod Jeremias hente og sagde til ham: Herren din Gud har udsagt det onde imod denne Stad.

In-ngah lamkaipan, Jeremiah akouvin ajah’a “Pakai na-Pathen chun, hilaimun douna-a hibang hamsetna ana phondoh bangchun, aguilhun sahtai.

3 Og Herren lod det komme og gjorde, efter som han havde talt; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder sket efter dette Ord

Ijeh inem itileh, hiche mite hi, Pakai dounan achonseuvin, chule athusei jong angaipeh pouve. Hiche jeh’a chu achung'uva hibang thilse hi hunglhung ahitai.

4 Og nu, se, jeg har i Dag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; dersom det synes godt for dine Øjne at komme med mig til Babel, saa kom, og jeg vil lade mit Øje være over dig; men dersom det synes ondt for dine Øjne at komme med mig til Babel, saa lad det være; se, hele Landet ligger for dit Ansigt, hvor det synes godt og ret for dine Øjne at gaa, gak derhen!

Ahin, keiman nakihenne thihkhao nasutpeh ingting, chule kalha-ong ding nahitai. Keitoh kilhon’a, Babylon gam’a cheding pha nasahle, hungin, keiman ijakai navetup nange. Ijemtia hilai mun’a umden ding pha nasah jongle, akhohpoi. Ven, hiche gam leiset pumpi hi na-ang sung’a aum’e, nadei deya nache thei ahi.

5 Og efterdi han ikke mere vender tilbage, vend du om til Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, hvem Kongen af Babel har beskikket over Judas Stæder, og bo hos ham midt iblandt Folket, eller gaa hen, hvor som helst det synes ret for dine Øjne at gaa; og den øverste for Livvagten gav ham Tæring og Skænk og lod ham fare.

Hilai mun’a umdending nakigel lhah le, Babylon lengpan Judah gam khopi jouse chung’a vaipo ding’a apansah Ahikam chapa Gedaliah, Shaphan tupa kom’a chekittan. Ama kom’a naum’a chule mipi lah’a nachenthei ahi. Achutilou jongle, nangma nop nop’a na umthei ahitai, ati. Hichun, in-ngah pa Nebuzaradan in, Jeremiah chu nehding themkhat toh sum apen, asoldoh tai.

6 Saa kom Jeremias til Gedalia, Ahikams Søn, til Mizpa, og han boede hos ham midt iblandt Folket, som var blevet tilbage i Landet.

Chuin Jeremiah jong Hikam chapa Gedaliah umna Mizpah mun’a achetai. Chukom’a chun, amoh akidalha mi phabep chutoh achengkhom tauve.

7 Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, baade de og deres Mænd hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalia, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde betroet ham Mænd og Kvinder og smaa Børn og en Del af de fattige i Landet af dem, som ikke vare bortførte til Babel:

Thinglhang lang’a pansa, Judah mite ding’a galbol lamkai ho chun, Judah gamsung’a vaipo dingin Hikam chapa Gedaliah chu, Babylon lengpan apansah in, ama khut’a chun, sohchang’a kikailou dalhah’a um pasal ho, numeiho, chapangho chule avaicha dehset ho jouse chu apeluttai, tithu ajatauvin ahi.

8 Da kom de til Gedalia, til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareaks Sønner, og Seraja, Tankumets Søn, og Netofatiten Efajs Sønner og Jesanja, Maakatitens Søn, de og deres Mænd.

Hijeh chun, Gedaliah toh kimuto dingin amaho chu, Mizpah mun’a acheuvin ahi. Amaho chu: Nathaniah chapa Ismael, Karieh chapa teni Johanan le Jonathan, Tanhumeth chapa Seraiah, Ephai chapate, Ma-acath chapa Jezariah chule amaho noiya um amiteu jouse ahiuve.

9 Og Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, tilsvor dem og deres Mænd og sagde: I skulle ikke frygte for at tjene Kaldæerne; bliver i Landet, og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaa eder vel.

Hichun, Gedaliah akihahsel in, ajah uva, Babylon mite chu miphalou ahipouve. Amaho kin bolding chu kicha hih un, gamsung’a cheng uvin lang, Babylon lengpa kin boljeng uvin, hichu nangho dia aphapen hiding ahi, ati.

10 Og jeg, se, jeg bliver boende i Mizpa, til at træde frem for Kaldæerne, som komme til os; men samler I Vin og Sommerfrugt og Olie, og gemmer det i eders Kar, og bor i eders Stæder, som I tage i Besiddelse.

Keivang, nangho jouse thalheng’a, eiho kimupia hungding Babylon mite angsung’a ding dia, Mizpah mun’a kachen ding ahi. Nangho vang, nachenphanau munhoa chun chengden unlang, lengpithei galeh nipilai theiga chule Olive theiga ho kilo khom uvin lang chule bel sung’a kikoitup uvin, ati.

11 Da ogsaa alle de Jøder, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom og i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet nogle blive tilbage i Juda, og at han havde beskikket Gedalia, Ahikams Søn, Safans Sønnesøn, over dem,

Hiti chun, Judah mite Moab gam’a, Ammon gam’a, Edom gam’a chule gamdang dang’a thamho chun, Babylon lengpan mi phabep Judah gam’a adalhan, chule gamsung pumpia vaipo ding in Gedaliah apansah’e ti ajatauvin ahi.

12 da kom alle Jøderne tilbage fra alle de Stæder, hvorhen de vare fordrevne, og de kom til Judas Land, til Gedalia til Mizpa; og de samlede Vin og Sommerfrugt i stor Mængde.

Hichun, amaho chu akithecheh nau gamho’a kon’in, ahung kile kit uvin, Judah gamsung ahinjon kittauve. Amahon Mizpah kho’a Gedaliah ahung kimupiuvin; chua kon chun, thnglhang gam lang ajon uvin, lengpi theiga leh theiga chom chom ho aloukhom un, amaho ding in tampi akikhol tauvin ahi.

13 Men Johanan, Kareaks Søn og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalia til Mizpa,

Hiche nung sotlouvin, Kariah chapa Johanan leh galbol lamkai phabep, Mizpah kho’a Gedaliah jeh’a,

14 og de sagde til ham: Ved du vel, at Baalis, Ammons Børns Konge, har sendt Ismael, Nethanjas Søn, for at slaa dig ihjel? Men Gedalia, Ahikams Søn, troede dem ikke.

Amahon Gedaliah jah’a, “Ammon lengpa Boalis in nang that ding in Nathaniah chapa Ismael ahinsol e, ti thuhi, nangman nahetlou ham?” ahung tiuve. Gedaliah chu amaho thusei chu atahsanpoi.

15 Da sagde Johanan, Kareaks Søn, hemmeligt til Gedalia i Mizpa: Kære, lad mig gaa og slaa Ismael, Nethanjas Søn, ihjel, og ingen skal faa det at vide; hvorfor skulde han slaa dig ihjel, saa at alle de af Juda, som ere samlede om dig, adspredes, og det overblevne af Juda omkommer?

Hichun Johanan in, atumbeh in Gedaliah akimupin, amatah chu Ismael thatdoh dingin akipedoh in ahi. Aman Gedaliah jah’a “Ibol’a Ismael in nang namoh tha jeng ding ham? Judah mite hijat hung kilekit’a nang nahinbel ho iti ding ham? Dalhah um eiho amoh chengse jonghi, imoh manthah jengdiu ham?” ati.

16 Men Gedalia, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareaks Søn: Gør ikke den Gerning; thi det er usandt, hvad du taler om Ismael.

Ahivang in Gedaliah in Johanan jah’a “Nasei hi nabollou hel ding ahi. Ajeh chu nangman Ismael chungthu hi, jou nasei ahibouve,” ati.