Jeremias 4
1 Israel! dersom du vil omvende dig, siger Herren, da skal du omvende dig til mig; og dersom du vil borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansigt, da skal du ikke omdrives;
Jehova Nyasaye wacho niya, “Ka ibiro duogo, yaye Israel, to duog ira. Ka igolo nyisechegi mopa mamonogo e nyima ma ok ubaro,
2 og du skal sværge: Saa vist som Herren lever i Sandhed, i Ret og i Retfærdighed! og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af harm
kendo kikwongʼori gi adiera gi bura makare kendo gi tim malongʼo ni, ‘Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima,’ eka abiro gwedho ogendini duto manie piny kendo ogendini duto biro miya duongʼ.”
3 Thi saa siger Herren til Judas Mænd og til Jerusalem: Pløjer eder Nyland og saar ikke imellem Torne!
Ma e gima Jehova Nyasaye wachone jo-Juda kod Jerusalem: “Pururu puotheu mag mbora kendo kik ukom e kind kuthe.
4 Omskærer eder for Herren, og borttager reders Hjertes Forhud, I Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere! paa det min Vrede ikke skal udfare som Ilden og brænde, og der skal ingen være, som udslukker, for eders Idrætters Ondskabs Skyld.
Terreuru nyangu uwegi ni Jehova Nyasaye, teruru chunjeu nyangu, un jo-Juda kod jo-Jerusalem, ka ok kamano to mirimba biro muoch mi liel ka mach, nikech tim mamono ma usetimo manowangʼu, maonge ngʼama nyalo kweye.”
5 Kundgører det i Juda, og lader det høres i Jerusalem og siger: Blæser i Trompeten udi Landet, raaber med fuld Røst og siger: Samler eder, og lader os gaa ind i de faste Stæder!
“Land e Juda kendo ior wach e Jerusalem kiwacho ni: ‘Gouru turumbete e piny duto!’ Ywag matek kendo iwachi: ‘Chokreuru kaachiel! Waringuru wadhi e mier madongo mochiel motegno!’
6 Opløfter Banner imod Zion, flyr, staar ikke stille; thi jeg lader komme en Ulykke fra Norden og, en stor Forstyrrelse.
Oruru wach odhi Sayun! Ringuru udhi kar pondo ma ok odeko! Nimar akelo masira koa yo nyandwat, kata kethruok malich.”
7 En Løve er stegen op fra sine tætte Buske, og Folkenes Ødelægger er uddraget, han er udgangen fra sit Sted for at gøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle forstyrres, at ingen skal bo deri.
Sibuor osewuok e kare mar pondo; jatiek ogendini osewuok oko. Oseweyo kare mondo otiek pinyu. Miechu nomuki madongʼ gunda, maonge ngʼama nodagie.
8 Derfor ombinder eder med Sæk, sørger og hyler; thi Herrens brændende Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
Omiyo rwakuru lepu mag ywak, ywaguru kendo denguru, nimar mirimb Jehova Nyasaye mager pod ok oweyowa.
9 Og det skal ske paa denne Dag, siger Herren, da skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaa, og Præsterne skulle forskrækkes, og Profeterne staa forfærdede.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Chiengʼno ruoth kod jotelo chunygi biro aa, jodolo nobed gi luoro maduongʼ, kendo jonabi nobed gi bwok maduongʼ.”
10 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! sandelig, du har ladet dette Folk og Jerusalem svarlig skuffes, da det hed: Fred skal være med eder; og Sværdet er dog trængt ind til Sjælen.
Eka ne awacho, “Yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, mano kaka isewuondo jogi kod Jerusalem ka iwacho ni, ‘Unubed gi kwe,’ mana sa ma ligangla ni e dwondwa.”
11 Paa den Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: Et skarpt Vejr paa de nøgne Høje i Ørken er mit Folks Datters Vej, det er ikke til at kaste og ej til at rense Korn ved;
E kindego jogi kod Jerusalem nonyisi niya, “Yamo maliet moa kama gimoro ok nyagie mana kama otwo futo kadhi ir joga, to ok mondo okwadhgi kata pwodhogi;
12 et fuldt Vejr fra dem kommer imod mig; nu vil ogsaa jeg gaa i Rette med dem.
to yamo motegno moloyo mano aa kuoma. Koro asengʼadonegi bura.”
13 Se, han trækker op som Skyerne, og hans Vogne ere som Hvirvelvinden, hans Heste ere lettere end Ørne: Ve os! thi vi ere ødelagte.
Ne! Obiro ka boche polo, gechene mag lweny biro ka kalausi, farese mage ringo matek moloyo ongo. Kagiwacho niya, mano kaka wan gi lit!
14 Afto dit Hjerte, Jerusalem! fra Ondskab, paa det du kan frelses; hvor længe skulle din Uretfærdigheds Tanker bo i dit Indre?
Yaye Jerusalem, luok timbe mamono manie chunyu mondo iresri. Nyaka karangʼo mi ibiro kano timbe richo e pachi?
15 Thi der høres Efterretning fra Dan, Budskab om Ulykke fra Efraims Bjerg.
Koko wuok koa Dan, ka goyo milome mar masira koa e gode matindo mag Efraim.
16 Forkynder det iblandt Folkene, se, lader det høres over Jerusalem; der komme Vogtere fra et langt bortliggende Land, og de skulle opløfte deres Røst over Judas Stæder.
“Nyis ogendini kendo go milome ne Jerusalem niya, ‘Jolweny mager biro iru kawuok e piny mabor, ka gigoyo koko mar agengʼa mar lweny kuom mier madongo mag Juda.
17 De skulle lejre sig imod den trindt omkring som Vogtere paa Marken; thi hun har været genstridig imod mig, siger Herren.
Gilwore mana ka joma rito puodho, nikech osengʼanyona,’” Jehova Nyasaye ema owacho.
18 Din Vej og dine Idrætter have voldet dig disse Ting; dette er din Ondskab; thi det er bittert, det er naaet indtil dit Hjerte.
“Kiti kod timbegi iwuon osemiyo ma obiro kuomi. Ma en kum mari. Mano kaka olit! Mano kaka opowo nyaka e chuny!”
19 Mine Indvolde! mine Indvolde! jeg maa lide Smerte, o mit Hjertes Vægge! mit Hjerte bruser i mig, jeg kan ikke tie; thi du hørte Trompetens Lyd, min Sjæl! ja, Krigsskriget.
Yaye, iya nyawni, iya nyawni! An gi rem malit. Yaye, lit mager mar chunya! Chunya ridore, ok nyal lingʼ thi. Nimar asewinjo koko mar turumbete; asewinjo ywak mar kedo.
20 Forstyrrelse paa Forstyrrelse! raabes der, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hastelig ødelagte, mine Telte i et Øjeblik!
Masira bangʼ masira; piny duto okethi. Ka diemo wangʼ nono hembena omuki, kara mar dak ka mil polo.
21 Hvor længe skal jeg se Banner? hvor længe skal jeg høre Trompetens Lyd?
Nyaka karangʼo mabiro nenoe kedo machalo kama, kendo winjo dwond turumbete?
22 Thi mit Folk er daarligt, mig kende de ikke, de ere uforstandige Børn og uden indsigt; de ere vise til at gøre ondt, men vide ikke at gøre godt.
“Joga ofuwo; ok gingʼeya. Gin nyithindo maonge wigi gionge rieko, gilony mana kuom timo timbe maricho; kendo ok gingʼeyo; kaka digitim maber.”
23 Jeg saa Landet, og se, det var øde og tomt, og jeg saa til Himlene, og deres Lys var der ikke mere.
Ne angʼiyo piny, ne en nono kendo noonge gi kido; kendo bende ne angʼiyo e polo, to ler ne onge.
24 Jeg saa Bjergene, og se, de bævede, og alle Højene skælvede.
Ne angʼiyo gode madongo kendo negiyiengni, to gode matindo duto ne rundore koni gi koni.
25 Jeg saa, og se, der var intet Menneske mere, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløjne.
Ne angʼicho to ne onge ji, winy duto manie kor polo nosefuyo molal.
26 Jeg saa, og se, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans brændende Vrede.
Ne angʼicho to piny mane miyo nolokore kama otwo; dalane duto nokethi e nyim mirimb Jehova Nyasaye mager.
27 Thi saa siger Herren: Alt Landet skal være aldeles øde: Dog vil jeg ikke aldeles gøre Ende paa det.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Piny mangima ibiro kethi, kata kamano ok nakethe chutho.
28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene heroventil vorde sorte, efterdi jeg har talt det, besluttet det og ikke angret det og ikke viger fra det.
Omiyo piny biro dengo kendo polo malo notim mudho, nikech asewuoyo kendo ok analok pacha, asengʼado wach chuth kendo ok anadog chien.”
29 For Lyden af Ryttere og Bueskytter flyr hver Stad, de gaa ind i Tykningerne og stige op i Klipperne; hver Stad er forladt, og der er ingen, som bor i dem.
Ka dwol mar joidh farese kod jo-asere owinji, to dala ka dala golo aputh njiri. Moko dhi e bunge modinore; moko idho dhi ewi lwendni. Mier duto ji odarie; onge ngʼama odak eigi.
30 Og du, naar du er ødelagt, hvad vil du gøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde indgnide dine Øjne med Sminke, skal du dog smykke dig forgæves; thi Elskere have foragtet dig, de søge efter dit Liv,
En angʼo mitimo, yaye ngʼama osetiekni? Angʼo momiyo irwakori gi law marakwaro kendo idusori gi gige dhahabu? Angʼo momiyo ibuko wangʼi gi rangi. Idusori kayiem nono. Johera magi jari; gidwaro mana ngimani.
31 Thi jeg hørte en Røst ligesom hendes, der føder, en Angest, som hendes, der er i den første Fødsels Nød, Zions Datters Røst, hun klager sig, udbreder sine Hænder og siger: Ve mig! thi min Sjæl er forsmægtet over for Mordere.
Awinjo ywak kaka mar dhako mamuoch kayo, lit mana ka dhako ma nywolo nyathine makayo, ywak mar Nyar Sayun ka gamo yweyo, kotengʼo bedene kendo owacho, “To mano kaka apodho; ngimana omi jonek.”
