Jeremias 38

1 Og Sefatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paskurs Søn, og Jukal, Selemjas Søn, og Paskur, Malkias Søn, hørte de Ord, som Jeremias talte til alt Folket, der han sagde:

Aa le jinanji’ i Sefatia ana’ i Matane, naho i Gedalia ana’ i Pasore, naho Iokale ana’ i Selemia, naho i Pasore ana’ i Malkia, ty tsara nisaontsie’ Iirmeà am’ ondaty iabio ami’ty hoe,

2 Saa siger Herren: Hvo, som bliver i denne Stad, skal dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; men den, som gaar ud til Kaldæerne, han skal leve, og han skal have sit Liv som Bytte, saa at han skal blive i Live.

Hoe t’Iehovà: Ho zamanem-pibara, naho ty hasalikoañe naho ty angorosy ze midoñe an-drova atoy; fe ho veloñe ze mionjomb’ amo nte-kasdio mb’eo, le hengañe ama’e ty fiai’e ho tsindroke vaho ho veloñe.

3 Saa siger Herren: Denne Stad skal visselig gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den.

Hoe t’Iehovà, Toe hatolotse am-pità’ ty lia-rain-dahindefo’ i mpanjaka’ i Baveleiy ty rova toy vaho ho tavaneñe.

4 Da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa den Maade bringer han Hænderne paa Krigsmændene, som ere overblevne i denne Stad, og Hænderne paa hele Folket til at synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Bedste, men dets Ulykke.

Le hoe i roandriañe rey amy mpanjakay, Ehe, mihalaly ama’o zahay te havetrake indatiy; amy te mokore’e ty fità’ o lahindefo sisa an-drova atoio, naho ty fità’ ondaty iabio, ie taroñe’e i tsara zay le t’ie tsy mipay ty hahasoa ondaty retoa fa ty hampiantoa’e.

5 Og Kong Zedekias sagde: Se, han er i eders Haand; thi Kongen formaar intet imod eder.

Le hoe t’i Tsidkia mpanjaka am’ iereo, Ingo, am-pità’ areo re: fa ia’ mbao ty mpanjaka te hahafiatrek’ ama’ areo?

6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malkias, Meleks Søns, Hule, som var i Fængselets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Reb, og i Hulen var der ikke Vand, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.

Aa le rinambe’ iereo t’Iirmeà vaho nagodo’ iareo an-kadaha’ i Malkia ana’ i mpanjakay, an-kiririsam-pigaritse ao naho nazotso’ iareo an-taly t’Iirmeà. Tsy aman-drano i kadahay, fa fotake, vaho nilempotse an-ditsak’ ao t’Iirmeà.

7 Der Kusiten Ebed-Melek, en Mand, som var Hofmand og var i Kongens Hus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port,

Aa ie jinanji’ i Ebed-meleke nte Kosy, vositse, añ’anjomba’ i mpanjakay te najo’ iareo an-kadaha ao t’Iirmeà—ie tandalam-bei’ i Beniamine eo i mpanjakay,

8 da gik Ebed-Melek ud af Kongens Hus, og han talte med Kongen og sagde:

le niakatse añ’ anjombam-panjaka ao t’i Ebed-meleke vaho nisaontsy amy mpanjakay ty hoe,

9 Min Herre Konge: Disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Profeten Jeremias, som de kastede i Hulen, saa at han der, hvor han er, maa dø af Hunger; thi her er ikke Brød i Staden mere.

O ry talèko mpanjaka, Hekoheko raty ty nanoe’ ondaty reo amy fonga fitoloña’ iareo am’ Iirmeà mpitokiy, ie najorobo an-kadaha ao; toe hihomak’ an-toe’e ao re ty amy mosarey, ie tsy ama-mofo ka ty an-drova atoy.

10 Da befalede Kongen Kusiten Ebed-Melek og sagde: Tag tredive Mand herfra med dig, og drag Profeten Jeremias op af Hulen, førend han dør.

Aa le nafanto’ i mpanjakay amy Ebed-meleke nte Kosy ty hoe: Angalao ondaty telo-polo atoy, vaho akaro an-kadaha ao t’Iirmeà mpitoky, tsy mone hihomake.

11 Og Ebed-Melek tog Mændene med sig og gik ind i Kongens Hus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra nogle gamle Pjalter og gamle Klude og lod dem gaa ned til Jeremias i Hulen med Rebene.

Aa le nampindreze’ i Ebed-meleke ama’e i ondaty rey, le nizilik’ añ’ anjomba’ i mpanjakay ambane’ i trañom-baray le nandrambe tsirodea naho tsikotita, vaho nazotso’ iareo an-taly mb’am’ Iirmeà amy kadahay.

12 Og Kusiten Ebed-Melek sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude om dine Aksler under Rebene; og Jeremias gjorde saaledes.

Le hoe t’i Ebed-meleke nte-Kosy am’ Iirmeà, Ano an-kilek’ ao o tsirodea naho tsikotitao ty amo tàlio. Le nanoe’ Iirmeà.

13 Og de droge Jeremias op med Rebene og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængselets Forgaard.

Aa le tinari’ iareo mañambone amo talìo t’Iirmeà, naho naaka’ iareo an-kadahay, vaho nidok’ an’ kiririsam-pigaritse ao t’Iirmeà.

14 Og Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig, hen til den tredje Indgang til Herrens Hus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om noget, du maa intet dølge for mig.

Nampisangitrife’ i Tsidkia am’ Iirmeà mpitoky vaho nendese’e mb’an-dalambey faha-telo añ’ an­jomba’ Iehovà ao, le hoe i mpanjakay am’ Iirmeà. Hañontane raha ama’o iraho le ko añetaha’o ndra inoñ’ inoñe.

15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Naar jeg forkynder dig det, mon du da ikke vil lade mig dræbe? og naar jeg giver dig Raad, saa vil du dog ikke høre mig!

Le hoe t’Iirmeà amy Tsidkia, Aa naho taroñeko, tsy hañohofa’o loza hao? Aa ndra te toroako, ho haoñe’o hao?

16 Da svor Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: Saa sandt Herren lever, som har skabt os denne Sjæl, saa vil jeg ikke dræbe dig, ej heller give dig i disse Mænds Haand, som søge efter dit Liv.

Aa le nanao fanta añ’ etake am’ Iirmeà t’i Tsidkia mpanjaka ami’ty hoe, Kanao veloñe t’Iehovà nitsene i sandrin-tika retoa, tsy havetrako irehe, naho tsy hatoloko am-pità’ ondaty mipay ty fiai’oo.

17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa siger den Herre Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvilligt gaar ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal du beholde Livet, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild; og du skal leve, du og dit Hus.

Aa le hoe t’Iirmeà amy Tsidkia, Hoe t’Iehovà, Andrianañahare’ i màroy, i Andrianañahare’ Israeley: Ie hiakatse mb’amo roandriam-panjaka’ i Baveleo ey, le ho veloñe ty fiai’o, naho tsy ho forototoe’ ty afo ty rova toy; vaho ho velon-drehe naho i anjomba’oy.

18 Men dersom du ikke gaar ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Kaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild; og du skal ikke undkomme af deres Haand.

Fa naho tsy hiavotse mb’amo roandriam-panjaka’ i Baveleo irehe, le hatolotse am-pità’ o nte Kasdio ty rova toy vaho ho tomomohe’ iareo afo, ihe tsy ho votsorem-pità’ iareo.

19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for de Jøder, som ere gaaede over til Kaldæerne, at man maaske vil give mig i deres Haand, og at disse ville handle ilde med mig.

Aa hoe t’i Tsidkia mpanjaka am’ Iirmeà, Atahorako o nte Iehodà nivalike mb’amo nte-Kasdioo, hera hanese ahy am-pità’ iareo ho kizaheñe.

20 Og Jeremias sagde: Man vil ikke give dig til Pris; hør dog paa Herrens Røst i det, som jeg taler til dig, og det skal gaa dig vel, og du skal beholde Livet.

Fa hoe t’Iirmeà: Tsy hasese’ iereo. Ehe, mivohora am’ Iehovà ty amy nivolañakoy soa te hierañeran-drehe vaho ho veloñe ty fiai’o.

21 Men dersom du vægrer dig ved at gaa ud, saa er her det Ord, som Herren har ladet mig se:

F’ihe mifoneñe tsy hionjoñe mb’eo, le zao ty tsara’ Iehovà natoro’e ahy:

22 Se, alle Kvinderne, som ere blevne tilbage i Judas Konges Hus, føres ud til Kongen af Babels Fyrster og sige: Dine gode Venner have forført dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsunkne i Skarnet, medens hine ere vegne tilbage.

Inao! ze rakemba sisa añ’ anjombam-panjaka’ Iehodà ao ro songa haka­reñe mb’ amo roandria’ i Baveleo: Le ty hoe ty ho asa’ i rakemba rey: O rañe’oo ty nañosik’azo, vaho nandrekets’ azo, aa hehe te nilempotse an-ditsak’ ao o fandia’oo le nitsambolitio’ iareo.

23 Og man skal føre alle dine Hustruer og dine Børn ud til Kaldæerne, og du selv skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du bringe til at blive opbrændt med Ild.

Hene hakare’ iereo mb’amo nte Kasdio o valy naho ana’oo; le tsy ho votsotse am’pità’ iareo irehe fa ho rambesem-pità’ i mpanjaka’ i Baveley, vaho ihe ty hamorototoañe ty rova toy an’ afo.

24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad ingen vide disse Ord, saa skal du ikke dø.

Le hoe t’i Tsidkia am’Iirmeà, Ao tsy hampahafohine’o am’ondaty i rehake zay le tsy ho mate irehe.

25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg har talt med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kære, kundgør os, hvad du har talt til Kongen, dølg det ikke for os, og vi ville ikke dræbe dig; og hvad Kongen har talt til dig:

Aa naho rendre’ o roandriañeo te nifanaontsy tika, naho ivotraha’ iareo vaho manao ty hoe: Ehe saontsio ama’ay le nitaroñe’o amy mpanjakaiy naho i nisaontsia’ i mpanjakaiy, le ko añetaha’o, tsy hañohofa’ay loza:

26 Saa skal du sige til dem: Jeg lod min ydmyge Begæring komme ind for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igen i Jonathans Hus, at dø der.

Le ty hoe ty hatoi’o, I entako amy mpanjakay: Ie nihalaliako te tsy hampibalike ahy mb’añ’anjomba’ Ionatane mb’eo hivetrak’ ao.

27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han svarede dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da tav de og lode ham i Ro; thi Ordet fik de ej at høre.

Ie amy zao sindre niropak’ am’ Iirmeà o roandriañeo nañontane aze, le tinaro’e am’iareo i entañe iaby nampi­saontsie’ i mpanjakaiy. Aa le nado’ iareo ty fisaontsiañe ama’e; vaho tsy nioni’ iareo ty vente’e.

28 Og Jeremias blev i Fængselets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtaget. Og det skete, da Jerusalem blev indtaget, —

Nimoneñe an-kiririsam-pigaritse ao amy zao re ampara’ ty andro’ nitavanañe Ierosalaime.