Jeremias 37
1 Og Kong Zedekias, Josias's Søn, blev Konge i Stedet for Konias, Jojakims Søn; ham satte Nebukadnezar, Kongen af Babel, til Konge i Judas Land.
Jehoiakim capa Koniah yueng la Josiah capa manghai Zedekiah te manghai. Anih te Babylon manghai Nebukhanezar loh Judah khohmuen ah a manghai sak.
2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talte ved Profeten Jeremias.
Tedae tonghma Jeremiah kut lamloh a thui BOEIPA ol te amah neh a sal rhoek neh khohmuen pilnam loh a hnatun moenih.
3 Dog sendte Kong Zedekias Jukal, Selemjas Søn, og Præsten Zefanja, Maasejas Søn, til Profeten Jeremias, og lod sige: Kære, bed for os til Herren vor Gud!
Manghai Zedekiah loh Shelemiah capa Jehukal neh khosoih Maaseiah capa Zephaniah te tonghma Jeremiah taengla a tueih tih, “Mamih kah Pathen BOEIPA taengah kaimih ham thangthui laeh,” a ti nah.
4 Og Jeremias gik ind og gik ud midt iblandt Folket, og man havde ikke sat ham i Fængsel.
Te vaengah anih te im kah thongim, thongim ah a khueh uh pawt dongah Jeremiah te pilnam lakli ah mop tih pongpa pueng.
5 Og Faraos Hær var draget ud af Ægypten; og da Kaldæerne, som belejrede Jerusalem, hørte Rygtet om dem, droge de op fra Jerusalem.
Te vaengah Pharaoh kah tatthai rhoek he Egypt lamloh ha pawk uh. Tedae a olthang te Jerusalem aka dum Khalden rhoek loh a yaak vaengah Khalden rhoek te Jerusalem lamloh nong uh.
6 Og Herrens Ord kom til Jeremias, Profeten, saalunde:
Te vaengah BOEIPA ol te tonghma Jeremiah taengla ha pawk tih,
7 Saa siger Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judas Konge, som sender eder til mig for at adspørge mig: Se, Faraos Hær, som er uddraget eder til Hjælp, skal vende om til sit Land Ægypten;
Israel Pathen BOEIPA loh he ni a. thui. Kai loepdak ham kai nan tueih coeng lah ko, Judah manghai te he thui he pah. Nangmih taengah bomnah ham Pharaoh kah tatthai ha pawk dae amah Egypt kho la mael ni ne.
8 og Kaldæerne skulle komme tilbage og stride imod denne Stad, og de skulle indtage den og opbrænde den med Ild.
Te vaengah Khalden rhoek ha pawk vetih he khopuei he a vathoh thil ni. A tuuk vetih hmai neh a hlup ni.
9 Saa siger Herren: Bedrager ikke eder selv, idet I sige: Kaldæerne skulle visselig drage fra os; thi de skulle ikke drage bort.
BOEIPA loh he ni a. thui. Khalden he kaimih taeng lamloh nong nong bitni a ti neh na hinglu te rhaithi boeh. Nong mahpawh.
10 Thi om I end sloge hele Kaldæernes Hær, som strider imod eder, og der kun blev nogle saarede Mænd tilovers af dem, skulle dog disse rejse sig, hver i sit Telt, og opbrænde denne Stad med Ild.
Khalden caem te na vathoh thil tih boeih na ngawn khoem mai cakhaw amih hlang he sueng pueng. A dap khuikah a thun hlang pataeng thoo vetih he khopuei he hmai neh a hoeh ni.
11 Og det skete, der Kaldæernes Hær var draget op fra Jerusalem for Faraos Hærs Skyld,
Pharaoh caem hmai ah Khalden caem khaw Jerusalem lamloh nong uh.
12 da gik Jeremias ud af Jerusalem for at gaa til Benjamins Land at hente sin Del derfra, midt iblandt Folket.
Te dongah Jeremiah Jerusalem lamloh nong tih pilnam lakli ah buhvae pahoi duen ham Benjamin kho la cet.
13 Ojg som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Selemjas Søn, Hananjas Sønnesøn; og han greb Profeten Jeremias og sagde: Du vil gaa over til Kaldæerne.
Tedae Benjamin vongka ah Hananiah koca Shelemiah capa, a ming ah rhaltoeng boei Irijah te tapkhoeh om. Te dongah tonghma Jeremiah te a tuuk tih, “Khalden taengla na cungku aya?,” a ti nah.
14 Og Jeremias sagde: Det er Løgn, jeg vil ikke gaa over til Kaldæerne; men han vilde ikke høre ham, og Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
Jeremiah loh, “A poeyoek la, Khalden taengah ka cungku mahpawh,” a ti nah. Tedae anih taengkah te a hnatun pawt dongah Irijah loh Jeremiah te a tuuk tih mangpa rhoek taegla a thak.
15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham; og de kastede ham i Fængselet i Skriveren Jonathans Hus; thi det havde de gjort til et Fængsel.
Mangpa rhoek te Jeremiah taengah a thintoek uh. Te dongah amah te a boh uh tih cadaek Jonathan im kah thongim imkhui ah a khueh uh. Te vaengah anih im te thongim la a saii uh.
16 Saa kom da Jeremias i Fangehullet og ned i Kælderne, og Jeremias blev der mange Dage.
Te dongah Jeremiah te tangrhom im khuila pawk tih airhol khuiah khaw Jeremiah he khohnin a yet hnap om.
17 Og Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Hus i Løndom og sagde: Er der Ord fra Herren? Og Jeremias sagde: Ja, der er; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand.
Te phoeiah manghai Zedekiah loh a tah tih anih te a khuen pah. Anih te manghai loh amah im ah a huep la a dawt tih, “BOEIPA taeng lamkah ol om a te?” a ti nah. Jeremiah loh a doo tih, “Babylon manghai kut dongla m'paek ni,” a ti nah.
18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad har jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængselet?
Jeremiah loh manghai Zedekiah taengah, “Thongim imkhui ah kai nan khueh ham akhaw nang taeng neh na sal rhoek taengah, he pilnam taengah balae ka tholh,
19 Og hvor ere eders Profeter, som spaaede for eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
Namah taengah tonghma uh tih, 'Babylon manghai loh namah neh he khohmuen khaw, vathoh thil mahpawh,’ aka ti na tonghma rhoek te ta melae me?
20 Og nu, hør dog, min Herre Konge, kære, lad min ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og lad mig ikke føre tilbage til Skriveren Jonathans Hus, at jeg ikke skal dø der.
Tedae ka boei manghai aw hnatun mai dae lamtah kai kah lungmacil he na mikhmuh ah thoeng laeh saeh. Kai he cadaek Jonathan imkhui la nan mael sak pawt daengah ni pahoi ka duek pawt eh?,” a ti nah.
21 Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængselets Forgaard, og han lod ham give et Stykke Brød hver Dag fra Bagernes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængselets Forgaard.
Te dongah manghai Zedekiah loh auen tih Jeremiah te thongim vongup ah a khueh. Anih te hnin at ah buh hluem te kholong buh thong taeng lamloh khopuei lamkah buh boeih a cung duela a paek. Jeremiah khaw thongim vongup ah kho a sak.
